
#dkpol
Diskutér #dkpol på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér #dkpol på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Esben og Jakob kaster sig over den spektakulære skatteaftale, der denne uge blev indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Jakob fortæller om at sidde i rum med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som i denne uge var på et todages besøg i Danmark. Og til sidst varmer de op til Venstres landsmøde denne weekend, hvor Troels Lund Poulsen skal holde sit politiske livs vigtigste tale. Ugens emner i #dkpol: Skatteaftalens anatomi (11:52): Ugens helt store nyhed var en overraskende skatteaftale indgået mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Esben og Jakob dykker ned i aftalens indhold, og diskuterer de politiske konsekvenser af den. Tæt på Zelenskyj (29:16): Ugen har også budt på statsbesøg fra Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj. Præsidenten besøgte kongen, holdt tale på Folketingets talerstol og deltog i et interview på Københavns Universitet. Jakob var med til sidstnævnte og er klar med en reportage fra det, han kalder en “pudsig begivenhed”. Sidste udkald for Troels Lund Poulsen (40:16): I denne weekend samles Venstres medlemmer i MCH Herning Kongrescenter til det årlige landsmøde. Esben tager turen derover for at dække det kriseramte parti, og sammen med Jakob giver han nogle bud på, hvad man kan forvente af mødet. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget Producer: Kristian Slee Vestergaard, podcastassistent Løbeklubben er tilbage fredag 4. december. Afgang er som altid klokken 08:00 fra Ny Kongensgade 10. Shownotes Jakobs anbefaling: Dokumentaren Speechless: Kampen på Campus Esbens anbefaling: Interview i Financial Times med Mark Blyth om AI Øvrige links: Esbens feature om Venstre, Jakobs analyse af Zelenskyjs besøg, Kathrine Østergaards interview med Lars Aagaard og Andreas Kroghs reportage fra Zelenskyjs sene pressemøde #dkpol YouTube-kanal: https://www.youtube.com/@dkpol_podcast Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Esben har professor Svend Brinkmann i studiet til en samtale om at blive berømt, om hvorfor åndelig oprustning er en dårlig idé, men humanismen så nødvendig som nogensinde – og hvordan man kæmper for dannelsesprojektet uden at blive en snob. Vært: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget Gæst: Svend Brinkmann, professor i psykologi og forfatter Producer: Oskar Konge Rask, podcastassistent Shownotes Svends tre anbefalinger: Det gode menneske, Radical Hope og Hjernens økologi #dkpol YouTube-kanal: https://www.youtube.com/@dkpol_podcast Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jakob og Esben går i dybden med det amerikanske midtvejsvalg, hvor både demokrater og republikanere er enige om, at vreden og viljen til opgør i det amerikanske vælgerkorps ikke handler om værdipolitik, woke og identitetspolitik, men fordelingspolitik. De ser også på konsekvenserne for Europa – og til sidst kommer de med deres bedste bud på, hvem der ender som præsidentkandidater i 2028. Ugens emner i #dkpol: Valgets tale (16:55): Programmet lægger ud med et kig på de store nedslagspunkter fra den demokratiske storsejr ved midtvejsvalget. Jakob havde inden valget frygtet, at Trump-regeringen ville prøve at delegitimere valgresultatet. Det er ikke sket endnu, og Jakob har et klart svar på, hvordan det kan være. Europæiske konsekvenser (36:40): Selvom tabet af de to kamre vil betyde, at Trumps indenrigspolitik bliver begrænset fremover, gælder det samme ikke for hans udenrigspolitik. Af den grund diskuterer Esben og Jakob, hvorvidt midtvejsvalget kommer til at have indflydelse på Europa og krigen i Ukraine. Præsidentkandidater (44:10): Esben tabte for nyligt til Jakob i et væddemål om ministerposter i Danmark. Men Esben vil have revanche, og i dagens afsnit igangsætter han et nyt væddemål, hvor værterne hver skal komme med tre bud på præsidentkandidater til næste valg i USA. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget Producer: Kristian Slee Vestergaard, podcastassistent Løbeklubben er tilbage fredag 4. december. Afgang er som altid klokken 08:00 fra Ny Kongensgade 10. Shownotes Jakobs anbefaling: Skumring af Troels Mylenberg Esbens anbefaling: Nicholas Thompsons interview med David Acemoglu Øvrige links: Rikke Albrechtsens artikel om det amerikanske midtvejsvalgs konsekvenser for Europa #dkpol YouTube-kanal: https://www.youtube.com/@dkpol_podcast Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Esben og Jakob kigger på en hektisk uge i dansk politik, hvor en hel uge skete på en enkelt dag. SF’s Signe Munk trådte fra som minister og ud af regeringen, Mette Frederiksen havnede i et meget bemærkelsesværdigt og meget offentligt skænderi med Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, og Finlands præsident, Alexander Stubb, om kursen over for Vladimir Putins Rusland – og så nåede spændingerne i Venstre om partiets fremtid nye højder. Ugens emner i #dkpol: Pia Olsen Dyhrs SF (08:50): Tirsdag morgen meldte SF ud, at by- land- og transportminister Signe Munk trækker sig på grund af stress og bliver erstattet af Karina Lorentzen. Esben og Jakob kigger på de politiske følger af skiftet, og hvad det betyder for SF. Problemet Norge (20:49): Samme dag kom statsminister Mette Frederiksen med nogle bemærkelsesværdige udtalelser om en telefonsamtale mellem Norges statsminister, Finlands præsident og Vladimir Putin. Udtalelserne har siden mødt kritik, og Esben og Jakob prøver derfor at nå til bunds i årsagerne bag Mette Frederiksens reaktion. Høvdingebold i Venstre (35:30): Vi runder afsnittet og tirsdagen af til et gruppemøde i Venstre, hvor resultatet blev en eksklusion af Preben Bang Henriksen fra folketingsgruppen. Esben lufter en påstand om, at eksklusionen kan gå hen og blive en gave for Troels Lund Poulsen. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget Producer: Kristian Slee Vestergaard, podcastassistent Løbeklubben er tilbage fredag 6. november. Afgang er som altid klokken 08:00 fra Ny Kongensgade 10. Shownotes Jakobs anbefaling: Nøglebarn af Morten Pape Esbens anbefaling: Rudolf Broby-Johansens Forsvarstale for ”Blod” Øvrige links: Tilmelding til valgmorgen om amerikansk midtvejsvalg #dkpol YouTube-kanal: https://www.youtube.com/@dkpol_podcast Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Esben er desværre syg i denne uge, men det betyder ikke, at #dkpol-lytterne skal snydes for spændende politisk indhold. Derfor bringer vi i stedet et afsnit af Altinget Ajour. Vært: Caroline Tranberg Gæst: Julie Najberg Christensen, journalist på Altinget #dkpol YouTube-kanal: https://www.youtube.com/@dkpol_podcast Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Esben og Jakob er alligevel ikke på Frederiksberg til politisk retssalsdrama. Dommen i injuriesagen mellem DF-formand Morten Messerschmidt og Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, blev nemlig kun offentliggjort på rettens hjemmeside. Så nu er Esben og Jakob i studiet og vender sagen og dommen – historisk, juridisk og politisk Ugens emner i #dkpol: Historisk (09:43): Tretrinsraketten starter med et tilbageskuende blik på nogle tidligere sager og afgørelser. Det er nemlig langt fra første gang, at Morten Messerschmidt, der selv er uddannet jurist, er involveret i en retssag. Juridisk (20:30): Esben og Jakob har selvfølgelig nærlæst dommen og står klar til at dykke ned i, hvad der helt præcist står i den. Politisk (27:15): I sidste segment diskuterer Esben og Jakob, hvilke mulige konsekvenser dommen kan have på den politiske debat, og om man kan forvente, at tonen i udlændingedebatten bliver endnu hårdere fremover. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget Producer: Kristian Slee Vestergaard, podcastassistent Løbeklubben er tilbage fredag 6. november. Afgang er som altid klokken 08:00 fra Ny Kongensgade 10. Shownotes Jakobs anbefaling: Isak Dinesen/Karen Blixens essay 'on mottos of my life' Esbens anbefaling: Quinta Jurecics artikel i The Atlantic #dkpol YouTube-kanal: https://www.youtube.com/@dkpol_podcast Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Esben har inviteret professor Ove Kaj Pedersen i studiet til en samtale om hans nye bog ”Staten”. De taler om Grevens fejde, reformationen og startskuddet til det, der blev det moderne Danmark med demokrati, dansk model og velfærdsstat. Vært: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget Gæst: Ove Kaj Pedersen, politolog og professor emeritus Producer: Kristian Slee Vestergaard, podcastassistent #dkpol YouTube-kanal: https://www.youtube.com/@dkpol_podcast Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ugens emner i #dkpol: Åbningstale og åbningsdebat (14.45): Mette Frederiksen fik tirsdag lov at skyde den store uge på Christiansborg i gang med sin åbningstale. Esben og Jakob hørte selvfølgelig talen og er enige om, at det var en Mette Frederiksen ‘classic’. Derudover vender de åbningsdebatten fra torsdag, der på trods af at være en lettere kedelig affære, alligevel bød på nogle interessante analytiske nedslagspunkter. Kaffeklubsrokade (31:58): Esben har stillet sig selv den opgave at kortlægge socialdemokraternes kaffeklubber, efter det i denne uge kom frem, at der er opstået en udbrydergruppe i partiet. Sammen med Jakob dykker han ned i kaffeklubbernes historie og diskuterer, hvilken rolle de spiller i Socialdemokratiets fremtid. Finanslov (41:43): Da Esben og Jakob står i studiet er det ikke mange timer siden regeringen fremlagde deres finanslovsudspil. Alligevel har værterne forsøgt at danne sig et lynoverblik, og giver deres bud på, hvor hårde og langstrakte forhandlingerne kommer til at blive. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget Producer: Kristian Slee Vestergaard, podcastassistent Løbeklubben er tilbage fredag 6. november. Afgang er som altid klokken 08:00 fra Ny Kongensgade 10. Shownotes Jakobs anbefaling: Jens Peter Christensens Åretag - Fra fyrbødersøn til højesteretspræsident Esbens anbefaling: Ove Kaj Pedersens Staten #dkpol YouTube-kanal: https://www.youtube.com/@dkpol_podcast Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ugens emner i #dkpol: Grisefireparten (13:25): I denne uge præsenterede regeringen den nye grisefirpart på et pressemøde på Hotel- og Restaurantskolen. Esben og Jakob vender, hvad der blev sagt på pressemødet, og benytter lejligheden til at diskutere, hvordan det egentlig står til med den grønne trepart. Finanslov (28:13): Selvom finansloven endnu ikke er landet, har den været et varmt samtaleemne i denne uge. I et interview i Berlingske luftede regeringen nemlig et forslag om at skære i SU’en for mange hjemmeboende studerende, hvilket har vakt opsigt blandt mange. Valg i Sverige (39:13): Det er nu tre uger siden, vores svenske naboer satte deres kryds i stemmeboksen, og regeringsforhandlingerne ser ud til at blive lange og taktiske. Esben og Jakob gør status på de svenske forhandlinger og giver deres bud på, om der kommer en ny regering i Sverige inden nytår. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget Producer: Kristian Slee Vestergaard, podcastassistent Løbeklubben er tilbage fredag 6. november. Afgang er som altid klokken 08:00 fra Ny Kongensgade 10. Shownotes Jakobs anbefaling: Ezra Kleins interview med Jensen Huang og Bill Gates Esbens anbefaling: Miniserie om den franske revolution på The Rest is History Øvrige links: Esbens reportage fra DF’s årsmøde #dkpol YouTube-kanal: https://www.youtube.com/@dkpol_podcast Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Esben og Jakob vier hele udsendelsen til at se nærmere på den nye Grønlandsaftale. Hvad står der egentlig i den aftale, fik USA bare det, de havde i forvejen, og hvad vandt Grønland? Ugens emner i #dkpol: Danmark (11:15): Værterne lægger ud med at se nærmere på den diplomatiske indsats, der ligger bag aftalen. Jakob er især begejstret for håndværket og forklarer, hvorfor han nærmest ser aftalen som et diplomatisk mesterværk. USA (27:50): I det amerikanske kapitel af udsendelsen diskuterer Esben og Jakob, hvorvidt aftalen kan ses som et nederlag for Trump, eller om amerikanerne i virkeligheden kan være godt tilfredse. Grønland (40:40): I sidste akt vender værterne blikket mod Grønland, og særligt én overset formulering i aftalens artikel 11, som Jakob ser som “det helt store” punkt. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget Producer: Kristian Slee Vestergaard, podcastassistent Løbeklubben er tilbage fredag 2. oktober. Afgang er som altid klokken 08:00 fra Ny Kongensgade 10. Shownotes Jakobs anbefaling: 'The Supporters Urging Trump to Declare Martial Law for the Midterms' i The Atlantic Esbens anbefaling: Jean Baudrillards America Øvrige links: Tilmelding til Tingprisen 2026 #dkpol YouTube-kanal: https://www.youtube.com/@dkpol_podcast Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ugens emner i #dkpol: Svensk valg (15:38): I forrige weekend var der valg i Sverige, og værterne konstaterer, at det kan blive vanskeligt at danne regering. Jakob var draget over Øresund for at dække begivenheden og er vendt hjem med spørgsmålet: Hvad er ligheden mellem et svensk valg og et Melodi Grand Prix? Venstre og blå blok (27:31): Hos Altinget er der fredag landet en ny meningsmåling fra Epinion, der afslører, at jorden brænder under Venstre og Troels Lund Poulsen. Sammen med Jakob diskuterer Esben, hvordan Venstre er endt her, og hvordan partiet kan komme ud af krisen. EU og Mark Carney (55:00): Afsnittet rundes af i EU, der har haft en stor uge. Ursula von der Leyen åbnede den nye sæson med sin State of the European Union Address, der ifølge Esben var langt fra den bedste tale man kunne høre i Strasbourg i denne uge. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget Producer: Kristian Slee Vestergaard, podcastassistent Løbeklubben er tilbage fredag 2. oktober. Afgang er som altid klokken 08:00 fra Ny Kongensgade 10. Shownotes Jakobs anbefaling: Artiklen Jared Kushner’s Dollar Diplomacy i The New Yorker Esbens anbefaling: Ezra Kleins samtale med Francis Fukuyama #dkpol YouTube-kanal: https://www.youtube.com/@dkpol_podcast Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ugens emner i #dkpol: Pisa-chokket (11:00): Det gav mindelser om coronapressemøderne, da fire partiledere og Magnus Heunicke i denne uge stod med grafer og snakkede om en krise. Denne gang handlede det dog ikke om en epidemi, men i stedet om en historisk dårlig Pisa-måling. Esben og Jakob diskuterer resultatet og årsagerne bag. 9/11 (27:42): Mens Esben og Jakob står i studiet, er det præcis 25 år siden en af de største tragedier i nyere vestlig historie fandt sted, nemlig terrorangrebet 9/11. I den anledning rejser Esben spørgsmålet, om det USA, der blev ramt dengang, stadig findes i dag? Socialdemokratiets årsmøde (40:49): Når socialdemokraterne møder ind til landsmøde i weekenden kan de glæde sig over, at de har vundet regeringsmagten for tredje valgperiode i træk. Men samtidig har partiet præsteret historisk dårlige valgresultater til EP-valget, kommunalvalget og Folketingsvalget. Esben og Jakob ser derfor nærmere på, hvordan socialdemokraterne mon vil forholde sig til den udvikling. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget Producer: Kristian Slee Vestergaard, podcastassistent Shownotes Jakobs anbefaling: HBO-serien Tip Toe, Thomas Lauritzens artikel om AFDs partiprogram og Åsne Seierstads Ufred Esbens anbefaling: Nicholas Carrs The Shallows – What the Internet is doing to Our Brains Øvrige links: Marc Schaks kronik om spiralsagen #dkpol YouTube-kanal: https://www.youtube.com/@dkpol_podcast Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ugens emner i #dkpol: Gyllemytteri i Venstre (11:15): I denne uge har vi ifølge Esben alle lært begrebet gødskningslov i forbindelse med lovens tredjebehandling i Folketinget. Behandlingen medførte både en stor traktordemonstration foran Christiansborg og splittelse i Venstre, da fem af deres 18 Folketingsmedlemmer stemte imod partilinjen. Folkedrab eller ej på Grønland (23:45): I det grønlandske parlament blev der i sidste uge udgivet to nye rapporter om den såkaldte spiralsag med to forskellige konklusioner. Rapporterne giver Esben og Jakob mulighed for at dyrke deres karrierer som amatørjurister, da kernespørgsmålet nu er, hvorvidt Danmark har gjort sig skyldig i folkedrab. Samira Nawas oliedilemma (43:12): Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa var i denne uge indkaldt til spørgetid i Folketinget af Alternativet. Ministeren blev her spurgt ind til den potentielle forlængelse af olie- og gaslicenserne i Nordsøen. Esben og Jakob vender sagen og det dilemma, den udgør for Samira Nawa. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget Producer: Kristian Slee Vestergaard, podcastassistent Shownotes Jakobs anbefaling: William Dalrymples essay i New York Times og Bill Gates' essay om kunstig intelligens Esbens anbefaling: Atlas magasin Øvrige links: Hjalte Kragesteens artikel om Tange Å, Podcasten 'Den Levende', Philip Sands bog East West Street og Aftryk om Samira Nawas dilemma #dkpol YouTube-kanal: https://www.youtube.com/@dkpol_podcast Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Ugens emner i #dkpol: Ny økonomisk redegørelse (12:46): Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt kunne i denne uge præsentere en økonomisk redegørelse, der var fyldt med gode nyheder. Endnu en gang kom de gode nyheder blandt andet på baggrund af en opskrivning af de offentlige indtægter. Esben og Jakob diskuterer, hvad de gentagende opskrivninger kan betyde for den kommende Finanslov. Svensk valg (22:23): Den 13. september skal vores svenske naboer afholde valg. Værterne ser nærmere på det valg, der ifølge Jakob er “røv kedeligt” af én bestemt grund. De benytter også anledningen til at ridse forskellene op mellem den svenske Riksdag og det danske Folketing. Socialdemokratiet og fødevaremoms (35:55): Afsnittet rundes af hos Socialdemokraiet, der i starten ugen afholdte et pressemøde i forbindelse med deres sommergruppemøde. Pressemødets deltagere og talepunkter afslørede, ifølge Esben, nogle interessante detaljer omkring partiets retning. Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget Producer: Kristian Slee Vestergaard, podcastassistent Løbeklubben er tilbage fredag 5. september. Afgang er som altid klokken 08:00 fra Ny Kongensgade 10. Shownotes Jakobs anbefaling: Veslemøj Hedvig Østrems nekrolog om Kong Harald Esbens anbefaling: John Le Carrés The Spy Who Came in from the Cold Øvrige links: Malte Bruhns interview med Alex Vanopslagh #dkpol YouTube-kanal: https://www.youtube.com/@dkpol_podcast Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Esben og Jakob har inviteret lytterne til middag og live-interview med Socialdemokratiets Kaare Dybvad Bek. Samtalen kredser om, hvorfor Socialdemokratiet har brug for, at Kaare Dybvad, Mattias Tesfaye, Rasmus Stoklund og Frederik Vad nytænker partiets projekt. Om fokus på udlændingepolitikken fortrænger klassiske emner som velfærd- og fordelingspolitik – og hvordan partiet egentlig forholder sig til dilemmaet mellem reformer og udenlandsk arbejdskraft. Gæst: Kaare Dybvad Bek, Folketingsmedlem (S), fhv. beskæftigelsesminister Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget Producere: Jakob Kryger, videoproducer og Kristian Slee Vestergaard, podcastassistent Shownotes Kaare Dybvad Beks tre boganbefalinger: George Orwells Kammerat Napoleon Karl Ove Knausgaards Min Kamp Lena Anderssons Sveas Søn #dkpol YouTube-kanal: https://www.youtube.com/@dkpol_podcast Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.