
BÅLSNAK
Diskutér BÅLSNAK på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér BÅLSNAK på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Kæmpe situation! Benjamin Hav er ugens gæst i BÅLSNAK. Benjamin er et af de mest kreative mennesker, jeg har mødt, og i dagens episode kommer vi både vidt omkring og et par steder hen, jeg ikke havde regnet med. Vi taler om nærvær, nysgerrighed og glæden ved at være en del af et hold. Om at få børn, ordentlighed, X-Factor og om at turde være dum. God fornøjelse! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ugens gæst er en af mine allerbedste venner - og ham, der for et halvt liv siden inspirerede mig til selv at starte på YouTube. Kristian Kulmbach og jeg har et enormt tæt forhold, og vi er på mange måder vokset op sammen gennem YouTube. Han er en af de venner, jeg kan tale om alt med, fordi der er en gensidig forståelse for de ting, vi begge har oplevet - på både godt og ondt. Jeg håber, at I derude også kan mærke den store kærlighed og respekt, vi har for hinanden. Jeg synes, det er blevet til en virkelig dejlig og ærlig snak rundt om bålet, hvor vi kom vidt omkring. God fornøjelse! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Man er i hamrende godt selskab, når man er sammen med Ruben Søltoft, og det er lige præcis, hvad vi er i dag! Ruben er nemlig gæst rundt om bålet, hvor vi kommer vidt omkring og taler om alt lige fra, at Ruben gerne vil have en ørering, til løn, perfektionisme, arbejdsproces og meget mere. Men mest af alt har vi det hamrende sjovt rundt om bålet. God fornøjelse! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Viktor Axelsen er uden tvivl en af de største danske atleter nogensinde. Han har vundet stort set alt, der er at vinde i badminton - heriblandt 2x VM-guld og 2x OL-guld. Men bag de enorme præstationer gemmer der sig også et utroligt behageligt, jordnært og eftertænksomt menneske. I denne uges episode af BÅLSNAK er Viktor gæst rundt om bålet til en ærlig snak om den konstante sult efter at blive bedre, om at håndtere presset på allerhøjeste niveau og om de ofre, der følger med, når man vil være den bedste i verden. Vi taler også om ensomheden undervejs, om hvor afgørende de rigtige mennesker omkring ham har været - og om den store omvæltning, efter længerevarende rygproblemer tvang ham til at stoppe karrieren. For hvem er man, og hvad drømmer man om, når det, man har dedikeret stort set hele sit liv til, pludselig ikke længere fylder det hele? Viktor er et vanvittigt inspirerende menneske, og jeg er virkelig taknemmelig for, hvor ærligt han deler ud af både de fantastiske og de svære sider af et liv på allerøverste hylde. Viktor, tak for snakken - og rigtig god fornøjelse til jer som lytter med. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mumle er på få år blevet et af de største navne på den danske musikscene, og lige nu spiller hun landets største festivaler. I denne uge er Mumle - eller Julia, som hun egentlig hedder - gæst i BÅLSNAK. Julia havde aldrig regnet med, at musikken skulle blive hendes levevej. Drømmen var at blive professionel rytter, men en alvorlig skade satte en stopper for det. Hun fortæller ærligt om identitetskrisen, der fulgte - og hvordan den uventet blev starten på hendes musikkarriere. Vi taler også om berøringsangst, og hvordan det til tider kan være en udfordring i et liv på landevejen, hvor man konstant møder fans og nye mennesker. … Og nå ja, så tæver jeg hende i øvrigt i kongespil. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi kommer ikke udenom at Simon Kvamm er en kæmpe multikunstner. Han er et af de mennesker, hvor det udefra set ligner at han lykkes med alt han sætter sig for. I dag er han gæst i BÅLSNAK, hvor vi taler om behovet for hele tiden at starte nye projekter, balancen mellem arbejde og fritid, religion og meget mere. God fornøjelse med episoden! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ugens gæst i BÅLSNAK er TV- og podcastvært Thomas Skov. Siden jeg var i starten af mine teenageår, har Thomas været et stort forbillede for mig. Vi taler om første gang, vi mødtes tilbage i foråret 2015, før YouTube for alvor var blevet en anerkendt ting, men hvor Thomas allerede dengang kunne se, at det var fremtiden. Vi taler også om at blive ældre - fordi nu er han jo altså fyldt 40, den gamle dreng - og om at bruge humor, finde inspiration og meget mere. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Når du ser en kører i Ferraris ikoniske røde dragt, ved du, at du ser en del af motorsportens mest eksklusive klub. Lewis Hamilton og Charles Leclerc er medlemmer. Det samme er 17-årige Alba Hurup Larsen fra Roskilde. I denne uge er Alba gæst rundt om bålet, hvor hun fortæller om vejen til Ferrari, livet som 17-årig og det at være en del af Ferrari Driver Academy - og om drømmen om en dag at nå hele vejen til Formel 1. På få år er Alba blevet et af de mest lovende talenter i international motorsport. Trods sin unge alder er hun allerede et ikon og et forbillede for en ny generation af unge, der drømmer om at gå deres egne veje. God fornøjelse med episoden! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det må være drømmen at sidde rundt om et bål med to brødre fra Thy. Og det er lige præcis, hvad vi skal i denne episode. Jonah Blacksmith er nemlig på besøg! I dag fylder de festivaler og spiller nogle af de største koncerter i Danmark, men det vigtigste for Thomas og Simon er stadig, at brødreskabet kommer først. Uanset hvad. Vi taler om den pris, familien har betalt for deres karriere, hvordan de har gjort familien til en del af rejsen, og hvordan det er at skrive sange, der bygger på meget personlige og ærlige historier fra deres eget liv. Thomas og Simon er virkelig godt selskab, og man kan mærke, at de er nogle gode mennesker helt ind i knoglerne. God fornøjelse med episoden! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jeg tror, det er umuligt at være i dårligt humør, når man er i selskab med Hjalmer. I dag er han gæst rundt om bålet, hvor han sætter ord på det kaosår, der ramte i kølvandet på hans gennembrud. På ganske kort tid oplevede han enorme succeser med udgivelser, koncerter og turnéer - samtidig med at han gennemgik en stor sorg. Vi taler også om den 30-årskrise, der ramte, da et langt forhold sluttede, vennerne begyndte at få børn, og spørgsmålene om identitet og retning i livet meldte sig. Jeg synes virkelig, at denne BÅLSNAK blev en af de episoder, hvor vi begge fik lov til at dele ud af vores egne erfaringer med livets kriser - men med masser af grin, nærvær og god stemning. Kæmpe tak for besøget, Hjalmer - og god fornøjelse til jer, der ser og lytter med. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ugens gæst i BÅLSNAK er Fredrik Trudslev. Jeg har kendt Fredrik i mange år, uden egentlig at kende ham særligt godt. Men jeg har altid haft stor respekt for ham. Han er både hamrende dygtig til det, han laver, virkelig sjov - og så har han turdet træffe nogle valg i sin karriere, som de færreste ville have gjort. Han slettede eksempelvis sin YouTube-kanal med over 100.000 abonnenter, af en helt simpel årsag. Dét taler vi om. Men også om usikkerhed, overtænkning og om at gøre noget godt for sig selv, uden at hele omverden behøver vide det. Det blev en virkelig hyggelig snak. God fornøjelse med episoden! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For 5 dage siden stod Pil på Orange Scene på Roskilde Festival. I dag er hun gæst i BÅLSNAK. Hvordan forbereder man sig på at stå foran næsten 60.000 mennesker? Og hvordan navigerer man i en musikbranche, som man pludselig er blevet en del af, samtidig med at man føler, man skal leve op til en masse forventninger? Dét - og meget mere - taler vi om. Jeg synes, det blev en virkelig dejlig og menneskelig snak. God fornøjelse med episoden! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ugens gæst i BÅLSNAK er stand-up komiker Eva Jin. For få år siden stod hun på scenen til ZULU Comedy Galla i Operaen. Siden er det kun gået én vej - og det er op! Rundt om bålet fortæller Eva om sin ungdom med sort bælte i karate, om alt det hun følte, hun gik glip af, og som hun prøver at tage tilbage i dag. Vi taler også om en svær periode, hvor hun håbede, at succes var det, der manglede. Men sådan hang det ikke sammen. God fornøjelse med episoden! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Episoden er en reklame for YouTube - og bragt i samarbejde med dem. Ugens episode BÅLSNAK er med landets udenrigsminister - og tidigere statsminister, Lars Løkke Rasmussen - optaget på Folkemødet på Bornholm. Vi taler om, hvordan det er at være minister i dag sammenlignet med dengang, han blev det første gang. Hvordan passer Lars på sig selv i en hverdag med ansvar, pres og stress? Hvor meget sover man som politiker, når forhandlingerne trækker ud langt ud på natten? Om dengang, han sov 22 timer i træk. Og så får vi svar på, hvorfor han løb ud til bilen efter mødet i Det Hvide Hus, hvor situationen mellem Grønland og USA var på dagsordenen. God fornøjelse med episoden! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ugens gæst i BÅLSNAK er Mathias Zanka Jørgensen. Efter et liv i professionel fodbold med oplevelser i Champions League, Premier League og mere end 16 år på det danske landshold står Zanka nu ved en skillevej. For nylig blev hans kontrakt med FCK ikke forlænget, og derfor fylder ét spørgsmål mere end noget andet: Skal han stoppe karrieren - eller fortsætte? Vi taler om identitet, omstillingen efter et liv med fodbold og frygten for at miste det kick, som kun et fyldt stadion kan give. Derudover taler vi om de personlige omkostninger ved en professionel karriere, hvordan familielivet påvirkes, og hvordan Zanka håndterer de hadefulde kommentarer, der følger med livet i offentligheden. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.