
#112 - Nissan: 3. generation elbil – mens nye bilmærker vælter ind
Nye bilmærker kommer til Danmark i et tempo, hvor selv folk, der har været i bilbranchen i årtier, kan have svært ved at følge med. Men Nissan kommer til Elbilmessen i Herning med noget, ingen af de nye mærker kan prale af: tredje generation af en elbil. Vi møder Ann Strøby fra Nissan til en snak om et mærke, der allerede lancerede den første masseproducerede Nissan Leaf i 2010 – og dermed har 16 års erfaring med elbiler. Hvad betyder den erfaring i et marked, hvor konkurrencen aldrig har været større? Samtidig har Nissan Danmarkspremiere på den nye Pixo, som kun vises for anden gang i Europa, og vi taler om samarbejdet med Renault, messernes comeback og hvorfor det stadig giver mening at møde kunderne ansigt til ansigt. Og så kigger vi fremad. For Nissan har mere på vej – blandt andet en elektrisk Juke – og måske er der også håb for dem, der savner de mere hårdføre Nissan-modeller. For mens nye mærker skal bevise, at de kan bygge elbiler, har Nissan allerede haft god tid til at lære det.