Klimaangst? En sund reaktion og et tegn på omsorg

Vi skal blive bedre til at snakke om de følelser, der er relateret til de økologiske kriser. Der er nemlig mange forskellige følelser – både positive og negative – der kan være med til at lindre og hjælpe til handling. Klimaangst er kun en lille del af et større billede. ”Det er ikke forkert at tale om klimaangst, men faren ved det er, at vi putter alt ind under samme hat af at have angst, som hurtigt kan blive en delegitim følelse – noget der skal fjernes fra den enkelte. Og det tror jeg, der er en fare i, når vi snakker om økologiske kriser, som vi gerne vil have noget strukturel handling på,” fortæller Johanne Molsgaard Justesen. Hun har sammen med Marija Kukic været med til at etablere den lokale afdeling af Klimapsyk i Aarhus. Klimapsyk – også kendt som Klimapsykologisk Ungdomsforening – opstod i 2023 som en reaktion på, at den etablerede psykologi endnu ikke giver svar på, hvordan man skal forholde sig til de økologiske kriser. I stedet bruger man i dag typisk de klassiske greb og værktøjer, der er målrettet sygdom og lidelse. Det er med klimapsykologiske briller problematisk, for klimaangst er først og fremmest en naturlig og sund reaktion på en eksistentiel trussel. Derfor er unge psykologistuderende gået sammen for at tilbyde hjælp til de mange, der bekymrer sig om det. ”Der ligger en opgave i at skabe et sted, hvor vi anerkender, at der kan være stor lidelse og mistrivsel forbundet med at opleve de her ting, men samtidig også har den anden dimension af, at det faktisk er en reel respons. Så altså - ligesom lande et sted, hvor vi ikke gør det til sygdom, men arbejder med, hvordan vi kan trives bedre og komme et sted hen, hvor der er handlemuligheder,” siger Johanne og bliver suppleret af Marija: ”Det handler også om at tale ind i de værdier, der er knyttet til det. Hvad siger det om en, at man oplever de her klimafølelser? Det er jo en ressource, og det kan godt gøre ondt at have den ressource, men det er også ofte et udtryk for, at du viser omsorg, bevidsthed, interesse og empati for din omverden,” siger Marija. Andelen af mennesker med klimabekymringer har igennem de seneste årtier været støt stigende. The Lancet Planetary Health udgav i 2021 et studie med svar fra 10.000 unge mennesker fra 10 forskellige lande. Det viste, at 60 procent af de unge mennesker føler sig ’meget bekymrede’ eller ’ekstremt bekymrede’ over klimaforandringerne. I en anden dansk undersøgelse fra Tænketanken Kraka, kan man se, at hver fjerde unge kvinde i aldersgruppen 20 – 30 år overvejer at lade være med at få børn på grund af klimaforandringerne. Hør Johanne Molsgaard Justesen og Marija Kukic fra Klimapsyk fortælle om deres arbejde med klimapsykologien og med at skabe opmærksomhed om de mange forskelligartede følelser, der er i spil. Gæster: Johanne Molsgaard Justesen, Klimapsyk Aarhus og psykologistuderende ved Aarhus Universitet Marija Kukic, Klimapsyk Aarhus og psykologistuderende ved Aarhus Universitet Henvisninger: Klimapsyk: https://www.klimapsyk.dk Internationalt studie om unges klimabekymringer udgivet i The Lancet Planetary Health, dec. 2021: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2542519621002783 Artikel fra Information om den danske undersøgelse fra Tænketanken Kraka, hvor hver fjerde unge kvinde overvejer ikke at få børn på grund af klimakrisen: https://www.information.dk/indland/2023/04/nye-tal-hver-fjerde-unge-kvinde-overvejer-faa-boern-grundet-klimaforandringer Vært og tilrettelægger: Bjørn Olsen Lyd: Seth makes sounds the storm og A Look Out, Assaf Ayalon Optaget i Frontløbernes studie i Mejlgade i Aarhus