
Det' en klassiker
Diskutér Det' en klassiker på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Det' en klassiker på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Dansen med Regitze skal læses af alle, der har været mennesker, siger forfatter Stine Pilgaard. I den lille roman af Martha Christensen tænker Karl Åge tilbage på et langt ægteskab med Regitze, som har været kærligt, men også svært og frustrerende, som ægteskaber er flest. Og Stine Pilgaard er fascineret alt, hvad der er langt, f.eks. langdistanceløb eller at være livslang AGF-fan. For ikke alt i livet handler om at vinde, men bare om at undgå nedrykning. Gæst: Stine Pilgaard, forfatter Vært: Alberte Clement Meldal Redaktør: Hanne Barslund Programmet er optaget på Bogforum 2026.

Da mellemøstforsker Helle Malmvig som ung fik fingrene i Marquerite Duras' berømte selvbiografiske roman, troede hun, at det var en erotisk kærlighedshistorie, hun skulle læse og blev i første omgang temmelig skuffet. I stedet fik hun en gruopvækkende fortælling om en ung piges opvækst i det koloniale Vietnam med vold og tavshed i familien. En fortælling som har fulgt hende lige siden. Gæst: Helle Malmvig, Mellemøstenforsker og forfatter Vært: Alberte Clement Meldal Redaktør: Hanne Barslund

Da læge og forsker Bente Klarlund befandt sig i sit livs krise, fik hun hjælp fra en uventet front. For det var romanen om den helt almindelige mand William Stoner, der på trods af sit tilsyneladende mislykkede liv står ved sine værdier og følger sit kald, der viste hende vejen ud på den anden side. Den moderne klassiker af amerikanske John Williams er da også blevet en international bestseller. Gæst: Bente Klarlund, læge og leder af Tryg Fondens Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet. Vært: Alberte Clement Meldal Redaktør: Hanne Barslund

Tove Ditlevsens banebrydende roman 'Gift' er måske det mest selvudleverende erindringsværk i danmarkshistorien. I bogen fortæller forfatteren om sit liv som ung kvinde gennem tre ulykkelige ægteskaber, der kulminerer i et livsfarligt stofmisbrug. Selvom der er gået 55 år siden bogen udkom, er den stadig tindrende aktuel og kontroversiel. Det siger teaterinstruktør og forfatter Liv Helm, som selv har erfaring med at bryde med familielivets mørke tabuer og ligesom Ditlevsen insisterer på, at det "private" også er "politisk". Gæst: Liv Helm, forfatter og teaterinstruktør Vært: Alberte Clement Meldal Redaktør: Hanne Barslund

Musikeren Isam B havde ikke et særligt inderligt forhold til Danmarks mest solgte bog, Højskolesangbogen, før han blev inviteret til at skrive en sang til den. Hans sang "Ramadan i København" er blevet kritiseret fra tid til anden, senest på grund af hans udtalelser om, at det kan være en feministisk handling at bære niqab. I dag står mange af Højskolesangbogens sange hans hjerte nær. For ifølge Isam B åbner både salmer af Brorson og Grundtvig og sange af Halfdan Rasmussen og Ebbe Kløvedal Reich for gensidig forståelse, fordi de beskriver en mangfoldighed, der er med til at gøre fællesskabet stærkere. Gæst: Sanger og musiker Isam B Vært: Alberte Clement Meldal Redaktør: Hanne Barslund

Er George Orwells berømte science fiction-dystopi fra 1948 den vigtigste roman, der nogensinde er skrevet? For podcastvært og forfatter Frederik Dirks Gottlieb føles den mere aktuel end nogensinde før. Og selvom romanen er mere uhyggelig og grusom end en moderne horrorfilm, vil han gerne have den på gymnasieelevernes pensum verden over. Gæst: Frederik Dirks Gottlieb, forfatter og podcastvært Vært: Alberte Clement Meldal Redaktør: Hanne Barslund

Den verdensberømte tyrkisk-britiske forfatter Elif Shafak blev ved en tilfældighed Simi Jans læremester i medmenneskelighed, da hun faldt over romanen 'Evas tre døtre' i en boghandel i London. For ifølge journalist og Mellemøsten-korrespondent Simi Jan er der ingen som Shafak, der via sine bøger formår at forbinde os mennesker på tværs af modsætninger mellem øst og vest, tradition og modernitet, tvivl og tro. Gæst: forfatter og journalist Simi Jan Vært: Alberte Clement Meldal Redaktør: Hanne Barslund

Selvom Amalie Langballe er både forfatter og litteraturkritiker, så er der ikke mange bøger, der rører hende personligt. Hun læser nemlig ikke bøger for at føle sig genkendt. Tværtimod læser hun for at opleve følelser, hun ikke selv kender til. Det gælder også den engelske klassiker af Emily Brontë, som ifølge Amalie Langballe slet ikke handler om stormfuld romantisk kærlighed, men om menneskets dybeste brutale og dyriske drifter. Gæst: forfatter og kritiker Amalie Langballe Vært: Alberte Clement Meldal Redaktør: Hanne Barslund

Det er i Japan, at erhvervsmanden Christian Stadil føler sig allermest hjemme, fordi det er dér, han føler sig allermest anderledes. Det er et paradoks, som gentager sig i læsningen af hans helt personlige klassiker. For i den stærkt urovækkende japanske roman I misosuppen af Ryu Murakami, som handler om en massemorder i Japans aparte natteliv, kan Christian slappe helt af med gys og dystopi. Gæst: Indehaver af og CEO for Thornico A/S, Christian Stadil. Vært: Alberte Clement Meldal Redaktør: Hanne Barslund

Den danske digter Henrik Nordbrandt blev Jesper Steins store ungdomsidol, da han som teenager læste Nordbrandts længselsfulde kærlighedsdigte for første gang. Siden blev han selv en succesfuld forfatter og rejser aldrig uden et par af de vigtigste Nordbrandt samlinger i tasken. For selv på en strand i høj sol har Jesper Stein brug for mørket. Med alderen læser han dog digtene med et lysere og mere ædru sind. Gæst: Forfatter og journalist Jesper Stein Vært: Alberte Clement Meldal Redaktør: Hanne Barslund

Når generaldirektøren i DR trænger til trøst, griber han ud efter Martin A. Hansens monumentale ridderroman. Sådan har det været siden hans pure ungdom. Det er ikke fordi, han stadig forsøger at forstå de komplicerede historiske detaljer i Grevens Fejde, men fordi den håbløse helt Kristoffer og hans tro tjener, den tvivlrådige broder Martin, spejler Bjarnes Corydons egen indre livslange kamp mellem naiv idealisme og kynisk pragmatisme. Gæst: Generaldirektør i DR Bjarne Corydon Vært: Alberte Clement Meldal Redaktør: Hanne Barslund

Ernest Hemingways berømte lroman om en gammel fattig fisker opløser tiden for Jeanette Varberg. For kampen mellem natur og menneske er universel og tidløs. Det er lige noget for en arkæolog. Derfor læser hun den hver gang, hun rejser til Cuba, hvor hun leder efter et vikingeskib i sandet på stranden og også når at spise fisk på Hemingways yndlingsrestaurant med udsigt over havet. Gæst: Arkæolog og forfatter Jeanette Varberg Vært: Alberte Clement Meldal Redaktør: Hanne Barslund

Franciska Rosenkildes største bedrift er, ifølge hende selv, at have gennemført en kandidatuddannelse i geografi. Og det var 90'er thrilleren med de glubske dinosaurer skrevet af Michael Crichton, der fik hende til at se sig selv som et menneske med sans for matematik og naturvidenskab. For i Jurassic Park blev hun for første gang præsenteret for kaosteorien, som gav hende håb for fremtiden og blev den livsfilosofi, som hun stadig navigerer efter. Gæst: Franciska Rosenkilde, politisk leder af partiet Alternativet. Vært: Alberte Clement Meldal Redaktør: Hanne Barslund

Det var den dystre titel, der fik direktør for Gyldendal Hanne Salomonsen til at tage Jean Rhys' roman ned fra hylden i en boghandel i London for mange år siden. Det har hun ikke fortrudt, for hun har ikke læst noget lignende før eller siden. For selvom den britiske forfatter Jean Rhys er ukendt for mange danskere, var forfatteren langt forud for sin tid, da hun skrev om en ubetydelig ung kreolsk kvinde, som i starten af forrige århundred forsøger at overleve i Londons underverden, men ender i prostitution, depression og druk. Gæst: Administrerende direktør for Gyldendal Hanne Salomonsen Vært: Alberte Clement Meldal Redaktør: Hanne Barslund

Niels Lyhne er en livsuduelig fantast, hvis storslåede drømme om kvinder og en forfatterkarriere aldrig bliver til virkelighed. Alligevel blev han Christian Tafdrups store helt, da han som ung gymnasieelev læste J. P. Jacobsen berømte roman. I dag beundrer han stadig Lyhne for sin stædige kamp med og mod Gud, som ikke munder ud i selvtilfreds ateisme, men blot eksistentiel og livslang tomhed. For sådan er livet - barskt, siger Christian Tafdrup. Gæst: Skuespiller, filminstruktør og manuskriptforfatter Christian Tafdrup Vært: Alberte Clement Meldal Redaktør: Hanne Barslund