
Den allerførste gang. De allerførste ord. Det er ikke introsangen fra Kærlighed ved første hik, men derimod den allerførste Nobelprisvinder i litteratur, det skal handle om. En digter der ikke satte dybe spor. Med ærefrygt ser vi nærmere på fire digte, som det er lykkes at skrabe frem fra bunden af litteraturhistoriens glemmekasse. Vi supplerer det med en biografi på svensk fra 1901 og en nekrolog fra 1907. Desværre ender det som en forgæves jagt på lyspunkter i nogle meget intetsigende tekster. Og mens vi jager, siger vi blandt andet noget om: ”Din idealist-luder!” Anne Linnet Hjernen klapper i takt Shitstorm anno 1901 Er du træt af systemkritik og rå realisme? Kan du lide digte, som ikke gør væsen af sig? Så vil du elske Sully Prudhomme. Afsnittet er en del af "opstøvet"-serien, hvor vi tager livtag med de oversete forfattere, hvor det har været vanskeligt at opdrive bevarede værker på dansk. Sully Prudhomme vandt Nobelprisen i litteratur (som den første nogensinde) 1901 Illustration: Sanna Kullin