
Det vi burde tale om
Diskutér Det vi burde tale om på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Det vi burde tale om på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Computerspilsindustrien har forlængst overhalet filmindustrien i størrelse og indtjening. Men hvor der regelmæssigt laves film, der behandler klimakrisen, er emnet stort set fraværende i computerspil. Det taler vi med Miguel Sicart, professor ved ITU om. Derudover vender vi nye opsigtsvækkende tal om hvor meget elbiler har reduceret udledningerne fra transportsektoren. Vi taler om bogen The Nerd Reich, der handler om hvordan tech-milliardærer som Peter Thiel, arbejder for at opgive demokratiet og bringe os tættere på dommedag.

En række embedspersoner har sluttet sig sammen for at sige fra overfor politisk fodslæben. De har dannet foreningen Det Grønne Embedsnetværk, for at dele deres frustrationer over manglende klimahandling og over den manglende forståelse for klimakrisens alvor som de møder i det politiske system. Sofie Hviid har talt med to af dem: Annemette Nielsen fra Københavns Kommune og Ditte Vesterager Christensen fra Roskilde Kommune. Det interview bringer vi her i sin fulde længde.

En række embedspersoner siger fra overfor politikere der rutinemæssigt tilsidesætter de planetære grænser. De har dannet Det Grønne Embedsnetværk for at dele erfaringer og frustrationer. Vi har talt med to af grundlæggerne. Derudover snakker vi med Søren Have fra CONCITO om hvordan infrastrukturplanen 2035 kan blive det næste gasrør, vi husker hinanden på, at Landbrug & Fødevarer ikke repræsenterer alle landmænd - og kigger på et par nyheder.

Danskerne bliver bedre og bedre til at sortere affald derhjemme. Men virksomhederne har stadig slet ikke styr det. Vi har talt med en erhvervsskraldemand der fortæller hårrejsende historier om sit arbejde. Vi udlægger hvor omfattende rodet i erhvervsskraldet er sammen med Aske Nydam Guldberg fra Norion. Derudover snakker vi om greenwashing af klassisk karakter på et hotel i Vejle og kigger på nyheder - blandt andet om hvordan mere CO2 i atmosfæren, påvirker vores blod.

Sommeren slår alle rekorder for både varme og for antallet af skovbrande i Europa. Men hvorfor fortæller flere danske medier så en anden historie? Vi har besøg af professor Vivian Kvist Johannsen, institutleder på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet for at opklare forvirringen. Vi snakker også om bizar jubel over flere SAS-fly, en mulig hovsa-løsning på de sorte rejser samt forskning der viser, at der er kommet flere klimabenægtere i Tyskland.

Findes der en forbindelse mellem klimakrisen og den stigende udbrændthed i verden? Sociolog Steen Hjul Lypke har sammen med den meget anerkendte sociolog Hartmut Rosa skrevet en bog om social energi, hvor de undersøger, hvordan vi kan forandre vores sociale energi - den energi der er mellem mennesker - i en positiv retning. I dette sommer-interview forklarer Steen Hjul Lypke, hvorfor de ser en klar sammenhæng mellem den energi, vi brænder af, og den energi vi skaber selv.

I denne sommer-special zoomer vi ind på en klassiker i klimadebatten: Problemet er, at vi er alt for mange mennesker og at de får alt for mange børn i Afrika. Men faktisk er det en myte. Befolkningskurven er tæt på at knække og kommer til at gå meget hurtigt den anden vej. Til at gøre os klogere på befolkningsbombens tilstand, haf vi besøg af Rune Lindahl Jacobsen, professor i demografi og epidemiologi ved Syddansk Universitet.Til sidst giver vi også lige et par læseanbefalinger til sommerferien.

I denne uges afsnit kigger vi på en dokumentar om elektronikskrald i Ghana. Kan vi lære noget af det afrikanske land? Og er cirkularitet overhovedet en løsning på vores forbrug? Vi har besøg af Julie Nygaard Solvang fra Aalborg Universitet og Kilian Kaminski fra virksomheden Refurbed. Derudover snakker vi om krisemødet i svineindustrien hvor vores udsendte reporter Marie Huntley Andersen deltog. Der blev spillet meget på verdens mindste violin. Til sidst snakker vi om en rigtig dårlig og en gakket men potentiel god nyhed. God sommer!

I sidste uge fremlagde den kommende firkløver-regering sine planer. De blev modtaget med jubel af nærmest samtlige grønne NGO'er etc. Men er det virkelig så lysegrønt? Vi giver efterkritik sammen med iværksætter Lars Køhler og forperson i Klimabevægelsen, Stine Bardeleben Helles. Vi har også besøg af klimaforskeren Ruth Mottram til en snak om hvor kraftig en El Niño vi egentlig har i vente i år - og de kommende år. Derudover snakker vi om en ny rapport, der maler et billede af en utopisk fremtid. Men kan vi lære noget af den, spørger vi økonomen Rune Møller Stahl.

I dette afsnit af Det vi burde tale om snakker vi om nogle vigtige klimaretssager i Holland, eller Nederlandende som det jo mere retteligt hedder. Rasmus har talt med tre vigtige personer i lidt af et retssalsdrama. Så stævner vi til søs og har både DMI-chef Adrian Lema og professor Peter Ditlevsen fra NBI med til en snak om AMOC. For har Danmark egentlig en plan for hvis havstrømmen kollapser? Flere forskere slår alarm og Island har allerede taget konsekvensen rent politisk. Derudover kigger vi på noget dansk forskning der viser, at klimajournalistik er kedeligt, hvis man spørger medierne altså, og så snakker vi kort om uhyggelige nyheder og vejret.

I sidste afsnit bragte vi et kort udsnit af et interview med filminstruktør Phie Ambo. Hendes seneste film 'Ilden, vandet, jorden, luften' tackler hvordan fremtidens mennesker tackler klimakrisen. Hun sagde så mange interessante ting, at vi synes det gav mening at dele hele interviewet med jer. God weekend!

Vi er tilbage! Et forsinket julemirakel har betydet, at Det vi burde tale om kan fortsættes. Vi har nemlig fået en mæcen, der har sikret os midler til at udgive Danmarks måske bedste klimapodcast resten af 2026. I det her genfødselsafsnit kigger vi på hvordan kommunerne bruger ønsketænkning og tæller befolkningstilvækst flere gange, for at forsvare nybyggeri. Vi har byplanlægger Mathias Nordby i studiet til en snak om hvad kommunerne har gang i. Vi snakker også lidt om oliekrise, om Phie Ambo's nye klima/fremtidsfilm og så har vi et interview med Andel Energi, som har besluttet at satse på os til at markedsføre historien om den grønne omstilling. Det kan man da kalde et sats! Et vi er fan af. Hør hvorfor de gør det, og hvorfor vi har sagt ja til det samarbejde.

Her mens DVBTO er på pause, får I lige en teaser for første afsnit af fremtidspodcasten Domino Effekten, som Søren og Sofie har arbejdet på i halvandet år! I den kigger en historiepodcast fra 2075 i arkiverne til 50 år tidligere, for at finde de dominobrikker, som sendte Danmark i den rigtige retning mod et bæredygtigt samfund. Håber I vil lytte med!

Årets sidste afsnit af Det vi burde tale om, bliver sandsynligvis også det sidste overhovedet. Sagen er nemlig, at vi ikke er lykkedes med en eneste af vores mange fondsansøgninger og derfor må indse, at det bliver umuligt at føre podcasten videre - i hvert fald i den nuværende form. I det her sidste afsnit snakker vi en del om det, og så vender vi forhandlingerne om en opdateret klimalov, besvarer et lytterspørgsmål om geoengineering og varmer os ved en rapport, der faktisk tager oprindelige folk alvorligt. Det var det, som man siger. Glædelig jul og tak fordi I lyttede med.

Hvad er mest effektfuldt til at få folks opmærksomhed – den rene, skinbarlige virkelighed eller en god, digtet fortælling?Denne sær-episode af Det vi burde tale om er en optagelse fra Kulturhus Trommen i Hørsholm. Her interviewede Sofie Hviid forfatter – og klimarådgiver – Inger Smærup Sørensen, der tidligere i år udgav klimaromanen ’Dødsbo’, og medvært Rasmus Thriup Beck, der har nonfiktive klimabøger på samvittigheden om lige præcis det spørgsmål. Det kom også til at handle om klimapolitik, klimajournalistik og klimatristesse. Det hele foregik foran et par hundrede gymnasieelever.