
Gak i låget
Diskutér Gak i låget på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Gak i låget på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

I dette afsnit besøger jeg Malthe Rye Thomsen som er forsker inden for dating apps. Vi snakker om hvordan den moderne tilgang til dating, kan have sneget sig ind og påvirket mine følelser og tilgang til relationer. Hvor meget af det, jeg oplever, handler egentlig om mig – og hvor meget er et produkt af den måde, vi dater på i dag? Jeg prøver at finde ud af, om datingsider har ændret noget i mig, som jeg ikke selv har haft øje for.

I dagens afsnit catcher jeg op med min gamle veninde Maja, som jeg har kendt i snart 20 år (hold da fest). Maja er sanger, sangskriver, SoMe-konsulent, fellow ADHD'er – og bare et helt genialt og dejligt menneske. Jeg er et sted i mit liv, hvor jeg er blevet i tvivl om, hvorvidt det kreative liv egentlig er prisen værd. Derfor har jeg inviteret Maja, også kendt som Maia Maia – til en snak om netop det. Hun har været i det kreative-game længe og oplevet både store opture og hårde nedture, så hvem bedre at spørge? Vi hygger, fjoller og snakker om drømme, karriere, kreativitet, ADHD, håb og forventninger - og om, hvorfor man bliver ved med at kæmpe når virkeligheden ikke altid ligner den plan, man havde forestillet sig. Tak for snakken, Maja. Og alt held og lykke fremover <3

Afsnit beskrivelse Et lille throwback til Jagten på det forjættede velbefindende. Jeg har lige holdt lidt sommerferie efter en veloverstået eksamen og gør nu klar til en tæt pakket sommer, med Gak i låget på programmet. For to år siden mødtes jeg med Malou på Amager Fælled i København til en snak om natur, samfund og skovbad. Malou er uddannet skovbadsguide gennem Det Nordiske Naturakademi og er derudover, ganske enkelt, et virkelig rart menneske at være i selskab med. Sammen dykker vi ned i vores måske lidt negligerede forbindelse til naturen og undersøger, hvordan den kan påvirke vores trivsel og velbefindende. God fornøjelse. På bagkant Jeg kan huske, hvor vigtigt det var for mig at vide noget om emnet - både så jeg kunne være med i samtalen, og for ikke at fremstå dum. Et behov jeg her to år efter heldigvis ikke har på samme måde. Det hele var stadig meget nyt for mig på daværende tidpunkt, og derfor selvfølgelig ganske naturligt at være nervøs. Derudover har jeg fundet ud af, at natur-lyde ikke er til at fucke med, når det kommer til redigeringen haha. Men sådan er det. Learning by doing som john dewey siger - og det må man sige, hele dette her projekt er.

Mens jeg arbejder på kommende afsnit og forsøger at komme helskindet gennem eksamensperioden, får du her et lille bonusafsnit. Jeg har over 700 noter på min telefon. Nogle er sjove. Nogle er filosofiske. Nogle blev til Gak i låget. Og nogle giver ærligt talt ikke særlig meget mening. Det her afsnit er et lille kig ind i hovedet på mig gennem de sidste mange år – fortalt gennem de noter, jeg aldrig havde regnet med, at andre skulle høre. God fornøjelse.

Lige da jeg troede, jeg var ved at have fundet retningen for podcasten, rammer tvivlen. Hvad hvis hele projektet bygger på noget forkert? Jagten på frihed begynder at ligne en jagt på succes. Og pludselig er jeg blevet i tvivl om alt. Måske har jeg ledt det forkerte sted hele tiden.

Der er krisemøde på hovedkontoret! I dette afsnit har jeg samler hele bestyrelsen til et bestyrelsesmøde - for podcasten er på vej mod forandring. Alle har en holdning til, hvad der skal ske – og ingen er helt enige. Det her er en episode om at stå i et vadested. Om ikke at vide, hvad næste skridt er. Om panikken, der opstår, når man føler, man burde have styr på det hele – men ikke har det. Måske sidder du selv midt i dit eget bestyrelsesmøde.

Denne podcast startede som en jagt på velbefindende - jeg ville opsøge forskellige terapiformer for at undersøge, hvad de forskellige tilgange kan gøre for ens liv. Men denne episode blev første og sidste gang Gak i låget handlede om at finde sit velbefindende. Jeg har gennem mange år kæmpet med sygdomsangst og en tilbagevendende følelse af uro i kroppen – og det bliver starten på en samtale om noget, mange af os har glemt: At kroppen aldrig glemmer. I jagten på ro, taget jeg kontakt til kropsterapeut Lasse Staalnakke. Vi dykker ned i, hvad kropsterapi er, hvordan traumer og oplevelser kan sætte sig i kroppen, og hvorfor vejen til mental ro nogle gange går gennem kroppen – ikke tankerne. Lasse deler både sin faglige forståelse og personlige erfaringer, og sammen undersøger vi forbindelsen mellem krop og sind – og hvordan angst kan komme til udtryk fysisk. Hvad nu hvis din krop ved noget, dit hoved ikke forstår? Hvis du nogensinde har følt dig fanget i dit eget hoved, er den her episode til dig.

I denne episode taler jeg med min ven Bjørn om at blive sendiagnosticeret med ADHD. For det er vi nemlig begge blevet. Vi taler om de overlevelsesstrategier, som vi hver især udviklede og hvordan de har påvirket vores liv og venskab. Derudover taler jeg igen med mine forældre - og fortæller dem om mit misbrug og om at have fået en ADHD-diagnose. Der er bare lige det, at de ikke ved noget om det hehe. Har du det svært? Hvis du kæmper med selvmordstanker eller står i en svær periode, kan du kontakte Livslinjen: Telefon: 70 201 201Åbent alle dage kl. 11–05Chat: man–fre 17–21 | lør–søn 13–17 Du er ikke alene!

Afsnit beskrivelse I dette afsnit bliver det personligt. Jeg har inviteret mine forældre med i en samtale om det, der kan være svært at sige højt. Der bliver b.la. talt om opvækst, depression, relation, social arv og det at “gå med tingene selv”. Om de mentale redskaber, vi får – og dem vi selv må finde undervejs. Det er et afsnit om ærlighed. Om at turde sige det, der føles risikabelt. Måske genkender du noget af det. Måske gør du ikke. På Bagkant Jeg må indrømme, at jeg var meget nervøs for at lave dette afsnit. En ting var at denne sårbare samtale ville blive tilgængeligt for alle, men primært fordi, at det på mange måder var udover det sædvanlige for vores relation -at snakke åbent om de disse ting. Dog sidder jeg tilbage med en følelse af og en forhåbning om, at langt de fleste af os ville blive grebet af de mennesker var har tættest på livet, hvis vi tør at tage det første skridt udover det sædvanlige. At være ærlig sammen med mine forældre har både åbnet op for en dybere relation, men har også gjort, at jeg føler mig mere fri i hele min tilstedeværelse.

Afsnit beskrivelse I et forsøg på at regne podcastens udfald ud, kontaktede jeg; Susanne Taylor, også kendt som Danmarks tarot-dronning. Måske kan det spirituelle redskab dæmpe nerverne en smule. I dette afsnit kommer du til at lære mig bedre at kende, og høre tarotkortenes bud på både din og min fremtid med podcasten. På bagkant Dagen inden episoden udkom, ringede jeg til Susanne for at fortælle hende, at afsnittet ville blive udgivet dagen efter. Hun fortalte, at hun skulle opereres selv samme dag, men at hun ville kontakte mig, når hun var kommet til hægterne igen. Det opkald blev det sidste, vi havde. En uge senere sad jeg til hendes begravelse. Det der skulle have været en opløftende begyndelse på podcasten, blev mere en påmindelse om, hvor skrøbeligt og uforudsigeligt livet er. Jeg kendte kun Susanne i kort tid, men det satte sig i mig at have talt med et menneske uden at vide, at det var sidste gang.

En lille forsmag på, hvad du kan forvente af Gak i låget.