
Det handler om rekruttering
Diskutér Det handler om rekruttering på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Det handler om rekruttering på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Hvordan arbejder du med personlig branding på LinkedIn uden at gøre det kunstigt, selvhøjtideligt eller uoverskueligt? I denne episode af Det handler om rekruttering dykker vi ned i, hvorfor synlighed og vidensdeling kan være en afgørende karrierefordel - både i dit nuværende job og i dine fremtidige muligheder. Mathias Mortensen og Eva Dam Rasmussen gør personlig branding konkret, realistisk og brugbar. Vi taler om, hvordan du kommer i gang, hvordan du bruger det strategisk, og hvorfor kontinuitet og volumen ofte betyder mere end den perfekte plan. En episode for dig, der vil styrke din faglige position, udvide dit netværk og skabe muligheder, før du får brug for dem!

“Arbejd hårdt, så bliver du belønnet.” “Undgå altid konflikter.” “Vis aldrig usikkerhed.” Karriereråd er der nok af, men hvor mange af dem holder egentlig i virkelighedens arbejdsliv? I denne episode af Det handler om rekruttering tager Mathias Mortensen og Eva Dam Rasmussen fat i nogle af de dårligste råd, de selv har mødt gennem karrieren, og forklarer hvorfor velmenende standardråd ofte er alt andet end universelle sandheder. For det, der virker for én person eller i én virksomhed, kan være direkte misvisende for en anden. En episode for dig, der vil navigere klogere i arbejdslivet og undgå de råd, der lyder rigtige, men sjældent er det.

Du kan sagtens rekruttere alene som leder. Men bør du? I denne episode af Det handler om rekruttering sætter vi fokus på en ofte overset genvej til bedre ansættelser: Nemlig at inddrage medarbejderne. For selvom du kender strategi, mål og retning, er det ofte kollegerne på gulvet og i marken, der kender hverdagens reelle udfordringer, tempo og samarbejdsflader. Vi dykker ned i værdien af kollegainterviews - den simple praksis, der kan løfte dit rekrutteringsgrundlag fra antagelser til indsigt. Headhunter Lene Harders og Eva Dam Rasmussen taler om, hvorfor medarbejderperspektivet er afgørende, hvem du med fordel bør tale med, og hvilke spørgsmål der skaber viden, du faktisk kan bruge i udvælgelsen.

Hvordan giver man feedback uden at ødelægge stemningen, relationen eller budskabet? I denne episode af Det handler om rekruttering tager vi fat i en situation, de fleste kender: Øjeblikket hvor noget bør siges, men måden det bliver gjort på afgør, om det skaber udvikling eller modstand. Feedback er nemlig ikke bare feedback. Det handler om psykologi, timing, formuleringer og intention. Sammen folder Mathias Mortensen og Eva Dam Rasmussen emnet ud og giver dig konkrete værktøjer, du kan bruge med det samme. Vi taler blandt andet om 48-timers-reglen, Stop–Start–Behold-princippet og den klassiske burger-model. En episode for dig, der vil styrke din kommunikation, skabe bedre samarbejde og gøre svære samtaler langt lettere 🎧

De fleste har set – eller selv skrevet – opslaget: “Kære netværk, jeg er blevet ledig …” på LinkedIn. Erfaring viser dog, at de sjældent fører til noget. I hvert fald ikke, hvis de er ukonkrete, umålrettede og ugennemtænkte. I denne episode af Det handler om rekruttering dykker vi ned i, hvordan du bruger dit netværk mere strategisk og øger chancen for, at nogen faktisk kan og vil hjælpe dig. Vi taler om, hvorfor konkrete forespørgsler slår brede meldinger, hvordan du reducerer barrierer for dit netværk, og hvad du helt præcist bør bede om. Ved mikrofonen sidder Partner & Headhunter, Mathias Mortensen, der selv fandt sit job via netværk, samt Communications Team Lead, Eva Dam Rasmussen, som deler skarpe råd til, hvordan du skiller dig ud. En episode for dig, der vil gøre din jobsøgning mere målrettet, effektiv og mindre tilfældig.

Bias findes overalt. Og desværre også i rekruttering – hos ledere, headhuntere og kandidater. Vi dømmer hurtigere, end vi tror, og ofte på de forkerte ting. Heldigvis kan du træne din selvbevidsthed og lære at styre uden om tankefælderne. I episoden dykker vi ned i spejlingsbias, halo-effekten og bekræftelsesbias, og du får konkrete greb til at skrue ned for dine egne blinde vinkler. Lyt med og bliv klædt godt på af Partner, Marlie Hede, og Communications Team Lead, Eva Dam Rasmussen.

Hvordan vurderer du en kandidat, der ikke kan det hele endnu – men kunne blive en nøglespiller? I denne episode taler vi om, hvorfor potentiale ofte skaber mere værdi end klassisk Plug & Play-tænkning. Du får konkrete perspektiver på, hvad du skal kigge efter i CV’et, hvad du skal spørge ind til i samtalen, og hvad det kræver af dig som leder i den efterfølgende onboarding. En relevant episode for alle, der ansætter – eller vil ansættes. Bag mikrofonen sidder Founder & Partner, Peter Bang Fasting Bauer, og Communications Team Lead, Eva Dam Rasmussen.

Alt for mange rekrutteringer fejler, fordi behovet aldrig blev afdækket ordentligt fra start. I denne episode taler vi om, hvordan du konkret sikrer den givtige behovsafdækning i rekruttering: ✔️ Hvad der er need to have vs. nice to have ✔️ Hvorfor stillingsopslag ofte beskriver en ønskedrøm frem for virkeligheden ✔️ Hvordan du sikrer fælles forventninger mellem leder, team og rekruttering ✔️ Og hvorfor den rigtige kandidat sjældent er den, man først tror 🎧 Lyt med, hvis du vil rekruttere mere præcist – og undgå dyre fejlansættelser.

AI fylder mere og mere i rekrutteringsbranchen – men hvor langt er vi egentlig? I denne episode taler vi om: ✔️ AI-screening og samtaler med AI-modeller ✔️ Bias, transparens og det menneskelige blik ✔️ Myten om at “AI tager vores job” ✔️ Hvad kandidater kan gøre, når ATS og algoritmer er en del af processen Vi deler vores erfaringer, vores nysgerrighed, og vores tvivl og bekymringer. 🎧 Lyt med og tag stilling: Er AI en trussel eller et værktøj i fremtidens rekruttering?

Mathias Mortensen har kigget i spådomskuglen, og i dagens episode deler han 26 forudsigelser for 2026 på godt og vel 26 minutter. Vi kommer vidt omkring; fra rekrutterings- og marketingtendenser til teslaaktier og skyhøje boligpriser! Bag mikrofonen sidder også Communications Team Lead, Eva Dam Rasmussen, som hjælper med at dissekere og validere de 26 spådomme. Vi er nysgerrige på, hvad du - som lytter eller ser med - selv spår af tendenser i det kommende år?

I denne vodcastepisode taler vi om gennemslagskraft versus diplomati. Vi dykker ned i de forskellige måder at drive forandring på og argumenterer for, at der er brug for forskellige typer på landets arbejdspladser; hende med masser af pondus eller ham, der mestrer kompromisets kunst. Det er nemlig i sidste ende et spektrum, og vi burde lære af hinanden. For det allerbedste ville sådan set være at kunne trække på forskellige værktøjer alt efter, hvad situationen kræver. Bag mikrofonen har vi Communications Team Lead, Eva Dam Rasmussen, og Partner & Headhunter, Mathias Mortensen.

Hvordan kommer man bedst i gang med employee advocacy; at engagere sine medarbejdere i virksomhedens eksponering (til gavn for både reach, brand, omdømme og rekrutteringsindsats)? Det kan selvfølgelig gribes an på mange måder, men hvis I også vil høste goderne af en veleksekveret employee advocacy-tilgang, så kan I jo lade jer inspirere af Head of Marketing hos itm8, Casper Theilgaard, som i denne episode giver et indblik i, hvordan de har grebet disciplinen an i en branche, hvor medarbejderne ikke hænger på træerne; nemlig IT-branchen. Ved mikrofonen sidder desuden Communication Officer, Line Christensen. Du kan læse mere om itm8 lige her: https://itm8.dk/om-itm8.

Diversitet er i dag ikke længere kun et plus, men simpelthen en nødvendighed i moderne rekruttering! Studie efter studie har nemlig vist, hvordan heterogene teams skaber bedre resultater netop qua deres forskelligheder. Og derfor kan du som ansættende part godt begynde at glæde dig til stærkere resultater, en rigere kultur og bedre samarbejde; hvis altså du tør at ansætte forskellige profiler. Vælger du derimod en copy-paste-løsning, hvor teamets medlemmer mere eller mindre har samme køn, alder og baggrund, så er der en god sandsynlighed for, at I hurtigt bliver enige. Det lyder umiddelbart tillokkende, men ikke desto mindre er det i sidste ende bedre for forretningen med flere perspektiver og idéer. Lyt med i denne podcast-episode, hvor Partner, Rolf Bonde Petersen, og Communication Officer, Eva Dam Jørgensen, tager en snak om, hvordan man med en inkluderende rekrutteringsstrategi kan lykkes med at skabe et diverst team – og høste fordelene.

Det er svært at komme udenom AI – uanset hvilken branche, virksomhed eller stilling, du befinder dig i! Sådan er det også for os i HumanTrust, som har brugt det seneste år på at få et overblik over de (hastigt voksende) værktøjer, der findes på markedet, udvælge de mest relevante for os, lære dem godt at kende og huske at bruge dem i en travl hverdag. Om det er lykkes os, får du svaret på i denne podcast-episode, hvor Research & Communication Officer, Mie Pedersen, og Communication Officer, Eva Dam, tager en snak om deres erfaringer – på godt og ondt i gennemsigtighedens navn. God fornøjelse.

Hvordan lander man drømmejobbet i en branche, hvor man ingen erfaring har? I denne podcast bliver du klogere på netop det dilemma, når direktør hos Super Dæk Service, John Hornbech Christensen, fortæller om sin ekstraordinære indsats i den rekrutteringsproces, der for et år siden sikrede ham to underskrifter på ansættelseskontrakten. Vi kommer ikke udenom, at det er svært at skifte branche, men hvis du er klar på at give den en skalle – og hvis du tager rådene i denne episode til dig – så er du et skridt tættere på at lykkes med det udfordrende spring. Ved mikrofonen sidder desuden Founder & Partner ved HumanTrust, Peter Bauer, og Communication Officer, Eva Dam Jørgensen. God fornøjelse!