Diskutér Elpriser på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.
“Vi halverede vores elregning ved at skifte elselskab.” Det lyder næsten som en af de overskrifter, man normalt bør være skeptisk overfor. Men kommentaren kom fra en bruger af vores værktøjer på Elprisberegner.dk og den illustrerer et problem, som mange danske elkunder overser: Det er ikke kun prisen på strømmen, der afgør, hvor stor en regning du får. Det betyder også noget, hvordan dit elselskab opkræver dig. At halvere elregningen er bestemt ikke et resultat, alle kan forvente. Men hvis man går fra en dyr aftale eller store acontoopkrævninger til en billigere og mere gennemskuelig aftale, kan forskellen i det beløb, der trækkes fra kontoen, være meget stor. Problemet med store aconto opkrævninger Nogle elselskaber opkræver aconto ud fra et forventet fremtidigt strømforbrug. Det er ikke i sig selv problematisk. Men hvis det forventede forbrug sættes for højt, kan du ende med at betale langt mere til elselskabet, end den strøm du faktisk har brugt koster. Pengene skal efterfølgende reguleres, men i mellemtiden står de hos selskabet. Mange energirådgivere og forbrugs eksperter som mig selv gør netop opmærksom på, at aconto kan være baseret på et forventet forbrug, og at der også findes elselskaber med bagudrettet betaling baseret på det faktiske forbrug. De seneste sager omkring Velkommen A/S og Nettopower viser, hvorfor betalingsmodellen er værd at tage alvorligt. I april 2026 påbød Forsyningstilsynet begge selskaber straks at tilbagebetale udestående tilgodehavender til tidligere kunder efter at have konstateret tusindvis af forsinkede eller manglende tilbagebetalinger. Senere blev deres aftaler med netselskaberne Cerius og Radius opsagt, og berørte kunder blev flyttet til andre elleverandører. Det betyder ikke, at aconto i sig selv er dårligt. Pointen er, at du bør vide hvor meget du betaler, hvad beløbet bygger på, og hvor ofte det bliver reguleret. Et billigere elselskab kan gøre en stor forskel Når vi sammenligner elselskaber på Elprisberegner.dk, ser vi derfor ikke kun på spotprisen. Abonnement, spottillæg, gebyrer og betalingsform betyder også noget. Et eksempel er Altid Energi, som aktuelt har en TrustScore på 4,5 ud af 5 på Trustpilot. Flere anmeldelser nævner lavere elregninger efter skift, men erfaringerne er individuelle og kan naturligvis ikke bruges som garanti for, hvad en anden husstand vil spare. Trustpilot viser også anmeldelser med kritik af blandt andet betaling og regninger. Og her ligger den vigtigste pointe: Sammenlign den samlede elaftale, ikke bare et stort reklameskilt med en billig kWh-pris. Kan man frit vælge elselskab? Ja. Som dansk forbruger kan du frit vælge, hvilket elselskab du vil købe strøm hos. Du kan derimod ikke vælge dit netselskab, fordi det afhænger af, hvem der ejer elnettet i dit område. Forbrug Du får altså den samme strøm gennem de samme kabler, uanset hvilket elselskab du vælger. Forskellen mellem elselskaberne ligger blandt andet i elaftalen, abonnementet, tillæg, betalingsmodel og kundeservice. Hvordan opsiger man sin elaftale? I de fleste tilfælde er det lettere, end mange tror. Når du vælger et nyt elselskab, kan det nye selskab normalt håndtere selve leverandørskiftet. Dit tidligere elselskab får automatisk besked. Du bør dog først kontrollere, om din nuværende aftale har binding eller et opsigelsesvarsel. Normalt er bindingsperioden for en almindelig forbrugeraftale om el maksimalt fem måneder, hvorefter opsigelsesvarslet kan være én måned til udgangen af en måned. Efter skiftet har du også krav på en slutopgørelse fra dit gamle elselskab. Kig på regningen, ikke kun strømforbruget Historien om brugeren, der oplevede at halvere sin elregning, er et ekstremt eksempel, men den illustrerer noget vigtigt. Hvis din elregning virker urimeligt høj, er løsningen ikke nødvendigvis at slukke flere lamper. Se på din elaftale og kontrollér abonnement, tillæg, aconto, betalingsform og din faktiske pris. Sammenlign derefter med alternativerne. Nogle gange er den nemmeste besparelse på strøm nemlig ikke at bruge mindre strøm men, at vælge en bedre elaftale.
Hvis du vil se alle elpriser i morgen samlet ét sted, kan du bruge Elprisberegner.dk. Siden har en oversigt over elpriser time for time for både DK1 og DK2, og morgendagens priser bliver normalt tilgængelige i den tidlige eftermiddag, når de nye day-ahead-priser er offentliggjort. Elprisberegner.dk oplyser selv, at priserne for næste døgn kan vises, så snart de er fastsat. I praksis betyder det, at du typisk kan begynde at holde øje omkring klokken 13. Nord Pools day-ahead-marked lukker for bud klokken 12, hvorefter markedet beregner priserne for næste døgn. De nye priser bliver normalt offentliggjort omkring klokken 12.45 eller lidt senere. Hvor kommer morgendagens elpriser fra? De priser, du ser for i morgen, stammer fra det europæiske day-ahead-marked. Her indsender elproducenter, energiselskaber og andre markedsaktører deres bud på, hvor meget strøm de vil købe og sælge det følgende døgn. Når fristen udløber klokken 12, bliver købs- og salgsbud samlet. Herefter beregnes markedsprisen for hvert prisområde. Nord Pool beskriver processen som en auktion, hvor udbud, efterspørgsel og kapaciteten i elnettet indgår i beregningen. Det er derfor, vi allerede om eftermiddagen kan kende markedsprisen for strøm i morgen. Hvorfor er der forskellige elpriser i Danmark? Danmark er opdelt i to elprisområder: DK1 dækker Jylland og Fyn. DK2 dækker Sjælland og øerne øst for Storebælt. De to områder kan have forskellige priser på samme tidspunkt. Det skyldes blandt andet, at strømmen ikke altid kan transporteres frit mellem områderne. Hvis der opstår begrænsninger i transmissionskapaciteten, kan priserne udvikle sig forskelligt. Nord Pool beregner derfor en separat områdepris for hver budzone. Det betyder helt konkret, at hvis du bor i Aarhus, skal du kigge på DK1, mens du i København skal kigge på DK2. Hvorfor ændrer prisen sig gennem døgnet? Elprisen afhænger grundlæggende af udbud og efterspørgsel. Når mange bruger strøm samtidig, kan prisen stige. Når efterspørgslen er lav, eller der produceres meget billig strøm fra eksempelvis vindmøller og solceller, kan prisen falde. Derfor kan der være meget stor forskel på de billigste og dyreste perioder i samme døgn. Det er også årsagen til, at det kan være interessant at se hele morgendagens prisforløb i stedet for kun gennemsnitsprisen. Hvis du kan se, at strømmen eksempelvis er markant billigere mellem klokken 02 og 06 end mellem 17 og 20, kan du planlægge noget af dit strømforbrug derefter. Det kan være vaskemaskinen, opvaskemaskinen eller opladning af elbilen. Spotprisen er ikke hele din elpris En vigtig detalje er, at den pris, du ser time for time, normalt er spotprisen. Spotprisen er selve markedsprisen på elektriciteten. Din samlede pris som forbruger kan også indeholde nettariffer, afgifter, moms, abonnement og tillæg fra dit elselskab. Elprisberegner.dk gør derfor også opmærksom på, at den viste spotpris ikke nødvendigvis er det samme som den samlede pris, du betaler pr. kWh. Hvornår skal du tjekke morgendagens elpriser? Vil du planlægge dit strømforbrug for næste dag, er et godt tidspunkt at kigge efter klokken 13. På det tidspunkt vil day-ahead-markedet normalt have offentliggjort priserne for det kommende døgn, og du kan se, hvilke perioder der bliver billige og dyre. Så svaret på spørgsmålet er enkelt: Vil du se alle elpriser i morgen lige nu, så gå ind på Elprisberegner.dk, vælg dit prisområde, og tjek morgendagens timepriser, når de er offentliggjort i den tidlige eftermiddag.
Skal du vaske i dag? Elpriserne ændrer sig time for time, og derfor kan tidspunktet, hvor du starter vaskemaskinen, have betydning for prisen. Men hvornår er det egentlig billigst at vaske i dag? Det korte svar er, at der ikke findes ét fast klokkeslæt, som altid er billigst. De billigste timer afhænger af dagens elpriser, hvor i Danmark du bor, og hvilken type elaftale du har. Elprisen ændrer sig i løbet af dagen Hvis du har en elaftale med variabel spotpris, følger en stor del af din strømpris udviklingen på elmarkedet. Det betyder, at prisen på strøm kan være relativt lav i nogle timer og markant højere i andre. Typisk vil der være forskel på elpriserne mellem nat, morgen, eftermiddag og aften. Mange forbrugere bruger mest strøm om morgenen og især sidst på eftermiddagen og om aftenen. Det kan være med til at gøre disse timer dyrere. Men det er vigtigt ikke bare at antage, at natten altid er billigst. På dage med meget vind eller solproduktion kan billige timer også ligge midt på dagen. Derfor bør du se på de konkrete timepriser for den pågældende dag. Hvornår skal du starte vaskemaskinen? Hvis målet er at vaske så billigt som muligt, bør du finde dagens billigste sammenhængende timer. En almindelig vask tager måske omkring 1,5 til 3 timer afhængigt af programmet. Det er derfor ikke nødvendigvis nok at finde dagens absolut billigste enkelte time. Hvis priserne for eksempel ser sådan ud: kl. 05-06: meget billig kl. 06-07: billig kl. 07-08: moderat kl. 17-18: dyr kl. 18-19: meget dyr så kan det give bedre mening at starte vaskemaskinen omkring kl. 05 end midt i den dyre aftensperiode. Har din vaskemaskine timerfunktion eller forsinket start, kan du indstille den på forhånd. DK1 og DK2 kan have forskellige priser Danmark er opdelt i to elprisområder. DK1 dækker Jylland og Fyn, mens DK2 dækker Sjælland og øerne øst for Storebælt. Elprisen kan være forskellig i de to områder. Derfor kan det billigste tidspunkt at vaske i Aalborg eller Esbjerg godt være anderledes end det billigste tidspunkt i København. Når du undersøger dagens elpriser, skal du derfor altid vælge det rigtige prisområde. Se på hele strømprisen Spotprisen er vigtig, men den er ikke hele regningen. Din samlede pris kan også bestå af blandt andet nettariffer, afgifter, abonnement og eventuelle tillæg fra dit elselskab. Nettarifferne kan desuden variere efter tidspunktet på dagen. Det betyder, at det i nogle tilfælde kan være ekstra fordelagtigt at flytte strømforbruget væk fra de mest belastede timer. Derfor bør du ikke kun kigge efter den laveste spotpris. Se helst på den samlede pris pr. kWh, hvis din elleverandør eller elpris-app viser den. Hvor meget kan du spare? En enkelt vask bruger ikke enorme mængder strøm, så besparelsen på én vask vil normalt være begrænset. Den større effekt kommer, hvis du konsekvent flytter flere strømkrævende aktiviteter til billigere timer. Det kan eksempelvis være vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine og opladning af elbil. Over et helt år kan små prisforskelle derfor begynde at få betydning. Konklusion: Find dagens billige timer Det billigste tidspunkt at vaske i dag afhænger af dagens aktuelle timepriser. Har du en variabel elaftale, er den mest praktiske metode at kontrollere elpriserne for DK1 eller DK2 og derefter lægge vasken i et tidsrum med flere billige timer i træk. Det behøver ikke altid være om natten. På nogle dage kan morgenen være billigst, mens andre dage har de laveste priser midt på dagen. Så før du trykker på start, kan det godt betale sig at bruge et øjeblik på at se, hvordan dagens elpriser faktisk ser ud. Kig forbi https://elprisberegner.dk/ her kan du se prisen for strøm time for time og dermed planlægge dit elforbrug så du sparer penge.
Får man dårligere strøm hos et billigt elselskab? Som forbrugerøkonom og energirådgiver får jeg mange interessante spørgsmål især fra venner og familie. Et godt eksempel er spørgsmålet om du som forbruger af el får dårligere strøm hos et billigt elselskab? Det korte svar er et absolut nej. BILLIGSTE STRØM Den billige strøm, der kommer ud af dine stikkontakter, er fuldstændig identisk, uanset om du betaler en høj eller en lav pris for den. Fysikken bag elnettet gør det umuligt at sortere strømmen på det danske marked, så den billige strøm sendes til én adresse og den dyre til en anden. Forskellen mellem selskaberne ligger udelukkende i deres gebyrer, abonnementspriser, kundeservice og den måde, de markedsfører sig på. Mange forbrugere betaler i dag for meget for deres elektricitet, fordi markedet er præget af komplekse prisstrukturer og uigennemskuelige tillæg. En test udført af Forbrugerrådet Tænk af 96 forskellige elaftaler viste, at en typisk husstand kan spare over 2.000 kroner om året ved at skifte fra den dyreste til den billigste aftale. For at opnå denne besparelse kræver det dog, at du forstår, hvordan regningen er skruet sammen, og at du aktivt tager stilling til dit valg af eludbyder. Hvorfor fysikken gør det umuligt at levere "dårlig strøm" For at forstå hvorfor kvaliteten af strømmen ikke ændrer sig, skal man kende elmarkedets opbygning. Al strøm handles på den nordiske elbørs Nordpool. Her køber alle elselskaber strømmen til den samme spotpris. Når strømmen skal ud til forbrugerne, transporteres den gennem det overordnede elnet, som ejes af det statslige Energinet, og derefter gennem det lokale elnet, som ejes af dit lokale netselskab. Elselskabet, som du modtager regningen fra, producerer eller transporterer ikke strømmen. De er udelukkende en administrativ mellemmand, der køber strømmen på børsen og videresælger den til dig med et tillæg. Uanset om du bor i Aabybro, Charlottenlund, Ringsted, Struer eller Tarm, er det dit lokale netselskab, der står for den fysiske levering. Hvis der opstår strømafbrydelser, er det netselskabet og ikke dit elselskab, der skal løse problemet. Du får altså ikke en mere stabil levering ved at vælge et dyrt selskab. Hvorfor er der så stor prisforskel på elselskaber? Når den fysiske vare er den samme, kan prisforskellene virke ulogiske. Din samlede elpris består af flere elementer. Den rå elpris udgør kun en del af regningen. Dertil kommer statslige afgifter, som ligger på 0,0100 kroner per kWh, tarif til Energinet på 0,2021 kroner per kWh og tarif til dit lokale netselskab, som i gennemsnit ligger på 0,4899 kroner per kWh. Disse faste udgifter er ens for alle selskaber. Konkurrencen og prisforskellene findes i de to elementer, som selskaberne selv styrer. Det drejer sig om det faste månedlige abonnement og spottillægget, som er det beløb, selskabet lægger oveni den rå indkøbspris. Nogle selskaber tager 0 kroner i abonnement, men har et højt spottillæg. Andre tager et højt abonnement, men sælger strømmen uden tillæg. Lavt forbrug kræver lavt EL-abonnement Dit årlige forbrug afgør, hvilken prisstruktur der er billigst for dig. Hvis du har et lavt forbrug på for eksempel 2.000 kWh om året, vil et højt månedligt abonnement udgøre en uforholdsmæssig stor del af din samlede regning. Her kan det betale sig at vælge en aftale uden abonnement, selvom spottillægget er lidt højere. Et godt eksempel på dette er OK, som tilbyder produktet OK El Lavt Forbrug. Dette produkt koster omkring 446 kroner i selskabets egne omkostninger ved et forbrug på 2.000 kWh. Højt forbrug kræver lavt spottillæg Har du derimod et højt forbrug på 6.000 kWh eller mere, for eksempel fordi du har en varmepumpe eller en elbil, ændrer regnestykket sig markant. Her vil et højt spottillæg hurtigt løbe op i mange penge. I dette scenarie er det oftest billigere at betale et fast månedligt abonnement for til gengæld at få strømmen til ren indkøbspris. OK EL Højt Forbrug koster 654 kroner i selskabets omkostninger ved 6.000 kWh, hvilket gør det til en bedre forretning for storforbrugere. Pas på vildledende markedsføring og telefonsalg Det danske elmarked har i de senere år været plaget af aggressive salgsmetoder. Både Forsyningstilsynet og Forbrugerombudsmanden har adskillige gange måttet gribe ind over for selskaber, der bryder markedsføringsloven. Et af de mest udbredte problemer er telefonsælgere, der ringer og påstår, at du betaler for meget hos din nuværende leverandør, uden at de reelt kender din pris. Et konkret eksempel er selskabet Velkommen, som blev politianmeldt for vildledende salgsmetoder. Deres sælgere påstod fejlagtigt, at de havde en lokal aftale, der kunne fjerne de lovpligtige statslige gebyrer. De henviste også kunderne til en hjemmeside kaldet eltjekket.dk, som de hævdede sammenlignede 21 selskaber. I virkeligheden sammenlignede siden kun to selskaber og var designet til at få Velkommen til at fremstå billigst. Et andet eksempel er Norström. Selskabet markedsførte sig massivt på at have Danmarks billigste priser. Forsyningstilsynet undersøgte sagen og fandt, at Norström havde et skjult spottillæg på hele 32 øre per kWh. Dette gjorde dem til et af de absolut dyreste variable produkter på markedet på det tidspunkt. Det understreger vigtigheden af at se bort fra markedsføringspåstande og i stedet nærlæse betingelserne. Lokketilbud og den skjulte prisstigning Mange selskaber benytter sig af introtilbud for at tiltrække nye kunder. Det kan være en velkomstrabat på 500 kroner eller en periode på 3 til 12 måneder uden abonnement. Disse tilbud kan være yderst fordelagtige, hvis man er opmærksom. Problemet opstår, når introperioden udløber, og kunden automatisk overflyttes til et af selskabets dyre standardprodukter. Det er en udbredt misforståelse, at et selskab enten er billigt eller dyrt. Det samme selskab kan have både markedets billigste og markedets dyreste produkt. Selskabet Vindstød er et tydeligt eksempel. Deres produkt VE Strøm kostede i en periode kun 60 kroner om året i selskabsomkostninger ved et forbrug på 4.000 kWh. Samtidig tilbød de produktet TimeEl, som kostede 2.428 kroner om året for det præcis samme forbrug. Hvis man glemmer at tjekke sin regning, risikerer man at blive flyttet fra den billige til den dyre aftale uden at opdage det. Når du leder efter en stabil aftale, er det værd at kigge mod selskaber med gennemsigtige vilkår. Prognoser for 2026 viser, at Altid Energi kan levere en af de laveste estimerede priser på 1,52 kroner per kWh. Andre etablerede aktører som Norlys og EWII tilbyder også aftaler, hvor prisen er let at gennemskue. Hvis du foretrækker et selskab med lokal forankring, kan du undersøge AURA i Østjylland eller SEF Energi på Fyn. Der findes også mindre selskaber som Energidrift og Cheap Energy, der konkurrerer hårdt på prisen, samt selskaber som DCC Energi og EVDK, der tilbyder forskellige pakkeløsninger. I den anden ende af skalaen har selskaber som Modstrøm i visse test haft nogle af markedets dyreste grundprodukter, hvilket igen beviser, at man skal se på det specifikke produkt frem for selskabets navn. Sådan sammenligner du priser korrekt For at finde den reelle pris skal du kende dit årlige forbrug i kWh. Du finder tallet på din seneste årsopgørelse. Når du har tallet, skal du bruge en pålidelig sammenligningstjeneste. Den offentlige portal elpris.dk drives af Forsyningstilsynet, men har mødt kritik fra blandt andre Bolius for ikke altid at vise de korrekte totalpriser. Bolius anbefaler i stedet at bruge det private open-source projekt strømligning.dk, som ofte giver et mere præcist billede af de reelle omkostninger. Når du sammenligner, skal du udelukkende kigge på selskabets tillæg og abonnement. Den rå elpris, afgifterne og netafgifterne er ens for alle. Hvis et selskab påstår, at de kan levere strømmen billigere end spotprisen på Nordpool, er der tale om et introtilbud, som vil stige i pris senere. Konklusionen er klar: Du får præcis den samme vare leveret gennem de samme kabler. Den eneste forskel er det beløb, der trækkes fra din bankkonto hver måned. Ved at kende dit forbrug, undgå telefonsælgere og aktivt vælge en aftale med lave tillæg, Så kan du skære en betydelig del af dine faste udgifter uden at mærke den mindste forskel i din hverdag. - kig forbi https://elprisberegner.dk/ ✅