
Dyr i Detaljen
Diskutér Dyr i Detaljen på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Dyr i Detaljen på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Hvordan ville verden se ud, hvis du var en sommerfugl? 🦋 Sommerfugle oplever verden på en helt anden måde end os mennesker. De kan se ultraviolet lys, smage med fødderne, og nogle natsværmere kan endda høre flagermus kald, som er umuligt for mennesker! I denne 2. del fortsætter vi serien om sommerfugle og dykker ned i deres fantastiske sanser. Du kan blandt andet høre, hvordan sommerfugle ser blomsters skjulte UV-mønstre, hvordan hanner kan finde hunner flere kilometer væk ved hjælp af duft, og hvorfor nogle sommerfugle faktisk har øjne og kan se med deres kønsdele. Og når natten falder på, bliver det endnu vildere: Natsværmere har udviklet en hørelse, der kan opfange flagermusenes ultralyd – og nogle kan endda sende deres egne ultralydslyde tilbage for at forvirre eller skræmme rovdyret. Så kom med på en rejse ind i sommerfuglenes verden af super sanser! Kilder Kristensen, Niels Peder: sommerfugle i Lex på lex.dk. Hentet 27. august 2026 fra https://lex.dk/sommerfugle https://www.discoverwildlife.com/animal-facts/insects-invertebrates/how-can-butterflies-and-moths-smell Stephanie Ehlers, Stefan Schulz, The scent chemistry of butterflies,Natural Product Reports, Volume 40, Issue 4, 2023, Pages 794-818, ISSN 0265-0568, https://doi.org/10.1039/d2np00067a. Arikawa K. (2017). The eyes and vision of butterflies. The Journal of physiology, 595(16), 5457–5464. https://doi.org/10.1113/JP273917 Entomology of today, The Eyes of Common Bluebottle Butterflies Have 15 Photoreceptor Classes, Hentet den 27. August 2026 fra:https://entomologytoday.org/2016/03/09/the-eyes-of-common-bluebottle-butterflies-have-15-photoreceptor-classes/ Liz Langley, Some Insects Taste With Their Feet and Hear With Their Wings på National geographic. Hentet den 26 august 2026 fra https://www.nationalgeographic.com/animals/article/insects-butterflies-anatomy-senses-animals Moth jamming bat -- National Geographic Untamed Americas Nakano, R., Takanashi, T., & Surlykke, A. (2015). Moth hearing and sound communication. Journal of Comparative Physiology, 201(1), 111-121. doi:https://doi.org/10.1007/s00359-014-0945-8 Mikhail, A., Lewis, J. E., & Yack, J. E. (2018). What does a butterfly hear? physiological characterization of auditory afferents in morpho peleides (nymphalidae). Journal of Comparative Physiology, 204(9-10), 791-799. doi:https://doi.org/10.1007/s00359-018-1280-2

Hvordan kan en larve forvandle sig til et helt andet dyr? 🦋 En lille larve kravler ind i en puppe – og uger eller måneder senere kommer der en sommerfugl ud. Men hvad sker der egentlig inde i puppen? Og hvordan så de første sommerfugle egentlig ud? I dette første afsnit om sommerfugle rejser vi flere hundrede millioner år tilbage i tiden og undersøger, hvordan sommerfuglene udviklede sig, og hvorfor de er blevet en af verdens mest succesfulde insektgrupper. I episoden kan du høre om: Den vilde forvandling fra larve til sommerfugl Sommerfuglens fire livsstadier Hvorfor sommerfuglene i millioner af år primært fløj om natten Hvordan blomster kan have ændret sommerfuglenes historie Sommerfugle, der faktisk drikker blod Hvordan sommerfugle bruger deres farver og vingeskæl Duehalen, Danmarks egen lille "kolibri" Og det er kun begyndelsen. I næste episode skal vi undersøge hvordan verden ser ud gennem en sommerfugls sanser. Tak fordi du lytter med! Kilder Kawahara, A.Y., Storer, C., Carvalho, A.P.S. et al. A global phylogeny of butterflies reveals their evolutionary history, ancestral hosts and biogeographic origins. Nat Ecol Evol 7, 903–913 (2023). https://doi.org/10.1038/s41559-023-02041-9 https://www.science.org/doi/pdf/10.1126/sciadv.1701568 https://onlinelibrary-wiley-com.zorac.aub.aau.dk/doi/full/10.1111/brv.12159 Kristensen, Niels Peder: sommerfugle i Lex på lex.dk. Hentet 27. august 2026 fra https://lex.dk/sommerfugle Johnson, H., Solensky, M. J., Satterfield, D. A., & Davis, A. K. (2014). Does skipping a meal matter to a butterfly’s appearance? Effects of larval food stress on wing morphology and color in monarch butterflies. PLoS ONE, 9(4), e93492. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0093492 American Museum of Natural History, Butterfly behavior på amnh.org. hentet den 08-09-2026 fra https://www.amnh.org/exhibitions/butterflies/butterfly-behavior Kevin Fritzgerald, Vampire Moths Suck the Blood of Vertebrates, Including Humans på Entomologytoday.org. Hentet den 08-09-2026 fra https://entomologytoday.org/2015/10/30/vampire-moths-suck-the-blood-of-vertebrates-including-humans/ Naturbasen, Duehale på naturbasen.dk. Hentet den 08-09-2026 fra https://www.naturbasen.dk/art/864/duehale Kawahara, A. Y., Plotkin, D., Espeland, M., Meusemann, K., Toussaint, E. F. A., Donath, A., Gimnich, F., Frandsen, P. B., Zwick, A., Dos Reis, M., Barber, J. R., Peters, R. S., Liu, S., Zhou, X., Mayer, C., Podsiadlowski, L., Storer, C., Yack, J. E., Misof, B., & Breinholt, J. W. (2019). Phylogenomics reveals the evolutionary timing and pattern of butterflies and moths. Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America, 116(45), 22657–22663. https://doi.org/10.1073/pnas.1907847116 Chanderbali, A. S., Berger, B. A., Howarth, D. G., Soltis, P. S., & Soltis, D. E. (2016). Evolving Ideas on the Origin and Evolution of Flowers: New Perspectives in the Genomic Era. Genetics, 202(4), 1255–1265. https://doi.org/10.1534/genetics.115.182964 https://www.britannica.com/science/Permian-Period Niels Ebdrup, Hvordan bliver larven til en sommerfugl? på Videnskab.dk. Hentet den 08-09-2026 fra https://videnskab.dk/naturvidenskab/hvordan-bliver-larven-til-en-sommerfugl/ Active wild, The World’s Most Beautiful Butterflies: Pictures & Facts påActivewild.com. Hentet den 08-09-2026

Vidste du, at skægagamen kan bruge sit skæg til at kommunikere , skræmme fjender og styre sin kropstemperatur? I dette afsnit af Lytternes Dyr møder vi skægagamen! Du kan også høre om dens altædende kost og om, hvordan skægagamen er gået fra vildt dyr til et populært kæledyr. 🦎 Tusind tak til Victoria for forslaget! Kilder https://www.nationalgeographic.com/animals/reptiles/facts/bearded-dragon https://reptilia.dk/skaegagame-pogona-vitticeps/ https://www.nature.com/articles/s41592-024-02485-2

Kongeørnen er Danmarks næststørste rovfugl med et vingefang på over 2 meter – og en imponerende jæger! I dette afsnit af Lytternes Dyr tager jeg dig med ind i kongeørnens verden og fortæller 3 vilde facts om Danmarks måske sejeste ørn. Du kan blandt andet høre om dens fantastiske syn, hvad den egentlig spiser, og hvorfor den er så sjælden som ynglefugl i Danmark. 🦅 Tak til Oscar og Nolia Elise for forslaget! Kilder (1) Dofbasen.dk, Kongeørn Aquila chrisaetos, hentet 14-08-2026 den https://dofbasen.dk/danmarksfugle/art/02960 (2) Christophersen, Hans, Kongeørnen har sin danske trone i Jylland, hentet den 14-08-2026 fra https://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=2421 (3) NOVANA, Kongeørn Aquila chrisaetos , Hentet den 14-08-2026 fra https://novana.au.dk/fugle/fugle-2020-2021/ynglefugle/ynglefuglearter/kongeoern (4) Arter.dk, art: Kongeørn - Aquila chrisaetos (linneaus, 1758), Hentet den 14-08-2026 fra https://arter.dk/taxa/89181 (5) CornellLab, Golden Eagle, Hentet den 14-08-2026 fra https://www.allaboutbirds.org/guide/Golden_Eagle/overview (6) Sidiropoulos, L., Whitfield, D. P., Astaras, C., Vasilakis, D., Alivizatos, H., & Kati, V. (2022). Pronounced Seasonal Diet Diversity Expansion of Golden Eagles (Aquila chrysaetos) in Northern Greece during the Non-Breeding Season: The Role of Tortoises. Diversity, 14(2), 135. https://doi.org/10.3390/d14020135

Den spanske ribbenssalamander har en af de mest bizarre forsvarsstrategier i hele dyreriget. Når et rovdyr angriber, kan den nemlig bruge sine egne ribben som knive! I dette afsnit af Lytternes Dyr fortæller jeg 3 vilde facts om den spanske ribbenssalamander – fra dens giftige ribben og mærkelige forsvar til dens imponerende evne til at reparere sin egen krop. Tak til Alfred og Louis for forslaget! Kilder (1) Pedro Beja et al. 2009. Pleurodeles waltl. The IUCN Red List of Threatened Species2009: e.T59463A11926338. http://dx.doi.org/10.2305/IUCN.UK.2009.RLTS.T59463A11926338.en (2) Ikuta, H., Uemasu, H., Kyakuno, M., Satoh, Y., Namba, N., Takeuchi, T., & Hayashi, T. (2023). Step-by-step protocol for alternative injury models in newt cardiac regeneration. Development, Growth & Differentiation, 65(5), 266–271. https://doi-org.zorac.aub.aau.dk/10.1111/dgd.12854 (3) Zamora-Camacho, F. J. (2023). Contextualising the bizarre: The integrated functioning of rib puncture as an antipredator defence in the Iberian ribbed newt (_Pleurodeles waltl). _Freshwater Biology, 68, 462–472. https://doi-org.zorac.aub.aau.dk/10.1111/fwb.14039 (4) https://www.discoverwildlife.com/animal-facts/reptiles/spanish-ribbed-newt (5) https://www.iflscience.com/the-iberian-ribbed-newt-might-just-have-the-worlds-most-metal-defense-mechanism-80275

Gorillaen er den største af menneskeaberne – og selvom den ser meget anderledes ud end os, deler vi omkring 98 % af vores gener med den. I dette afsnit af Lytternes Dyr tager jeg dig med ind i gorillaernes verden og fortæller 3 vilde facts om alt fra sølvrygge og hierarkier til brystslag og livet i gorillaflokken. Tak til Nønne for forslaget! Har du et ynglings dyr, du vil vide mere om? Så skriv det i kommentarfeltet under! Kilder (1) https://wwf.dk/forstaa-naturkrisen/naeste-generation/dyreleksikon/gorilla/ (2) Holst, Bengt; Westergaard, Bjarne: gorillaer i Lex på lex.dk. Hentet 27. juli 2026 fra https://lex.dk/gorillaer (3) https://www.worldwildlife.org/resources/facts/what-do-gorillas-eat-and-other-gorilla-facts/ (4) https://www.pbs.org/wnet/nature/blog/gorilla-fact-sheet/ (5) Briggs, Helen, Secrets of gorilla communication laid bare, BBC. Hentet 13-08-2026 fra https://www.bbc.com/news/science-environment-56676124 (6) Berggorilla.org, Gorilla Group Formation and Dynamics, Hentet 14-08-2026 fra https://www.berggorilla.org/en/gorillas/general/behaviour/articles-behaviour/gorilla-group-formation-and-dynamics/

I denne episode kigger vi frem mod den næste sæson! 🌿 Men denne gang er det jer, der bestemmer, hvilket dyr vi skal dykke ned i. Skal den nye sæson handle om: 🦋 Sommerfugle – et dyr, der kan meget mere, end man skulle tro 🦈 Hajer – som har eksisteret på Jorden længere end dinosaurerne 🐍 Slanger – som ikke behøver den store introduktion til, hvorfor de er seje Stem senest 23. august i afstemningen under den nyeste episode på Spotify (episode #91)– så er det jer, der vælger næste sæsons dyr! Derudover har jeg en vigtig update: Podcasten går tilbage til lydformatet. 🎙️ Jeg har været rigtig glad for at lave video, men med studiet ved siden af podcasten tager videoformatet så meget ekstra tid, at det bliver sværere at udgive konsekvent. Ved at gå tilbage til lyd kan jeg bruge mere tid på selve podcasten og forhåbentlig give jer flere, bedre og længere episoder. Og bare rolig – inden den nye sæson starter, kommer der 4 episoder med jeres dyreforslag, hvor vi blandt andet skal møde gorillaer, ribbenssalamandre og kongeørne. 🦍🦎🦅 Den nye sæson starter søndag d. 20. september. Tusind tak fordi I lytter med, følger podcasten og skriver kommentarer. Det er virkelig jer, der gør det så fedt at lave podcasten. ❤️ Hvad stemmer du på – sommerfugle, hajer eller slanger?

Vidste du, at bladskærermyrer har drevet landbrug i millioner af år, før det moderne menneske eksisterede? Eller at dovendyret har et helt levende økosystem i pelsen, at vampyrflagermus kan dele blod med hinanden, og at nogle sommerfuglelarver tilkalder myrer som livvagter. Og det er bare for at nævne nogle af de samarbejder organismer har med hinanden i Amazonas. Og i dette afsnit dykker vi ned i Amazonas' vilde verden af symbioser og samarbejde – fra mutualisme og kommensalisme til ulækre parasitter, der lever af deres værter indefra. Så læn dig godt tilbage og kom med ind i et af naturens mest komplekse netværk af samarbejder. Billeder af (Ingen af billeder er redigeret efterfølgende) Warut Roonguthai, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons João Medeiros, CC BY 2.0 , via Wikimedia Commons April Nobile / © AntWeb.org Geoff Gallice from Gainesville, FL, USA, CC BY 2.0 , via Wikimedia Commons Alan R Walker, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons Arthur "Art" Cushman (retired USDA/SEL Illustrator), Public domain, via Wikimedia Commons Heine, D., Holmes, N. A., Worsley, S. F., Santos, A. C., Innocent, T. M., Scherlach, K., Patrick, E. H., Yu, D. W., Murrell, J. C., Vieria, P. C., Boomsma, J. J., Hertweck, C., Hutchings, M. I., & Wilkinson, B. (2018). Chemical warfare between leafcutter ant symbionts and a co-evolved pathogen. Nature Communications, 9(1), 2208. Ferrière, R. et al. (2002). Cheating and the evolutionary stability of mutualisms. Proceedings of the Royal Society B. https://doi.org/10.1038/s41467-018-04520-1 Andre kilder https://www1.bio.ku.dk/english/news/2024-2025/leafcutter-ants-domesticated-their-fungal-crops-millions-of-years-before-humans---new-genomic-discoveries-reveal-how/ https://stri.si.edu/story/its-complicated https://worldrainforests.com/0203.htm https://stri.si.edu/story/happy-bodyguards https://royalsociety.org/news/2014/sloths-moths-mutualisms/ https://bio.libretexts.org/Courses/Gettysburg_College/01%3A_Ecology_for_All/17%3A_Mutualism_and_Commensalism/17.04%3A_Maintenance_of_Mutualisms https://www.sciencedirect.com/topics/agricultural-and-biological-sciences/oestridae

Kære lyttere ❤️ Jeg har desværre kommet til at uploade det forkerte afsnit til Spotify. 🥹 og jeg har desværre ikke mulighed for at rette fejlen lige nu, da jeg er i gang med at vandre Gudenåstien og derfor ikke har en computer med. Det betyder desværre, at det sidste afsnit i serien om Amazonas først kommer ud den 16. august. (næste søndag) Jeg beklager utrolig meget fejlen. Tusind tak for jeres forståelse og tålmodighed — og tak fordi I lytter med! ❤️ - Christian

Hvem styrer egentlig Amazonas – jaguaren eller myrerne? De største dyr får ofte mest opmærksomhed. Men det er edderkopper, biller, tusindben og myrer, der holder regnskovens økosystem i gang. Faktisk er omkring 80 % af alle kendte dyrearter på Jorden leddyr. I denne episode dykker vi ned i Amazonas' fascinerende verden af leddyr – fra gigantiske rovedderkopper og giftige skolopendre til møgbiller og hærmyrer! I episoden kan du høre om: Verdens største fugleedderkop og den berygtede bananedderkop Sociale edderkopper, der lever i kolonier med tusindvis af individer Kæmpeskolopendre, der kan jage flagermus Amazonas møgbiller Kuglemyrer med verdens mest smertefulde stik Hvordan Hærmyrer og fugle samarbejder Billeder af Bertrand Krafft, Laurie J. Cookson, CC BY 4.0 , via Wikimedia Commons Fritz Geller-Grimm, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons Bernard DUPONT from FRANCE, CC BY-SA 2.0 , via Wikimedia Commons Akio Tanikawa, CC BY-SA 2.5 , via Wikimedia Commons Bernard DUPONT from FRANCE, CC BY-SA 2.0 , via Wikimedia Commons Katka Nemčoková, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons Bernard DUPONT from FRANCE, CC BY-SA 2.0 , via Wikimedia Commons Hectonichus, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons Erin Mills, CC BY 2.0 , via Wikimedia Commons CostaPPPR, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons April Nobile / © AntWeb.org Videnskabelige kilder Martins, Jonas & Almeida, Marllus Rafael & Procópio, Rudi & Lira, André. (2024). Cannibalism in Tityus metuendus Pocock, 1897 (Scorpiones: Buthidae) from the Brazilian Amazon. REVISTA CHILENA DE ENTOMOLOGÍA. 50. 57-61. 10.35249/rche.50.1.24.08. Andresen, E. (2002). Dung beetles in a Central Amazonian rainforest and their ecological role as secondary seed dispersers. Ecological Entomology, 27(3), 257-270. https://doi.org/10.1046/j.1365-2311.2002.00408.x Delabie, J. H. C., Dejean, A., Leponce, M., Longino, J. T., Orivel, J., Touchard, A., & Compin, A. (2025). Ant Diversity and Stratification in an Amazonian Rainforest. Ecology and evolution, 15(12), e72793. https://doi.org/10.1002/ece3.72793 Andre kilder https://www.discoverwildlife.com/animal-facts/insects-invertebrates/goliath-tarantula https://www.nationalgeographic.com/animals/invertebrates/facts/goliath-birdeater https://www.iflscience.com/goliath-birdeater-tarantula-the-worlds-biggest-spider-is-deadly-and-delicious-71459 https://www.livescience.com/41591-brazilian-wandering-spiders.html https://www.sciencealert.com/spider-venom-that-causes-penile-necrosis-could-work-as-an-alternative-to-viagra https://www.wandering-spiders.net/ancylometes/natural-history/#c2059 https://www.wandering-spiders.net/ancylometes/introduction/ https://www.rainforestcruises.com/guides/spiders-of-the-amazon https://www.iflscience.com/a-giant-centipede-that-lurks-in-the-amazon-is-a-bat-hunting-specialist-69845 https://www.si.edu/collections/snapshot/titan-beetle https://www.nhm.ac.uk/discover/what-is-the-biggest-beetle-in-the-world.html https://www.wildlifetrusts.org/wildlife-explorer/invertebrates/beetles/rhinoceros-beetle https://www.thebogotapost.com/hercules-beetle-meet-the-hug-bug-in-the-colombian-amazon/37970/ https://www.nhm.ac.uk/discover/what-is-the-biggest-beetle-in-the-world.html https://antwiki.org/wiki/Dinoponera https://www.antwiki.org/wiki/Eciton https://www.antwiki.org/wiki/Gigantiops_destructor https://antwiki.org/wiki/Cephalotes https://www.antwiki.org/wiki/Phragmosis https://animaldiversity.org/accounts/Anelosimus_eximius/ https://www.discoverwildlife.com/animal-facts/insects-invertebrates/bullet-ant-painful-sting https://antwiki.org/wiki/Cephalotes https://www.si.edu/spotlight/buginfo/bugnos https://www.livescience.com/25513-rainforest-arthropod-diversity.html https://pattedyrforening.dk/pattedyr/ https://fodboldbaner.wil.dk/

Hvad har hajer, lyserøde floddelfiner og elektriske fisk til fælles? De lever alle i Amazonfloden! Et sted fyldt med dyr, der virker alt for mærkelige til at være virkelige. Og i denne episode går vi på jagt efter Amazonflodens 5 mærkeligste dyr . Så læn dig godt tilbage, og kom med ned! I episoden kan du høre om: Lyserøde floddelfiner Hajer, der lever i ferskvand Elektriske fisk Bassilisken der kan gå på vandet Ubehagelige myter om fisk der tiltrækkes af urin Billeder af Guarandu, CC BY-SA 4.0 , via Wikimedia Commons Ivan Sazima & Jansen Zuanon, CC BY 4.0 , via Wikimedia Commons Bernard DUPONT from FRANCE, CC BY-SA 2.0 , via Wikimedia Commons Videnskabelige Kilder Feitosa, Leonardo & Nunes, Jorge. (2020). A NEW RECORD OF Carcharhinus leucas IN AN AMAZONIAN RIVER SYSTEM. Boletim do Laboratório de Hidrobiologia. 30. 62-67. 10.18764/1981-6421e2020.6. Mehlhorn, H. (2013). Myth and Reality: Candiru, the Bloodsucking Fish That May Enter Humans. In S. Klimpel & H. Mehlhorn (Eds.), Bats (Chiroptera) As Vectors of Diseases and Parasites (Vol. 5, pp. 179–181). Springer Berlin / Heidelberg. https://doi.org/10.1007/978-3-642-39333-4_10 Andre kilder https://www.ifaw.org/animals/bull-sharks https://www.bbc.com/future/article/20251107-the-photos-showing-why-pink-dolphins-are-the-amazons-great-thieves https://www.floridamuseum.ufl.edu/shark-attacks/yearly-worldwide-summary/ https://www.nhm.ac.uk/discover/how-do-electric-eels-work.html https://oceanconservancy.org/blog/2019/07/09/difference-between-electric-eels/ https://animaldiversity.org/accounts/Basiliscus_basiliscus/ https://www.discoverwildlife.com/animal-facts/basilisk-lizard https://www.worldwildlife.org/species/dolphin-and-porpoise/amazon-river-dolphin/ https://www.discoverwildlife.com/animal-facts/why-are-pink-dolphins-pink https://www.sciencefocus.com/nature/amazon-pink-river-dolphin https://www.rainforestexpeditions.com/wildlife/candiru/ https://www.iflscience.com/fact-check-will-a-fish-swim-up-your-urethra-if-you-pee-in-the-amazon-63508

I denne episode af Lytternes Dyr, skal det handle om indlandstaipanen verdens giftigste landlevende slange! Tak til Karl Emil, hugo, vitus og Lilja for forslaget. Kilder Kristian Rørbye (2026). Indlandstaipan (Oxyuranus microlepidotus), Reptilia.dk. https://reptilia.dk/indlandstaipan-oxyuranus-microlepidotus/ Cecilie Beatson (2025). Inland Taipan, Australian.museum, https://australian.museum/learn/animals/reptiles/inland-taipan/ School of Biomedical sciences (2026).Taipans, Oxyuranus Kinghorn, 1923. https://biomedicalsciences.unimelb.edu.au, https://biomedicalsciences.unimelb.edu.au/departments/department-of-biochemistry-and-pharmacology/engage/avru/discover/snakes/taipansoxyuranus-sp.

Hvilket dyr er det mærkeligste i Amazonas regnskov? Et dyr har en indbygget "cykelhjelm". Et andet er verdens mindste abe, andre lugter så dårligt, at selv sultne rovdyr holder sig væk. Og i denne episode tæller vi ned gennem de 5 mærkeligste dyr i Amazonas regnskov! I episoden kan du høre om: Tapiren med den indbyggede cykelhjelmVerdens mindste abe, dværgsilkeaben Aber med knaldrøde ansigter Honningbjørnen der bestøver blomster Stinkefuglen, en dinosauragtig fugl, der lugter af kolort! Videnskabelige Kilder P. Mayor, J. Mamani, D. Montes, C. González-Crespo, M. A. Sebastián, M. Bowler; Proximate causes of the red face of the bald uakari monkey (Cacajao calvus). R Soc Open Sci. 1 July 2015; 2 (7): 150145. https://doi.org/10.1098/rsos.150145 Feitosa, Leonardo & Nunes, Jorge. (2020). A NEW RECORD OF Carcharhinus leucas IN AN AMAZONIAN RIVER SYSTEM. Boletim do Laboratório de Hidrobiologia. 30. 62-67. 10.18764/1981-6421e2020.6. Mehlhorn, H. (2013). Myth and Reality: Candiru, the Bloodsucking Fish That May Enter Humans. In S. Klimpel & H. Mehlhorn (Eds.), Bats (Chiroptera) As Vectors of Diseases and Parasites (Vol. 5, pp. 179–181). Springer Berlin / Heidelberg. https://doi.org/10.1007/978-3-642-39333-4_10 Andre kilder https://animals.sandiegozoo.org/animals/pygmy-marmoset https://www.smithsonianmag.com/science-nature/adorable-endangered-worlds-smallest-monkey-pygmy-marmoset-180985628/ https://www.discoverwildlife.com/animal-facts/mammals/uakari-monkeys https://peru.wcs.org/en-us/Wildlife/Bald-Uakari-Monkey.aspx https://www.rainforestexpeditions.com/wildlife/candiru/ https://www.livescience.com/animals/birds/hoatzin-the-strange-stinkbird-born-with-clawed-wings-that-appears-to-be-an-evolutionary-orphan https://www.youtube.com/watch?v=WAONSVdSY14 https://lex.dk/hoatzin https://www.pheasant.com/resources/avian-digestive-system https://www.discoverwildlife.com/animal-facts/birds/hoatzin-guide https://lex.dk/tapirer https://tapirs.org/tapirs/ https://www.sciencedirect.com/topics/agricultural-and-biological-sciences/tapirus https://www.discoverwildlife.com/animal-facts/birds/hoatzin-guide Billeder af JimJones1971 at English Wikipedia, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons

Hvilket dyr er det mærkeligste i Amazonas regnskov? Et dyr har en indbygget "cykelhjelm". Et andet er verdens mindste abe, andre lugter så dårligt, at selv sultne rovdyr holder sig væk. Og i denne episode tæller vi ned gennem de 5 mærkeligste dyr i Amazonas regnskov! I episoden kan du høre om: Tapiren med den indbyggede cykelhjelmVerdens mindste abe, dværgsilkeaben Aber med knaldrøde ansigter Honningbjørnen der bestøver blomster Stinkefuglen, en dinosauragtig fugl, der lugter af kolort! Videnskabelige Kilder P. Mayor, J. Mamani, D. Montes, C. González-Crespo, M. A. Sebastián, M. Bowler; Proximate causes of the red face of the bald uakari monkey (Cacajao calvus). R Soc Open Sci. 1 July 2015; 2 (7): 150145. https://doi.org/10.1098/rsos.150145 Feitosa, Leonardo & Nunes, Jorge. (2020). A NEW RECORD OF Carcharhinus leucas IN AN AMAZONIAN RIVER SYSTEM. Boletim do Laboratório de Hidrobiologia. 30. 62-67. 10.18764/1981-6421e2020.6. Mehlhorn, H. (2013). Myth and Reality: Candiru, the Bloodsucking Fish That May Enter Humans. In S. Klimpel & H. Mehlhorn (Eds.), Bats (Chiroptera) As Vectors of Diseases and Parasites (Vol. 5, pp. 179–181). Springer Berlin / Heidelberg. https://doi.org/10.1007/978-3-642-39333-4_10 Andre kilder https://animals.sandiegozoo.org/animals/pygmy-marmoset https://www.smithsonianmag.com/science-nature/adorable-endangered-worlds-smallest-monkey-pygmy-marmoset-180985628/ https://www.discoverwildlife.com/animal-facts/mammals/uakari-monkeys https://peru.wcs.org/en-us/Wildlife/Bald-Uakari-Monkey.aspx https://www.rainforestexpeditions.com/wildlife/candiru/ https://www.livescience.com/animals/birds/hoatzin-the-strange-stinkbird-born-with-clawed-wings-that-appears-to-be-an-evolutionary-orphan https://www.youtube.com/watch?v=WAONSVdSY14 https://lex.dk/hoatzin https://www.pheasant.com/resources/avian-digestive-system https://www.discoverwildlife.com/animal-facts/birds/hoatzin-guide https://lex.dk/tapirer https://tapirs.org/tapirs/ https://www.sciencedirect.com/topics/agricultural-and-biological-sciences/tapirus https://www.discoverwildlife.com/animal-facts/birds/hoatzin-guide Billeder af JimJones1971 at English Wikipedia, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons

Vidste du at der findes fugle, der danser som Michael Jackson? Dybt inde i Amazonas lever nogle af verdens mest farverige fugle, manakinerne. Men deres vilde farver er ikke for at advare rovdyr – men er en vigtig brik i hannernes parringsdans og for at imponere én noget kræsen hun. I denne episode dykker vi ned i manakinernes spektakulære verden, hvor hanner moonwalker, laver musik med vingerne og udfører mærkelige og avancerede danse, alt sammen i håbet om at finde en mage. I episoden kan du høre om: • Fugle der moonwalker og danser i ultrahøj fart • Hanner der spiller "violin" med deres vinger • Danse, der kræver samarbejde mellem flere hanner • Hvorfor hunner er så kræsne i deres valg af mage • Hvordan seksuel selektion har skabt nogle af dyrerigets mest ekstreme parringsritualer For selv i Amazonas jungle er det nogle gange den bedste danser, der vinder. Billeder af Hector Bottai, CC BY-SA 4.0 , via Wikimedia Commons Michael Woodruff, CC BY-SA 2.0 , via Wikimedia Commons Chasemendenhall at English Wikipedia, CC BY-SA 3.0 , via Wikimedia Commons Steve Garvie from Dunfermline, Fife, Scotland, CC BY-SA 2.0 , via Wikimedia Commons Videnskabelige kilder Bostwick, Kimberly & Prum, Richard. (2005). Courting Bird Sings with Stridulating Wing Feathers. Science (New York, N.Y.). 309. 736. 10.1126/science.1111701. Alfonso, C., Jones, B. C., Vernasco, B. J., & Moore, I. T. (2021). Integrative Studies of Sexual Selection in Manakins, a Clade of Charismatic Tropical Birds. Integrative and Comparative Biology , 61 (4), 1267–1280. https://doi.org/10.1093/icb/icab158 Natália S Porzio, Paulo G Mota, Evidence for the independent evolution of sex-related signals in manakins, Journal of Evolutionary Biology, Volume 38, Issue 6, June 2025, Pages 716–727, https://doi.org/10.1093/jeb/voaf035 Allison M. Welch et al. ,Call Duration as an Indicator of Genetic Quality in Male Gray Tree Frogs.Science280,1928-1930(1998).DOI:10.1126/science.280.5371.1928 Pena, J., Garza, R. (2025). Sexy Sons Hypothesis. In: Shackelford, T.K. (eds) Encyclopedia of Sexual Psychology and Behavior. Springer, Cham. https://doi.org/10.1007/978-3-031-08956-5_283-1 Dokumentarer BBC (1990). The Trials of Life: Courting [videoklip]. BBC programme ID p03hhky4. Tilgået fra https://www.bbc.co.uk/programmes/p03hhky4 Andre kilder https://www.rainforestexpeditions.com/wildlife/manakin-3/ https://birdsoftheworld.org/bow/species/piprid1/cur/introduction https://www.birdwatchingdaily.com/news/science/manakins-wild-courtship-rituals-explained/ https://ebird.org/species/amaumb1