Diskutér De grønne produktioners klub på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.
Et samfund kan faktisk ændre retning, før alle er med. Men det afgørende er ikke at nå en bestemt procentsats. Det afgørende er at forstå, hvad der får forandringen til at tage fart, og hvad der holder den tilbage. Forskningen i sociale tippingpunkter viser, at forandring sker, når selvforstærkende feedback loops får lov at virke. Jo flere der går forrest, jo lettere bliver det for den næste. Samtidig er der mekanismer, der dæmper forandringen. Det kan være den sociale risiko ved at skille sig ud, eller falsk konsensus, hvor vi tror, vi er færre, end vi er. Fx tror danskerne, at kun hver tredje støtter lokal vind og sol, mens det reelt er to ud af tre. I dette afsnit taler vi med Lise Coermann, konsulent og projektleder i Democracy x, det tidligere Teknologirådet og DeltagerDanmark. Hun har været FN-ungedelegat, forperson for Ungeklimarådet og folketingskandidat, og hun har set forandringen både fra græsrødderne og fra ministeriet. Vi taler om, hvordan kulturbranchen kan styrke de positive spiraler og bryde de dæmpende mekanismer, og om hvordan film, fortællinger og kultur kan normalisere uden at moralisere.
Velkommen til De Grønne Produktioners Klub, hvor vi denne gang har besøg af Andreas Nyholm, meteorolog og klimaekspert på TV 2, i studiet. Denne gang zoomer vi ud fra kulturbranchens egne projekter og ind på selve vejret og klimaet. Andreas fortæller, hvordan det er at stå som Danmarks faste ansigt på klimaet – og om de til tider voldsomme reaktioner og konspirationsteorier, han møder, når han deler klimanyheder med en hel nation. Vi kommer tæt på, hvad det gør ved en uddannet ekspert at blive mødt, som om fakta er en holdning. Samtalen lander også hos årets helt store vejrfænomen: en historisk kraftig El Niño, der er på vej til at sætte globale varmerekorder og kan gøre 2027 til det varmeste år nogensinde målt. Andreas forklarer, hvad det betyder for Danmark og Europa – og vi runder af med, hvad det stiller af krav til kulturbranchen, når festivaler, koncerter og udendørsproduktioner i stigende grad skal planlægges efter et mere ekstremt vejr.
I dette afsnit af De Grønne Produktioners Klub møder vi instruktør, manuskriptforfatter og skuespiller Emil Millang, aktuel med TV 2-serien "Emil skruer ned", hvor han i otte måneder satte sin egen familie på en grøn prøve. Sammen med sin bror Magnus Millang har han i årevis brugt humor til at tale om klima — fra webserien "WTF We Do With Climate", over podcastserier om truede dyr der fortæller om deres liv til den nye serie om, hvad det egentlig koster at skrue ned for forbruget i en almindelig dansk hverdag. Vi taler om modstand, myter, hvad der fungerede og hvad der ikke gjorde — og om, hvilken rolle kultur og fortælling kan spille i den grønne omstilling.
På klimafolkemødet 2026 inviterede vi i samarbejde med DanskHåndbold fem af kulturens ledende aktører til en samtale om, hvordan kulturen kan blive brugt i den grønne omstilling. Det kom der en rigtig god og spændende snak ud af hvor Camilla Bevensee fra DanskHåndbold, Simon Elsborg ekspert i planetpositiv trivsel, Jacob Teglgaard fra Kulturens analyseinstitut, Sofie Dideriksen Nudging ekspert og Heidi Philipsen forsker i Green storytelling fra SDU alle bidrog med nogle virkelig interessante perspektiver på kulturens rolle i den grønne omstilling. Og vi fik faktisk også med en hurtig afstemning afgjort, hvordan det skal klares. Lyt med.
På klimafolkemødet inviterede vi i samarbejde med DanskHåndbold fire af kulturens ledende aktører til en samtale om, hvordan de hver især arbejder med at reducerer deres klimaaftryk. Det kom der en rigtig god og spændende snak ud af hvor DanskHånbold, Smukfest, Tv2 og AKKC alle bidrog med deres erfaringer og lærte fra hinanden.
Kan det overhovedet forsvares at bruge AI for klimaets skyld? Det er et af de centrale spørgsmål, vi dykker ned i denne gang, sammen med Frederik Beyer, bæredygtighedskonsulent og Product Owner hos KOMBIT – og selv vært på KOMBITs egen podcast "Den grønne kode". For AI bliver i stigende grad brugt som redskab i den grønne omstilling, men teknologien har selv et markant klimaaftryk. Så hvor går grænsen, og hvordan vejer man det ene op mod det andet? Vi tager udgangspunkt i KOMBITs egen AI-assistent til klimahandlingsplaner, der siden marts 2026 har samlet over 11.000 sider kommunale klimadokumenter i ét søgbart værktøj – gratis for alle kommuner. Men vi kommer også omkring bagsiden af medaljen: en ny FN-rapport viser, at verdens datacentre i 2025 brugte omkring 4.500 milliarder liter vand til køling, og at en enkelt AI-prompt eller et AI-billede har et konkret ressourceaftryk, man sjældent tænker over. Frederik giver et ærligt bud på, om AI samlet set bliver en gevinst eller en belastning for den grønne omstilling – og hvilke greb KOMBIT selv gør sig for at holde deres AI-brug klimabevidst. En samtale om teknologioptimisme, tvivl og de dilemmaer, der opstår, når løsningen på en klimakrise selv koster klimaet noget.
Hvad synes en af danmarks dygtigste klimaforskere egentlig om, hvordan vi går til den grønne omstilling i kulturbranchen. Det handler dagens afsnit om i De grønne produktioners klub. Transport, data og de svære valg: Hvor langt er kulturbranchen egentlig nået med den grønne omstilling — og hvad kan resten af samfundet lære af den? I denne episode taler vi med Tue Damsø, chefkonsulent hos den grønne tænketank Concito, om status på den grønne omstilling i 2026 og om, hvad tallene fortæller os, når vi begynder at måle kulturens klimaaftryk. Vi dykker ned i det store billede fra Green Producers Tool — hvorfor transport er den suverænt største udledningskilde på tværs af film, tv, events og festivaler — og hvad det betyder, at branchen nu har konkrete benchmarks at følge og styre efter. Undervejs bliver det helt konkret: Vi ser på den første fulde klimarapport for en håndboldslutrunde (EM 2026), hvor 77 % af aftrykket kom fra fansenes transport, og vi diskuterer, om alle de små tiltag overhovedet flytter noget, når helheden kun rykker sig få procent. Vi ser på film- og tv-branchens fælles regelsæt, Nordic Ecological Standard, og spørger, om bindende krav virker bedre end god vilje. Og vi zoomer ud til det store styringsspørgsmål fra rapporten Veje Frem: Skal omstillingen drives af ildsjæle, af samarbejde — eller af hårde krav? Og hvem skal egentlig betale? En samtale om afstanden mellem motivation og handling, om hvorfor Danmark halter bagefter lande som England på netop dette område, og om hvad Tue Damsø ville sige til kulturministeren, hvis han fik chancen i morgen.
I dette afsnit af De Grønne Produktioners Klub møder vi Camilla Bevensee, bæredygtighedsansvarlig i DanskHåndbold, der for nylig udgav det første fulde klimaregnskab for en håndboldslutrunde nogensinde. Tallene er overraskende klare: transport udgør over 80% af de samlede udledninger ved EM 2026 i Herning — og fansenes måde at komme til og fra arenaen på udgør alene næsten 77% af det samlede CO2-aftryk. Det er en faktor, som kulturbranchen sjældent taler om, og endnu sjældnere måler på. Vi taler med Camilla om, hvordan man overhovedet forholder sig til et problem, man har meget begrænset kontrol over, hvad gratis elektriske shuttlebusser, samkørselskommunikation og datadrevet planlægning kan gøre ved regnestykket, og hvorfor det at kende sin reelle klimaprofil er første skridt mod at gøre noget ved den. Samtalen handler også om Pure Promise — det fælles bæredygtighedskoncept på tværs af EM's tre værtsnationer — og om hvad sport og kultur kan lære af hinanden, når det gælder om at flytte store menneskemasser på en grønnere måde. Et afsnit for alle der arbejder med events, og som godt ved at publikum er en del af klimaligningen — men måske ikke ved præcis hvor stor en del. Link til ansvarlighedsrapport: https://danskhaandbold.dk/om/ansvarlighed
Hvad kræver det at turde sige højt, at uendelig økonomisk vækst er et fjollet mål på en planet med biofysiske grænser — og at vi har brug for et andet system end det, vi har nu? Det er noget af det, vi tager fat på i dette afsnit af De Grønne Produktioners Klub, hvor vi har Tanja Gotthardsen i studiet. Tanja er stifter af Continual og en af Danmarks skarpeste stemmer inden for anti-greenwashing. Vi taler om, hvorfor kulturbranchen sidder på en unik mulighed — og et ansvar — for at rammesætte den grønne omstilling på en måde, som politik og erhvervsliv ikke kan. Og hvorfor det kræver mod til magtkritik, hvis omstillingen skal være reel og ikke bare kosmetisk. Vi kommer også ind på et af de mest udbredte dilemmaer i branchen lige nu: frygten for greenwashing-anklager har fået mange til at tie stille om deres arbejde med bæredygtighed. Men er tavshed egentlig et bedre valg — eller er den del af problemet? Og så stiller vi det spørgsmål, som Tanja mener vi ikke stiller nok: Hvilket samfund er det egentlig, vi gerne vil leve i? For uden et svar på det, ved vi heller ikke, hvad vi omstiller hen imod.
Hvor vigtig er ledelsens rolle i den grønne omstilling og bør man som kulturorganisation have en samfundsambition? Det er to af mange ret spændende spørgsmål vi snakker om i dette afsnit af de grønne produktioners klub, hvor vi har Märk og VEGA i studiet. I denne episode har vi besøg af to af dem, der ved det bedst: Anders Wahrén, direktør for VEGA, et af Danmarks mest ikoniske spillesteder, og Nicoline partner i konsulenthuset Märk, som blandt andet hjælper kulturorganisationer med at finde deres rolle i det grønne omstillingslandskab. Vi taler om, hvad der skal til for at gøre bæredygtighed til en reel strategisk prioritet – og ikke en kommunikationsøvelse. Anders deler åbent om sin rolle som direktør og vi snakker om, hvordan lederskab er altafgørende, når ambitioner skal leve videre i driften: fra teknikere til barpersonale. Vi kommer også helt ned på jorden og snakker om, hvad VEGA faktisk har gjort. Grøn indkøbspolitik, energisystemer der automatisk slukker køleskabe mellem koncerter, et mål om 80 % økologisk barsortiment. Er det økonomisk rentabelt og hvilke andre grunde er der til at gå foran på den grønne omstilling. Og så er der én tendens, der virkelig kan komme til at rykke branchens præmisser: kunstnerne og artisterne er begyndt at stille krav til bæredygtighed direkte i deres riders. Det er ikke længere kun publikum og investorer, der presser på – det kommer nu indefra fra scenen. Hvad giver håb? Hvad siger den økonomiske bundlinje? Og hvordan ser det bæredygtige spillested ud om 10 år? Det er en samtale om grøn omstilling i praksis – med plads til tvivl, indsigter og konkrete svar.
Vi taler meget om klimakrisen. Vi taler mindre om, hvordan en bæredygtig fremtid faktisk kunne se ud. I dette afsnit af De grønne produktioners klub har jeg besøg af Sofie Mohanty Hviid, som er en af hovedkræfterne bag podcasten Dominoeffekten (https://pod.link/1874583425). Dominoeffekten tager fat i det, mange kalder en forestillingskrise: vores manglende evne til at forestille os en fremtid, hvor vi faktisk har løst klimakrisen. I stedet for at tage udgangspunkt i nutidens problemer, starter podcasten i år 2075 og ser tilbage på de beslutninger, forandringer og vendepunkter, der fik verden på en ny kurs. Vi taler om, hvordan man overhovedet går til opgaven med at beskrive en fremtid, der endnu ikke findes. Om hvilke dominobrikker der skal falde først, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Og om hvorfor det måske er helt afgørende, at vi bliver bedre til at fortælle historier om, hvordan en bæredygtig verden faktisk kan se ud. Og her har kulturbranchen en stor rolle at spille! Undervejs kommer vi også ind på, hvad der overraskede i arbejdet med serien – og hvad Sofie håber, at lytterne tager med sig videre. Måske er det ikke manglen på løsninger, der er vores største problem. Måske er det manglen på forestillingsevne.
Hvordan arbejder sportsverdenen egentlig med grøn omstilling – og hvad kan kulturbranchen lære af den? I dette afsnit af De grønne produktioners klub har jeg besøg af Hanne Sejer, souschef i Sport Event Denmark. Sammen dykker vi ned i, hvordan bæredygtighed fylder mere og mere i planlægningen af sportevents – både nationalt og internationalt. Vi taler blandt andet om: Hvilke konkrete grønne krav der i stigende grad stilles til sportevents Hvordan arrangører bør kommunikere om deres bæredygtige tiltag – både det, der lykkes, og det, der er svært Hvorfor videndeling på tværs af kultur-, event- og sportsbranchen er afgørende Hvad vi kan lære af hinanden – også på tværs af landegrænser Samtalen tegner et billede af en sektor i bevægelse: Ambitionerne er høje, men arbejdet er komplekst, og der er stadig meget at hente gennem bedre data, stærkere samarbejder og mere ærlig kommunikation. Hvis du arbejder med events, sport eller kultur – og vil forstå, hvor den grønne udvikling bevæger sig hen – er dette afsnit værd at lytte til. Se mere om: Leverandørkrav til mad og drikkeboder ved Copenhagen Sprint: Rammer-Vilkaar-for-madboder-paa-CPH-Sprin-t-2026.pdf EM Håndbold-kampangen, Pure: https://purepromisehandball.com/ Sport Event Denmark og DIF’s fælles principper for ansvarlig eventafvikling: https://www.sporteventdenmark.com/wp-content/uploads/2024/06/principper-for-ansvarlige-eventafvikling-sedk-dif-2024.pdf Sport Event Denmarks Eventguide, som har et helt kapitel og en række cases inden for grøn omstilling: https://www.sporteventdenmark.com/dk/eventguide/ God fornøjelse.
Hvordan arbejder man seriøst med bæredygtighed, når man hvert år samler titusindvis af mennesker, hundredevis af artister og en enorm midlertidig by midt på en mark? I dette afsnit taler jeg med Sanne Stephansen, bæredygtighedschef på Roskilde Festival, om hvad grøn omstilling betyder i praksis på en af Nordens største kulturinstitutioner. Vi dykker ned i, hvordan Roskilde Festival arbejder strategisk med klima og bæredygtighed – fra konkrete tiltag og prioriteringer til de svære valg, der opstår, når idealer møder virkelighed. Sanne fortæller åbent om, hvor festivalen har rykket sig markant, hvor det stadig er komplekst, og hvordan data, målinger og samarbejder spiller en stadig større rolle i arbejdet. Samtalen kredser også om kommunikation: Hvordan taler man ærligt om bæredygtighed uden at forsimple? Hvordan deler man både succeser og det, der ikke lykkes? Og hvilket ansvar har store kulturaktører for at sætte retning – også når svarene ikke er entydige? Et afsnit om ambitioner, kompromiser og modet til at arbejde systematisk med grøn omstilling i en branche, hvor intet er simpelt – men hvor potentialet for forandring er enormt.
Hvor står den grønne omstilling i kulturbranchen lige nu – og hvad har vi egentlig lært de seneste år? I dette afsnit taler vi med Jacob Teglgaard fra Center for Bæredygtighed i Kulturlivet v/Kulturens Analyseinstitut. Jacob har været centralt involveret i arbejdet med at kortlægge og analysere kulturbranchens bæredygtighedsindsatser. Samtalen tager afsæt i deres nyeste rapport om grøn omstilling i kulturlivet og zoomer ind på både fremskridt, blinde vinkler og de strukturelle udfordringer, der stadig står i vejen. Vi taler om: - Hvor langt kulturbranchen reelt er kommet – og hvor den halter - Forskellen på ambitioner, handling og systematik - Hvorfor data, målinger og fælles metoder kan være afgørende for næste skridt - Og hvordan kulturpolitikken kan spille en mere aktiv rolle fremover Det er en samtale om grønne spor – de spor, der allerede er lagt, dem der er ved at tage form, og dem vi stadig mangler at træde tydeligt op. Link til rapport: https://kulturensanalyseinstitut.dk/viden-artikler/rapport-status-for-groen-omstilling-i-kultursektoren/ Et afsnit for dig, der arbejder med kultur, bæredygtighed eller bare gerne vil forstå, hvordan vi går fra gode intentioner til varig forandring. Link til Center for Bæredygtighed i Kulturlivet: https://kulturensanalyseinstitut.dk/viden/groen-baeredygtighed/
In this episode, we dive into the first-ever Nordic analysis of carbon emissions from the cultural sector — a groundbreaking report based on data from more than 300 productions across film & TV, music festivals, performing arts, and events. Together with Hilde Thoresen from Green Producers Club, we unpack the numbers, explore what drives emissions in each industry, and discuss why these new benchmarks are so crucial for producers across the Nordic region. For the first time, the sector has a clear and data-driven baseline: how much an average production emits, where the biggest impacts lie, and what actions can meaningfully reduce the footprint. Whether you work in culture, sustainability, or policy, this episode offers essential insights into how the creative industries can — and must — move toward a greener future. You can download and read the report on this link: https://www.greenproducers.club/annual-report