
Betacritic
Diskutér Betacritic på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Betacritic på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Er Resident Evil den bedste filmatisering af et videospil nogensinde?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Morten Urup, vært på Arkaden Podcast. Sammen tager de et kig på to film: Return to Silent Hill og Resident Evil.Første film på menuen er Return to Silent Hill, hvor Jeremy Irvine (War Horse, Mamma Mia! Here We Go Again) og Hannah Emily Anderson (The New Mutants, The Purge) står i front. Filmen er skrevet og instrueret af Christophe Gans, der tidligere har stået bag Brotherhood of the Wolf og den første Silent Hill-film.Filmen er baseret på det populære spil Silent Hill 2 og følger James Sunderland, der efter at have modtaget et mystisk brev fra sin afdøde kone vender tilbage til den uhyggelige by Silent Hill. Kan Return to Silent Hill leve op til det spil, den er baseret på? Jacob og Morten er i hvert fald enige om, hvad de synes. Men er den nu også lige så god som den første film, eller skyder den helt ved siden af?Derefter er det blevet tid til Resident Evil, med Austin Abrams (Euphoria, Do Revenge) og Zach Cherry (Severance, Succession) i de bærende roller. Filmen er skrevet og instrueret af Zach Cregger, der tidligere har stået bag Barbarian og Weapons.Filmen følger den medicinske kurér Bryan, der uvidende bliver kastet ind i et mareridt, da et mystisk ærinde fører ham direkte ind i et zombieudbrud i Raccoon City. Jacob og Morten havde set frem til filmen på grund af Zach Cregger, men samtidig var de nervøse, for de tidligere Resident Evil-film har mildest talt ikke givet dem meget at juble over. Kan Cregger endelig levere den Resident Evil-film, de har gået og ventet på?Tusind tak, fordi du lytter med!

Kan Klovn stadig noget efter alle de her år?I denne episode af Betacritic bliver Jacob Ege Hinchely genforenet med Rikke Collin. Sammen tager de et kig på den helt nye sæson af Klovn - sæson 11.Både Jacob og Rikke var kæmpe fans af de første seks sæsoner af Klovn, men efter en ti år lang pause vendte serien tilbage, og siden da har de to ikke været helt så imponerede. Faktisk har de mildest talt syntes, at de seneste sæsoner har været forfærdelige. Men nu er Frank og Casper tilbage med endnu en sæson - kan det virkelig blive værre?Sæson 11, der har undertitlen Nul sex, består af otte afsnit og fortsætter historien om Frank og Casper, der endnu en gang formår at rode sig ud i den ene akavede situation efter den anden. Kan den nye sæson genfinde noget af den gamle magi? Eller er Klovn efterhånden blevet så gammel, at det er på tide at lade Frank og Casper gå på pension?Tusind tak, fordi du lytter med!

Er Leviticus lige så god som Obsession og Backrooms?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af sangerinde Emillie de Forest. Sammen tager de et kig på to film: Leviticus og Teenage Sex and Death at Camp Miasma. Første film på menuen er Leviticus, hvor Joe Bird (Talk to Me, The Mysterious Benedict Society) og Stacy Clausen (Leviticus, Crazy Fun Park) står i front. Filmen er skrevet og instrueret af Adrian Chiarella, som her får sin spillefilmsdebut som instruktør. To teenage-drenge forelsker sig i hinanden, men deres forhold bliver hurtigt til et mareridt, da en mystisk entitet begynder at tage form som den person, der har syndet mest. Både Jacob og Emillie var overraskede over den her film, men er den lige så stærk som Obsession og Backrooms? I hvert fald syntes Emillie godt, den kunne have været en smule længere. Derefter er det blevet tid til Teenage Sex and Death at Camp Miasma, med Hannah Einbinder (Hacks, The Good Place) og Gillian Anderson (The X-Files, Sex Education) i de bærende roller. Filmen er skrevet og instrueret af Jane Schoenbrun, der tidligere har stået bag We're All Going to the World's Fair og I Saw the TV Glow. Filmen følger en ung filminstruktør, der får til opgave at genoplive den klassiske Camp Miasma-slasherfranchise. For at få projektet på benene opsøger hun stjernen fra den originale film, men mødet mellem de to kvinder udvikler sig hurtigt til noget langt mere blodigt og bizart end forventet. Jacob og Emillie synes begge, filmen kan noget, men der er også ting, som ikke helt lander for dem. Dog formår filmen at få en til at tænke over hvad kunst egentlig er, og hvad det gør ved os som mennesker.Tusind tak, fordi du lytter med!

Lever Obsession op til de formidable anmeldelser?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af radiovært Anders Bøtter. Sammen tager de et kig på to film: The End of Oak Street og Obsession.Første film på menuen er The End of Oak Street, hvor Anne Hathaway (Interstellar, The Dark Knight Rises) og Ewan McGregor (Trainspotting, Star Wars: Episode III - Revenge of the Sith) står i front. Filmen er skrevet og instrueret af David Robert Mitchell, der tidligere har stået bag It Follows og Under the Silver Lake.Dinosaurer løber i din baghave? Ja, det er præmissen. Jacob og Anders elskede begge Jurassic Park, da de voksede op, men kan den her film komme i nærheden af den magi, som Spielberg skabte?Derefter er det blevet tid til årets store overraskelse Obsession, med Michael Johnston (Teen Wolf, X-Men '97) og Inde Navarrette (13 Reasons Why, Superman & Lois) i de bærende roller. Filmen er skrevet og instrueret af Curry Barker, som her får sin spillefilmsdebut som instruktør.Filmen har trods dens beskedne budget på under 1 million dollars tjent over 500 millioner dollars hjem, men er det nu også fortjent? Filmen omhandler en fyr, som får et ønske opfyldt, der får hans store crush til at forelske sig i ham. Men som man nok kan forestille sig, kommer det med en pris. Jacob og Anders er ikke helt enige om, hvad de synes, men hvem af dem er det, der svømmer imod strømmen?Tusind tak, fordi du lytter med!

Er One Night Only en ny rom-com klassiker?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af komiker Sofie Skriver. Sammen dykker de ned i to film: One Night Only og The Dog Stars.Først står One Night Only på programmet. Filmen har Monica Barbaro (A Complete Unknown, Top Gun: Maverick) og Callum Turner (Masters of the Air, Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald) i hovedrollerne. Jacob og Sofie diskuterer filmens præmis, dens dystopiske koncept, og om One Night Only formår at levere en sjov og charmerende romcom, eller om den bliver lidt for forudsigelig. Herefter vender de blikket mod The Dog Stars, hvor Jacob Elordi (Euphoria, Saltburn) og Josh Brolin (Dune, Avengers: Infinity War) spiller hovedrollerne. Filmen foregår i en postapokalyptisk verden, hvor en dødelig pandemi har lagt civilisationen i ruiner. Er den et home run og formår at skille sig ud fra andre postapokalyptiske fortællinger?Tusind tak, fordi du lytter med!

Er Spider-Man: Brand New Day den bedste Spider-Man-film?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Arkaden Podcast vært Morten Urup. Sammen dykker de ned i to film: Iron Lung og Spider-Man: Brand New Day.Først står Iron Lung på programmet med Markiplier (YouTuber) i hovedrollen. Filmen blev lavet på et beskedent budget på omkring 3 millioner dollars, men endte med at blive en massiv økonomisk succes med omkring 51 millioner dollars i verdensomspændende billetsalg. Men er den store succes også et udtryk for, at Iron Lung faktisk er en fremragende film? Jacob og Morten diskuterer Markipliers præstation, filmens styrker og svagheder - og om hypen omkring filmen er fortjent. Herefter vender de blikket mod Spider-Man: Brand New Day, hvor Tom Holland (Uncharted, The Odyssey) vender tilbage som Peter Parker. Efter begivenhederne i No Way Home er Peter alene og lever et liv som den klassiske Friendly Neighborhood Spider-Man, hvor han kæmper mod kriminalitet i New York uden at blive husket af dem, han engang stod nær.Men er det egentlig det rigtige næste skridt for Spider-Man? Jacob og Morten diskuterer, om Brand New Day fungerer som en frisk start og en tilbagevenden til Spider-Mans rødder - eller om filmen føles som et skridt tilbage efter den enorme afslutning på No Way Home.Tusind tak, fordi du lytter med!

Er The Bear stadig en af de bedste serier nogensinde?I denne episode af Betacritic får Jacob Ege Hinchely besøg af P6-vært og filmskaber Stine Rosenfeldt. Sammen tager de fat på den femte og sidste sæson af The Bear, hvor Carmy, Sydney, Richie og resten af holdet får deres endelige opgør med restauranten og hinanden.Derudover vender de blikket mod Christopher Nolans episke The Odyssey, filmatiseringen af Homers klassiske fortælling om Odysseus' lange rejse hjem fra Trojas fald, med Matt Damon, Tom Holland, Anne Hathaway, Zendaya og Robert Pattinson på rollelisten.Så er spørgsmålet bare: Er The Bear gået ud på toppen, og lever Nolan op til forventningerne med sit hidtil største eventyr?I denne episode medvirker Jacob Ege Hinchely og gæst Stine Rosenfeldt.Tusind tak fordi du lytter med.

Er de blandede anmeldelser af Supergirl fair?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Arkaden Podcast-vært Morten Urup. Sammen dykker de ned i to af de største aktuelle udgivelser: Supergirl og sæson 3 af House of the Dragon.Først står Supergirl på programmet med Milly Alcock (House of the Dragon, Upright) og Jason Momoa (Aquaman, Dune) i de bærende roller. Filmen har fået blandede anmeldelser, og Jacob og Morten diskuterer, om kritikken er berettiget. Lever Supergirl op til forventningerne, og hvordan fungerer den som startskuddet på en ny æra for DC?Herefter retter de blikket mod sæson 3 af House of the Dragon med Emma D'Arcy (Diggers, Truth Seekers) og Matt Smith (Doctor Who, The Crown) i de centrale roller. Serien fortsætter den blodige magtkamp om Jerntronen, og Jacob og Morten taler om karakterudviklingen, og om kritikken af den sidste sæson af Game of Thrones var berettiget.Til sidst vender nyhedssegmentet tilbage, hvor Jacob og Morten gennemgår de største nyheder fra film- og serieverdenen.Tusind tak, fordi du lytter med!

Kan den nye Robin Hood film hamle op med de gamle?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af komikeren Sofie Skriver, og sammen dykker de ned i to film: Pillion og The Death of Robin Hood.Først tager de fat på Pillion med Alexander Skarsgård (Succession, The Northman) og Harry Melling (The Queen's Gambit, Harry Potter) i hovedrollerne. Filmen har vakt opsigt med sin blanding af romantisk drama, sort humor og en udforskning af BDSM-kulturens dynamikker. Jacob og Sofie diskuterer filmens balance mellem det ømme og det provokerende samt hvordan den formår at gøre en specifik subkultur både menneskelig og universel.Derefter retter de blikket mod The Death of Robin Hood med Hugh Jackman (Logan, The Greatest Showman) og Jodie Comer (Killing Eve, The Last Duel) i de bærende roller. Filmen genfortolker den klassiske Robin Hood-myte som en mørk og eftertænksom fortælling om en aldrende fredløs, der konfronteres med konsekvenserne af sit livs valg. Samtalen kredser om filmen lever op til nogle af de tidligere Robin Hood film, og om filmen kan holde tempoet hele vejen igennem.Til sidst vender anbefalingssegmentet tilbage, hvor Jacob og Sofie hver især fremhæver noget, der fortjener lidt ekstra opmærksomhed.Tusind tak, fordi du lytter med.

Kan Spielberg stadigvæk hans håndværk efter hans anden længeste pause?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Stine Rosenfeldt, og sammen dykker de ned i to af årets mest spændende nye film: Disclosure Day og Nirvanna the Band the Show the Movie.Først tager de fat på Nirvanna the Band the Show the Movie, der udspringer af den canadiske kultserie Nirvanna the Band the Show. Filmskaberne og hovedrolleindehaverne Jay McCarrol (The Kid Detective, The Dirties) og Matthew Johnson (Nirvanna the Band the Show, Blackberry) har skabt en film, der forener et relativt beskedent budget med en række teknisk og logistisk ambitiøse idéer. Jacob og Stine diskuterer blandt andet, hvordan produktionen har kunnet lade sig gøre, og hvad filmen siger om mulighederne for kreativt filmskaberi uden for de store studier. Derefter retter de blikket mod Steven Spielbergs comeback, Disclosure Day. Efter sin næstlængste pause som spillefilmsinstruktør vender Spielberg tilbage med en stor science fiction-produktion med blandt andre Emily Blunt (Edge of Tomorrow, Oppenheimer) og Josh O'Connor (Challengers, Wake Up Dead Man: A Knives Out Mystery) på rollelisten. Samtalen kredser om filmens ambitioner, dens store ensemble af skuespillere og Spielbergs plads i en moderne filmbranche, der ser ganske anderledes ud end den, han var med til at forme.Til sidst vender anbefalingssegmentet tilbage, hvor Jacob og Stine hver især fremhæver noget, de mener fortjener lidt ekstra opmærksomhed.Tusind tak, fordi du lytter med.

Backrooms var et meme under Corona, men kan det noget på det store lærred?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af kulturjournalist og anmelder Christopher Leo Andersen (Dårligdommerne, Månebasen), og de går i dybden med to nye titler: Backrooms og Masters of the Universe.Den kun 20 årige Kane Parsons har instrueret sin første film, Backrooms. En film der handler om et mystisk liminalt rum, som ikke ligner at have nogen ende. I hovedrollerne ser vi Chiwetel Ejiofor (12 Years a Slave, Doctor Strange) som prøver at nå til bunds i mysteriet om the Backrooms, sammen med sin psygolog spillet af Renate Reinsve (Sentimental Value). Både Jacob og Christopher er meget begejstret over hvor vellykket den her film er, og hvordan de stadigvæk tænker på filmen mange dage efter.Derefter kigger de på Masters of the Universe, en film der har været næsten 20 år under udvikling. Filmen er et live action take på “He-Man and the Masters of the Universe”. I hovedrollen finder vi Nicholas Galitzine (The Idea of You, Handsome Devil) som He-Man, der skal finde en vej tilbage til sit eget univers, efter at være strandet på Jorden. Vi ser også Jared Leto (Suicide Squad, Blade Runner 2049), som den ikoniske Skeletor, og ham skal He-Man og resten af banden sætte en stopper for! Jacob og Christopher var begge meget nostalgiske omkring He-Man, og de var begge overrasket over hvor meget comedy der var i filmen, måske endda lidt for meget mente de.Tusind tak fordi du lytter med.

Star Wars er tilbage på det store lærred, men har det været ventetiden værd?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af Morten Urup (vært på Arkaden Podcast), og de går i dybden med to nye titler: The Punisher: One Last Kill og The Mandalorian and Grogu.The Punisher har fået sin helt egen minifilm som en slags optakt til den nye Spider-Man-film. I hovedrollen har vi den tilbagevendende Jon Bernthal (The Walking Dead, The Punisher), som ironisk nok ikke kun skal dræbe én sidste person. Jacob og Morten er rimelig enige om filmen: den byder på god action, dårlig CGI og til dels middelmådigt skuespil.Derefter snakker de om den første Star Wars-film i biograferne i seks år, The Mandalorian and Grogu. I hovedrollen ser vi igen Pedro Pascal (The Last of Us, The Fantastic Four), som skal ud på nye eventyr med Grogu. I filmen ser vi også Sigourney Weaver (Alien, Avatar: The Way of Water), men filmen er desværre ikke særlig god - faktisk direkte dårlig ifølge både Jacob og Morten. Filmen mangler ambitioner, bliver repetitiv og føles længere, end den er. De føler begge, at det er en kæmpe skam, og de er for første gang nervøse for Star Wars som franchise.Tusind tak, fordi du lytter med.

Har efterfølgeren til The Devil Wears Prada været 20 års ventetid værd?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af komiker Sofie Skriver. Sammen kigger de på to store biografhits: den aktuelle The Devil Wears Prada 2 og The Housemaid, der er ude til hjemmebiografen.The Devil Wears Prada 2 er et komediedrama og efterfølgeren til kæmpehittet fra 2006, og hele det gamle hold er tilbage. Anne Hathaway (The Dark Knight Rises, Interstellar) spiller endnu engang Andy Sachs, der sammen med Miranda Priestly, spillet af den Oscar-vindende Meryl Streep (Sophie's Choice, The Post), må navigere den kompetitive modebranche. Filmen er instrueret af David Frankel (The Devil Wears Prada, Marley & Me) og skrevet af Aline Brosh McKenna (The Devil Wears Prada, Cruella).The Housemaid er et psykologisk spændingsdrama/melodrama, der følger en ung kvinde, spillet af Sydney Sweeney (Euphoria), som får job som hushjælp hos en velhavende familie, men hurtigt opdager, at der gemmer sig mørke hemmeligheder og farlige magtspil bag den perfekte facade. I filmen medvirker også Amanda Seyfried (Mamma Mia!, Mean Girls), og filmen er instrueret af Paul Feig (Bridesmaids, A Simple Favor).Tusind tak, fordi du lytter med.

Er Mortal Kombat II det bedste videospil adapteret til det store lærred?I denne episode af Betacritic har Jacob Ege Hinchely besøg af kulturjournalist og anmelder Christopher Leo Andersen (Dårligdommerne, Månebasen), og de går i dybden med to “nye” film: Send Help og Mortal Kombat II.Det første på menuen er den nyeste film af Sami Raimi (Spiderman trilogien, Doctor Strange: Multiverse of Madness). Filmen omhandler et flystyrt, hvor chefen Dylan O’Bryan (The Maze Runner, Love and Monsters), og en af hans ansatte Rachel McAdams (The Notebook, Mean Girls), strander på en øde ø. Jacob og Christopher er begge fans af Sami Riami, og synes det er dejligt at se ham tilbage i gysergenren, men gør han som han plejer og fejler i den sidste akt i filmen? De roser i hvert fald den første halvdel af filmen.Mortal Kombat II filmen er også lige kommet ud, instrueret af Simon McQuoid (Mortal Kombat), og følger Karl Urban (Game of Thrones, The Boys) som believer inviteret til at deltage i Mortal Kombat, en kamp hvor man kæmper til døden. Jacob elskede den første film, så der var høje forventninger til efterfølgeren, og man må da sige at den levede næsten op til forventningerne. Og det var på trods af at han skulle se filmen i 4D. Massere af fataliteter, som oprigtigt overrasker, og tempoet/humoren er i top.Tusind tak fordi du lytter med.

Laver nordmænd bedre film end vi gør her i Danmark?I denne uge har Jacob Ege Hinchely besøg af Stine Rosenfeldt, og sammen kigger de på sidste års kritikerhit Sentimental Value, som endelig er kommet til Danmark under titlen Affektionsværdi. Filmen er instrueret af Joachim Trier (Verdens værste menneske, Oslo, 31. august) og har blandt andet Renate Reinsve (Verdens værste menneske, A Different Man), Stellan Skarsgård (Dune, Good Will Hunting), Inga Ibsdotter Lilleaas (Sjit Happens, A Beautiful Life) og Elle Fanning (The Great, Maleficent) på rollelisten. Lever den op til de 9 Oscar-nomineringer?Både Jacob og Stine synes, filmen har både gode og dårlige sider. Skuespillet er i top, synes de, med en meget underspillet tone, som de begge er super fans af. Men helt enige er de ikke om den store ros, og de føler nogle gange, at filmen ikke helt forklarer visse ting.Det var også meningen, at de skulle anmelde Park Chan-wook's (The Handmaiden, Oldboy) No Other Choice, men episoden blev desværre afsluttet tidligt, da Jacobs stemme valgte at give op og tage på ferie. Men bare rolig, Stine skal nok være tilbage igen i en episode i fremtiden.Tusind tak, fordi du lytter med.