
4. Forstå dine følelser - om dine følelsesregulerende systemer
Du har glædet dig til at komme ud og se en veninde. Men så skal din baby skiftes igen, tiden løber, og pludselig står du med både et grædende barn og en irritation, du får dårlig samvittighed over. Hvordan kan der ske så meget indeni på så kort tid? I dette afsnit tager jeg dig med ind i Paul Gilberts model fra compassionfokuseret terapi, CFT. Vi taler om trusselssystemet, drift-systemet og omsorgssystemet, og om hvordan de kan hjælpe dig med at forstå, hvad der er på spil, når glæde bliver til pres, eller selvkritikken tager over. Har du et spørgsmål til podcasten eller noget fra afsnittet, du gerne vil dele? Skriv til mig på iben@barselspsykologen.dk. Jeg vil altid rigtig gerne høre fra dig ♥️ Du får hverdagseksempler, en forklaring på biologien bag og konkrete bud på, hvordan omsorg kan se ud i dit liv. Fra en mere støttende stemme indeni til en veninde, der lytter, og en anden voksen, der tager ansvaret for babyalarmen. Jeg håber, afsnittet giver dig et par "ah, det giver mening"-øjeblikke - og lidt mere forståelse og omsorg for dig selv ♥️ Du er også meget velkommen til at læse med i mit nyhedsbrev. Her deler jeg tanker, psykologisk viden og svar på spørgsmål om livet som mor. Og har du selv noget på hjerte, kan du svare på mine mails og fortælle mig, hvad der fylder hos dig ♥️ Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet her.