
Den levende
Diskutér Den levende på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Den levende på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Der er mange grænseoverskridende måder at blive såkaldt cancelleret på. Men her i 2026 viser det sig, at der er mindst lige så mange måder at få et comeback på. Hvad var det, #metoo satte i gang, og har vi glemt det? I dette afsnit laver Eva Eistrup og Lotte Folke en typologi over, hvordan man gør comeback. De kigger nærmere på Johnny Depp, Martin Brygmann, Naser Khader, Peter Aalbæk og flere. Hvad skal der til for at komme tilbage i manegen i 2026, og hvis hjælp skal man have? Dette er andet afsnit i Lotte Folke og Eva Eistrups serie 'Fra cancel til comeback', hvis du vil høre hele serien (og alt det andet de laver) så download Politikens podcast app Politiken Lyd. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er 2026 året, hvor alle de cancellerede får comebacks? Ja, siger Lotte Folke og Eva Eistrup, der i denne miniserie undersøger, hvorfor tiden er inde til, at dem, der blev bortdømt, nu er inde i varmen igen. I første afsnit kigger vi nærmere på Michael Jackson, der nok er død, men ikke desto mindre større end nogensinde, med en rekordsælgende film i biograferne, moonwalkende børn i de danske gader og skyhøje streamingtal på musiktjenesterne. Hvad kan Michael Jackson fortælle os om den industri, der nok er hurtig til at smide folk på møddingen, men også har magten og kræfterne til at hive dem ind igen, hvis bare der er nok guld i dem? Dette er første afsnit ud af tre. Hvis du vil høre alle afsnit i serien og alt det andet Lotte Folke og Eva Eistrup laver, så download app'en Politiken Lyd og log ind. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ida Auken forklarede forleden, at hun ser sig selv som folkekirkens tjener. Auken har ellers været meget stille, lige siden hendes fejrende fistpump på bagsædet af ministerbilen skabte virak både internt i Socialdemokratiet og i den offentlige debat. I ugens udgave af 'Den levende' undersøger vi den kamp, der har foregået både i spalter og på sociale medier over sommeren, og vi undersøger, hvad det kan fortælle os om, hvilken magt religionen har vores samfund. Gæst: Mikael Rothstein Vil du høre det fulde afsnit? Download Politiken Lyd og log ind med dit abonnement. Få én måned til 1 kr. eller tre måneder til 99 kr. https://politiken.dk/shop/lyd/ See omnystudio.com/listener for privacy information.

Verdens største popstjerner indsamler ufattelige summer i verdens største mediebegivenhed, da den humanitære tidsalder indvarsles med We Are The World og Live Aid i 1985. Dette afsnit af Den levende spørger, om denne tidsalder nærmer sig sin afslutning - og hvad der skal komme efter. For mens den humanitære aktivisme fejrer triumf efter triumf i årtierne efter Live Aid, vokser kritikken. Hvor er stemmerne fra dem, det handler om? Kan nødhjælp undgå at blive brugt som våben? Og hvordan kan popstjernerne Bob Geldof og Bono i 2005 stå arm i arm med George W. Bush og Tony Blair og fejre penge til aids-medicin og eftergivet afrikansk gæld, når de to samtidig fører krig mod irakiske civile? Eva Eistrup fortæller også om et andet spørgsmål, de humanitære kraftpræstationer udløser. Et, som bliver altafgørende, ikke bare i dansk politik, men med tiden også i resten af Europa og USA. Nemlig det, Tidehvervspræsten Søren Krarup rejser i avisannoncer i 1986: Hvem er din næste? Er ansvaret for vores medmennesker globalt eller er det først og fremmest nationalt? Til sidst taler Lotte Folke og Eva Eistrup om det presserende spørgsmål, der melder sig nu, hvor USA under Trump er ved at afmontere hele den humanitære indsats, der har holdt millioner af mennesker i live verden over. Nemlig: Vil vi overhovedet stadig gribe ind, når andre mennesker lider? Dette er andet afsnit af to. I første afsnit fortalte kulturforsker Devika Sharma om velgørenhedsskammen i den skandinaviske samtidskultur, der er blevet ekstremt bevidst om sine egne privilegier. Det her er kun en smagsprøve, men vil du have meget mere ‘Den levende' mellem ørerne, så kan du downloade vores nye app, Politiken Lyd. Her kan du lytte til alle afsnit af ‘Den levende' og meget andet. Find den i App Store eller Google Play. Abonnementet kan du købe og læse mere om lige her. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er blevet pinligt at donere penge og synge sange for Afrika, og vi er skeptiske over for vores impulser til at hjælpe de svage, selv om vi lever i et samfund bygget på drømmen om lighed. Det fortæller kulturforsker Devika Sharma i denne udgave af 'Den Levende'. I en ny bog undersøger hun den danske velgørenhedsskam, og hvorfor der er et ubehag forbundet med at gøre godt. Måske fordi det peger på vores egne privilegier? Lotte Folke og Eva Eistrup diskuterer og analyserer sammen med Devika Sharma og undersøger flere eksempler som 1980'ernes Afrikasange, 00'ernes velgørenhedssatire, Danmarksindsamlingens pinlige billotterier, skandalekunsten og hyklerlitteraturen.Dette er første afsnit ud af to. I næste afsnit ser vi nærmere på Live Aids skæbne og diskuterer, om det humanitæres epoke i virkeligheden er ved at være slut. Vil du høre det fulde afsnit og alt det andet vi laver? Download Politikens podcast app Politiken Lyd. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Download Politiken Lyd for at høre det fulde afsnit – og alle de andre podcast vi laver til jer. Helt tilbage til civilisationens vugge har mennesket produceret frække statuer og billeder, men hvordan har pornoen udviklet sig fra seksuelle kentaurlignende figurer til erotiske dannelsesromaner til grænseløse mængder let tilgængelig billedporno? Og hvad gør vi med, at pornoen er alle steder på internettet, når vores børn også er der? Et svar kunne være at købe dem et porno-abonnement, når de fylder femten, lyder det fra sociolog og forsker Sidsel Harder, der er en af gæsterne i denne samtalesalon om porno. For, som hun siger: vi er nødt til at vise porno og tale om det, så vi kan skille porno fra vold. For pornoen kan faktisk også have et frigørende element, mener professor i idéhistorie Mikkel Thorup. Han har læst sig ned i pornografiens historie med interesse for, hvordan vores følelser og tanker og politik om pornografi har en masse at sige om, hvordan vi i skiftende tider har set på selve menneskets natur og (a)moralske væsen. Vi kommer også omkring kapitalismens indvirkning på udbredelsen og udviklingen af pornografi, på feministiske kritikker af pornografi og på konkrete tiltag som aldersverificering på nettet og seksualoplysning. Og så taler vi om det evigt socialt akavede, snuskede, moralske, analyserende ubehag, der omgiver verdens største genre. Velkommen til pornosalon i ’Den levende’. Eva Eistrup er vært. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Har højrefløjen vundet idekampen? Det kunne godt se sådan ud, med højredrejning i folketinget, kulturelt backlash mod 'woke' og en lind strøm af borgerlige debatbøger. Men hvad mener en af de personer, der mere end nogen andre har tegnet de sidste par års intellektuelle idékamp fra venstre med sin bog ’Underskud – om værdien af omsorg’? Med et ben i både den klassiske ’borgerlige offentlighed’ og et andet i en mere jordnær, folkelig og aktivistisk virkelighed kan Emma Holten være med til at gøre os klogere på, hvor kampen om ideerne står lige nu. For stiller vi medier overhovedet de rigtige spørgsmål - og står kampen overhovedet i avisernes debatspalter eller er de mennesker, der bibringer viden og flytter holdninger nogle helt andre, end vi er vant til at tænke på? Alt det undersøger vi i denne livepodcast fra Folkemødet See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dette afsnit kan høres af alle. Men vil du høre alt det andet vi laver? Så Download Politiken Lyd og få endnu mere Lotte Folke og Eva Eistrup. Taler Trump hele tiden over sig? Eller er han bare bedre i kontakt med sin underbevidsthed end os andre? Og faktisk måske vores allesammens underbevidsthed? Det mener Amia Srinivasan som i essayet 'The Impossible Patient' har fundet et klassisk freudiansk begreb frem til at forstå vores tid. Du ved, det der handler om at vi har lyst til at slå vores fædre ihjel og gifte os med vores mødre, nemlig 'Det ubevidste'. Med Srinivasans essay i hånden graver Lotte Folke og Eva Eistrup dybt i vores kollektive underbevidsthed og diskuterer krigen i Gaza, J.K Rowling og Freud - og en smule fugle og Bachelorette. Shownotes Amia Srinivasan: ’The Impossible Patient’: London Review of Books, vol. 47, no.23.https://www.lrb.co.uk/the-paper/v47/n23/amia-srinivasan/the-impossible-patient Amia Srinivasan: ’Retten til sex’. Gutkind, 2022.Judith Butler: ‘Hvem er bange for køn?’. Klim, 2023. Paul Ricoeur: De l'interprétation. Essai sur Freud, 1965. Findes også i engelsk oversættelse.Peter Gay: Freud: A Life for Our Time, 1988Frantz Fanon: Fordømte her på jorden, 1961, dansk oversættelse på Informations Forlag. Anbefaling Lotte: Chris Pomorski: 'He Thinks Netflix Accused Him of Murder. The Courts Disagree.' Feature i New York Times He Thinks Netflix Accused Him of Murder. The Courts Disagree. - The New York TimesLuc Besson: Le Grand Bleu, film, 1988 See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lotte Folke og Eva Eistrup forstætter deres undersøgelse af det digitale vejrfænomen ‘Shitstorm’. Her i andet afsnit undersøger vi forskellige underkategorier af shitstorme, hvordan Brian Mørk, Jes Dorphs, Jon Stephensen og Naomis Wolffs shitstorme adskiller sig fra hinanden, og hvad de afslører om, vores samtid. For hvad man kan vinde og hvad kan man tabe når man står midt i stormens øje? Hvad gør de ved os? I to afsnit går vi i dybden med shitstormens natur. Dette er andet afsnit. Find den fulde episode i Politiken Lyd See omnystudio.com/listener for privacy information.

Okman, Sejr, Diez og Dorph er blot et par af de kendte navne, der i de seneste år har kæmpet for at bevare fodfæstet i en shitstorm. Dette særlige sociale vejrfænomen voksede sig stort med internettet og de sociale medier. For pludselig var magten til at deltage i den offentlige samtale demokratiseret, og alle kunne sige hvad de ville, om hvem de ville. Men har shitstormene vokset sig for stærke? I to afsnit går vi i dybden med shitstormens natur. Dette er første afsnit, hvor Lotte Folke og Eva Eistrup undersøger shitstormenes anatomi, og hvad de siger om os. Find den fulde episode i Politiken Lyd See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement »Der er intet naturligt ved nationalisme«, siger en af vores tids største intellektuelle stjerner, Lea Ypi, der er på besøg i Den levende. Ypi har genbesøgt sin bedstemors historie helt tilbage til dengang for kun lidt over 100 år siden, hvor man ikke pr automatisk tænkte, at alle mennesker havde en nation, de hørte til.Og nu, hvor nationalismen stormer frem igen, advarer Ypi om, at hun frygter en ny »ekstremernes tid«, hvor menneskelig værdighed bliver mindre vigtig, og drømmen om de rene nationer afføder ny vold.»Nationalismen var en konstruktion, noget kunstigt, et projekt, som folk skabte som et svar på noget andet«, siger hun – og Eva Eistrup og Lotte Folke taler om, hvad den pointe kan bruges til på et tidspunkt, hvor nogle i ramme alvor igen er begyndt at lede efter danskhed i biologien.Lea Ypi er professor i politisk teori ved London School of Economics og har for nylig udgivet bogen ’Uværdighed’ på dansk. Litteraturliste Lyt, læs og se videre Lea Ypi: Uværdig. Informations Forlag 2026 Lea Ypi: Fri. Informations Forlag 2021 Deadline med Rasmus Munch Søndergaard og Kristoffer Bayer, vært Christian Bennike på dr.dk Deadline med Lottes interview med Lea Ypi fra 2021 på kb.dk Hannah Arendt: ‘Totalitarismens oprindelse I-III’. Klim 2019 (1951) Anbefalinger Lotte: BBC Outlooks Lives Less Ordinary med Jackie McCarthy O’Brien, del 1 på bbc.co.uk og del 2 på bbc.co.uk Eva: New York Times-podcasten ’The Interview’ på nytimes.com Den levende Producer: Stella Buur Rasmussen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement »Jeg tænkte, jeg er i en tabersituation. Og jeg græd hver nat og jeg havde ikke noget at spise. Men jeg kan gøre en af to ting. Jeg kan blive ved med at klage over min situation, eller jeg kan tænke løsningsorienteret. Måske ændre mit perspektiv. Hvordan jeg ser tingene.« Ordene er Mattys, og han er en af de unge mænd vi møder i Louis Theroux’ meget omtalte Netflixdokumentar ’Inside the Manosphere’. Matty er en ung følger og fan af manfluenceren Justin Wallers, der som så mange andre opmærksomhedskapitalister i manosfæren tjener sine penge på de kliks og eyeballs, som kvindehad giver ham. Og ikke mindst på – ved hjælp af selektive principper taget fra den antikke filosofi stoicismen – at inspirere unge mænd til efterstræbe hans ekstravagante livsstil. ’Broicisme’, som denne særlige, og meget amputerede version af livsfilosofien stoicisme, der florerer hos maskulinistiske influencere. Man behøver ikke have et stort kendskab til de gamle grækere eller være en af dem der tænker på romerriget hver dag for at have opdaget at den antikke livsfilosofi stoicisme har haft vind i sejlene de sidste mange år. Primært som selvhjælp. For selvom der også er mange der går til antikke kilder som Epiktet, Marcus Aurelius og Seneca for stoicistisk indsigt, så er der sket et boom i mere populær formidling af stoicismens værdier og grundprincipper. I denne uges Den levende ser vi nærmere på broicisme, pop-stoicisme og ikke mindst den klassiske stoicisme for at skille skæg fra snot og blive klogere på, hvorfor en antik livsfilosofi pludselig er at finde overalt alt fra bestsellerlister, selvhjælps-kurser og brocasts til i det ideologiske mindset hos tech bros i Silicon Valley og Andrew Tate. Gæst er forfatter og foredragsholder Niels Overgaard, som selv har været en drivende kraft i populariseringen og formidlingen af den antikke stoicisme til et moderne publikum med bøger som ’Det hele handler ikke om dig’ og ’Mere er aldrig nok’. Og som han siger i podcasten: »Marcus Aurelius ville have hadet Andrew Tate« Værter er Eva Eistrup og Lotte Folke. Producer er Stella Buur Rasmussen. Lyt, læs og se videre: Niels Overgaard: ’Det hele handler ikke om dig’, People’s Press, 2020. Niels Overgaard: ’Mere er aldrig nok’, Gyldendal, 2024. Louis Theroux: ’Inside the Manosphere’, Netflix, 2026. The Guardian-artikel: ’The stoicism secret: how Ryan Holiday became a Silicon Valley guru’ af Zoey Williams. Kronik af sociolog Tobias Petersen i Politiken: ’I algoritmernes digitale cirkus må man iføre sig klovnekostumet og træde af sted på den ethjulede’, marts 2026. Video-essay af youtube-kollektivet Aperture: ’How Stoicism Became the Worlds Greates Scam’, marts 2025. Lottes anbefaling: Ny podcast fra Serial: The Idiot. Evas anbefaling: Begærs-treenighed af 1) Anne Carsons ’Eros the Bittersweet’, 2) ’Sense and Sensibility’ BBC-serie fra 2008 (Britbox) og 3) ’Romantic Comedy’ af Curtis Sittenfield. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det amerikanske justitsministerium har i januar og februar 2026 frigivet mere end 3,5 millioner dokumenter, 180.000 billeder og 2.000 videoer fra Epstein-sagen. Mange sidder lige nu og pløjer sig igennem materialet, hvor den ene magtfulde person efter den anden dukker op på billeder sammen med Jeffrey Epstein. Ét navn glimrer dog ved sit fravær i de offentliggjorte filer: Donald Trump. Både det fravær og en række besynderlige sammenfald med kendte konspirationsteorier har sat gang i spekulationerne. For jo flere af Epstein-filerne, der bliver frigivet, jo mere begynder nogle at tale om, at det samlede billede næsten ligner, ikke bare en sammensværgelse, men den sammensværgelse den berygtede Pizzagate-konspirationsteori har søgt spor efter overalt. I dagens afsnit dykker 'Den Levende' ned i spørgsmålet om, hvordan Epstein-sagen hænger sammen med konspirationsteorier. For hvad er egentlig en konspirationsteori? Er Epstein-sagen et eksempel på en konspirationsteori, der faktisk har vist sig at have noget på sig? Og kan man overhovedet tale om, at nogle konspirationsteorier rummer en form for sandhed? Det taler vi med ugens gæst Ole Retsbo om. Han er historiker og journalist og forfatter til '1000 års konspirationsteorier: Fra tempelriddere og Illuminati til QAnon og Trump', og han skrev for nylig et indlæg i Politiken om Epstein-sagen og Pizzagate. Værter er Eva Eistrup og Lotte Folke. Producer er Stella Buur Rasmussen. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Lyt, læs og se videre: Bøger Ole Retsbo: '1000 års konspirationsteorier: Fra tempelriddere og Illuminati til QAnon og Trump'. Gads Forlag Naomi Klein: 'Dobbeltgænger - en rejse ind i spejlverdenen', Gads Forlag, 2025. Kate Manne: 'Down Girl - The Logic of Misogyny', Penguin, 2019. Podcasts Conspirituality: 'The Epstein Satanic Panic' , afsnit 297, 28. februar 2026. Bogfolk med Ole Retsbo og Jes Stein Pedersen på pol.dk Artikler 'Blandt millioner af dokumenter i Epstein-filerne er en tegning særligt kvalmende'. Debatindlæg af Ole Retsbo i Politiken 'Hvad var de besatte af igen? Glemmer vi noget? Nogen?'. Eva Eistrups kommentar i Politiken om danske mediers tilgang til Epstein-filerne. Michael Bang Petersens opslag om Epstein-filerne på LinkedIn. 'Epstein-filernes kaninhul. Interview med Michael Bang Petersen i Weekendavisen. 'Det, der giver mig myrekryb, er følelsen af at få adgang til et rum, kvinder sjældent får adgang til'. Kommentar af Sine Plambech i Politiken. 'Epstein-offer: »Hvis du var i hans verden, i hans kreds, er det næsten umuligt, at du ikke vidste, at det var klamt«'. Interview i Politiken af Anders Tornsø Jørgensen. Marina Hyde fra The Guardians klumme om , hvad Epstein-filerne i virkeligheden handler om. Amelia Gentleman fra The Guardians dyk ned i filernes misogyne sprogbrug og kvinders rolle i netværket. Helen Rumbelow fra The Times' studie af og take away fra Epstein-filerne. 'How Epstein's influence shaped the exclusion of women in STEM'. A rtikel af Jessica Kutz i The 19th. 'Epstein var besatt av akademia. Hva betydde det for hans image?' Kommentar af Ida Eritsland i det norske Forskerforum. 'Lisa Bloom on the fight for Epstein's victims: ‘So many powerful men were enablers''. Interview, blandt andet om de mange forlig i amerikanske krænkelsessager, i Guardian. 'To skritt tilbake, men tre skritt frem'. Kommentar af Linn Stalsberg i Agenda. 'Elite­klub­ben som sponses av Norge'. Artikel i Klassekampen . Politikens samlede dækning af Epstein-sagen findes her. Anbefalinger Lotte: Styr på verden. Podcast med Helle Thorning-Schmidt og Adam Holm på Podimo Eva: Overgrebets uvirkelighed. Essay af Eini Carina Grønvold på Substack See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad har dommerne i realityprogrammet ’Americas Next Top Model’ tilfælles med danske velfærdsmedarbejdere? Måske ikke så meget som Eva Eistrup tror, men måske alligevel lidt mere end Lotte Folke kan se for sig. Temaet for denne udgave af Den levende er begrebet ’moralsk stress’, som på mange måder er meget intuitivt letforståeligt og umiddelbart virker som et begreb, der kan appliceres på alle, der oplever deres integritet eller etik som udfordret eller undertrykt i deres arbejdsliv. Som denne uges gæst, psykolog og forfatter Dorthe Birkmose, siger, så kan moralsk stress ganske rigtigt ramme alle typer af professionelle, der oplever en kløft mellem det, de ved de kan, og det, de har mulighed for at gøre inden for de givne rammer. Men moralsk stress rammer i høj grad mennesker, som er motiveret af arbejdets meningsfuldhed, og særligt udsatte er ansatte på velfærdsområdet, hvis faglige omdrejningspunkt er mennesker. Dorthe Birkmose, som er aktuel med bogen ’Moralsk stress – når vilkårene er problemet’, udfolder fænomenet for os og peger på, hvilke individuelle mestringsstrategier medarbejdere ofte benytter sig af, når den moralske stress bliver for overvældende. Nogen udfører ubetalt skyggearbejde, andre quiet quitter, søger væk eller tyer til passiv resignation. Som hun siger: »Når pyt-knappen bliver nævnt og ja-hatten er på, så ved man, den er helt gal«. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Lyt, læs og se videre: Dorthe Birkmose: ’Moralsk stress – når vilkårene er problemet’, Samfundslitteratur, 2025. Dorthe Birkmose: ’Mennesket er motiveret – Derfor er vores arbejde så meget mere end styring’, Syddansk Universitetsforlag, 2021. Emma Holten: ’Underskud – om værdien af omsorg’, Politikens Forlag, 2024. Pernille Darling: ’Tryghed og tilknytning: Samfundets glemte grundsten’, Forlaget Pressto, 2025. Lotte Folkes interview med Axel Honneth: »Socialdemokraterne har glemt respekten for arbejdet«. Kronik af psykiater Pernille Darling: »Det er mig en gåde, hvordan vi som samfund er endt her med vores børn«. Lottes anbefaling: Vinter OL (måske i 2030?) Evas anbefaling: Signe Gjessings digtsamling ’Bryllupsnat’, Gyldendal. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Her i den relative stilhed efter seneste politiske storm over Danmark og Grønland og før den næste rammer, bevæger Den Levende sig op i helikopteren – op over Rigsfællesskabet og Norden og Europa, hvor vi trækker vejret og forsøger at danne os et overblik over, hvor vi befinder os, og hvordan vi kan navigere i det nye geopolitiske landskab. Spoiler alert: Norden er klemt – »skviset« som vores norske geopolitiske ekspert Cecilie Hellestveit siger det – mellem stadigt stærkere stormagter, som USA, Kina og Rusland, der alle er Europa militært overlegne, og som på forskellig vis kan have interesse i et Arktis, hvor isen smelter, og nyt muligt hav-territorie opstår. Men hvad er det for en ny magtbalance, vi skal vænne os til? Hvilke alliancer, strategier og (ikke mindst digital) infrastruktur må Norden opbygge? Hvordan forsvarer vi os mod den hybride krigsførsel, som vi som småstater udsættes for? Og hvad risikerer det at koste vores åbne, demokratiske velfærdssamfund, hvis vi opruster og militariserer? Alle disse spørgsmål og flere til giver ugens gæst Cecilie Hellestveit, der er et powerhouse af viden om folkeret, geopolitik og den globale politiske magtkamp, svar på. Hun har en doktorgrad i ’krigens folkeret’ fra universitetet i Oslo og har skrevet en lang række bøger om krig, fred og folkeret. Værter er Eva Eistrup og Lotte Folke. Vil du høre det fulde afsnit og alle de andre podcasts som Den Levende laver? Så download Politikens podcast app og log ind med dit Politiken-log ind. Bliv abonnement her: pol.dk/abonnement Læs, lyt og se videre: Cecilie Hellestveit og Gro Nystuen: ’Krigens folkerett : Norge og vår tids kriger’, Universitetsforlaget, 2020. Cecilie Hellestveit: ’Dårlig nytt fra Østfronten’, Spartacus, 2022. Cecilie Hellestveit: ’Ulykkelige Arabia’, Spartacus, 2021. Cecilie Hellestveit: ’Syria : en stor krig i en liten verden’, Pax, 2017. Lottes anbefaling: Den norske serie ’Nepobaby’, som kan ses på TV2 Play. Evas anbefaling: Dokumentarserien ’Udenrigsministeren’, som kan ses på TV2 Play. See omnystudio.com/listener for privacy information.