Diskutér Grønne Stemmer fra Aarhus på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.
Vi skal blive bedre til at snakke om de følelser, der er relateret til de økologiske kriser. Der er nemlig mange forskellige følelser – både positive og negative – der kan være med til at lindre og hjælpe til handling. Klimaangst er kun en lille del af et større billede. ”Det er ikke forkert at tale om klimaangst, men faren ved det er, at vi putter alt ind under samme hat af at have angst, som hurtigt kan blive en delegitim følelse – noget der skal fjernes fra den enkelte. Og det tror jeg, der er en fare i, når vi snakker om økologiske kriser, som vi gerne vil have noget strukturel handling på,” fortæller Johanne Molsgaard Justesen. Hun har sammen med Marija Kukic været med til at etablere den lokale afdeling af Klimapsyk i Aarhus. Klimapsyk – også kendt som Klimapsykologisk Ungdomsforening – opstod i 2023 som en reaktion på, at den etablerede psykologi endnu ikke giver svar på, hvordan man skal forholde sig til de økologiske kriser. I stedet bruger man i dag typisk de klassiske greb og værktøjer, der er målrettet sygdom og lidelse. Det er med klimapsykologiske briller problematisk, for klimaangst er først og fremmest en naturlig og sund reaktion på en eksistentiel trussel. Derfor er unge psykologistuderende gået sammen for at tilbyde hjælp til de mange, der bekymrer sig om det. ”Der ligger en opgave i at skabe et sted, hvor vi anerkender, at der kan være stor lidelse og mistrivsel forbundet med at opleve de her ting, men samtidig også har den anden dimension af, at det faktisk er en reel respons. Så altså - ligesom lande et sted, hvor vi ikke gør det til sygdom, men arbejder med, hvordan vi kan trives bedre og komme et sted hen, hvor der er handlemuligheder,” siger Johanne og bliver suppleret af Marija: ”Det handler også om at tale ind i de værdier, der er knyttet til det. Hvad siger det om en, at man oplever de her klimafølelser? Det er jo en ressource, og det kan godt gøre ondt at have den ressource, men det er også ofte et udtryk for, at du viser omsorg, bevidsthed, interesse og empati for din omverden,” siger Marija. Andelen af mennesker med klimabekymringer har igennem de seneste årtier været støt stigende. The Lancet Planetary Health udgav i 2021 et studie med svar fra 10.000 unge mennesker fra 10 forskellige lande. Det viste, at 60 procent af de unge mennesker føler sig ’meget bekymrede’ eller ’ekstremt bekymrede’ over klimaforandringerne. I en anden dansk undersøgelse fra Tænketanken Kraka, kan man se, at hver fjerde unge kvinde i aldersgruppen 20 – 30 år overvejer at lade være med at få børn på grund af klimaforandringerne. Hør Johanne Molsgaard Justesen og Marija Kukic fra Klimapsyk fortælle om deres arbejde med klimapsykologien og med at skabe opmærksomhed om de mange forskelligartede følelser, der er i spil. Gæster: Johanne Molsgaard Justesen, Klimapsyk Aarhus og psykologistuderende ved Aarhus Universitet Marija Kukic, Klimapsyk Aarhus og psykologistuderende ved Aarhus Universitet Henvisninger: Klimapsyk: https://www.klimapsyk.dk Internationalt studie om unges klimabekymringer udgivet i The Lancet Planetary Health, dec. 2021: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S2542519621002783 Artikel fra Information om den danske undersøgelse fra Tænketanken Kraka, hvor hver fjerde unge kvinde overvejer ikke at få børn på grund af klimakrisen: https://www.information.dk/indland/2023/04/nye-tal-hver-fjerde-unge-kvinde-overvejer-faa-boern-grundet-klimaforandringer Vært og tilrettelægger: Bjørn Olsen Lyd: Seth makes sounds the storm og A Look Out, Assaf Ayalon Optaget i Frontløbernes studie i Mejlgade i Aarhus
Et stærkt fællesskab og stor kærlighed til naturen har fået lokale borgere i Alling til at starte deres eget naturgenopretningsprojekt, Alling Naturpark. Her er det lokale borgere og lokale lodsejere, der tager marker ud af produktion og omlægger produktionsskov for at give mere plads til sjældne og truede arter, - og det giver en helt særlig lokal forankring. "Der er rigtig mange, der har en rolle, og som får et ejerskab, og så lige pludselig går man fra, at naturen er noget, man besøger til, at naturen er noget, man tager et ansvar for," fortæller medstifter af Alling Naturpark, Maja Eline Petersen. Foreløbig er naturparken på 72 hektar, der er med til at udvide eksisterende naturområder ved Gudenåen mellem Skanderborg og Silkeborg, og potentialet er enormt. Men vejen er fyldt med benspænd. Igen og igen støder de lokale mod lovgivning, der slet ikke er egnet til naturgenopretning. Forperson for Biodiversitetsrådet, Signe Normand, konstaterer da også, at der er brug for en grundlæggende revision af hele vores natur- og miljølovgivningen. Lyt med, når Maja Eline Petersen og Signe Normand fortæller om det unikke naturgenopretningsprojekt i Alling, om de 300 bekendtgørelser og 50 love der spænder ben, om behovet for at tænke sammenhængende natur på nye måder - og ikke mindst om drømmen om at skabe et 60.000 hektar (!) stort naturområde i Midtjylland, der kan være med til at vende tilbagegangen i naturen i Danmark til fremgang. Gæster: Maja Eline Petersen, Medstifter, Alling Naturpark og Botaniker og naturovervåger i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Signe Normand, Forperson Biodiversitetsrådet og professor og leder af Center for Bæredygtige Landskaber i en Foranderlig Verden (SustainScapes) ved Institut for Biologi, Aarhus Universitet Vært og tilrettelægger: Bjørn Olsen Lyd: Seth makes sounds the storm og A Look Out, Assaf Ayalon Optaget i Frontløbernes studie i Mejlgade i Aarhus
Det er en markedsfejl, når økologiske varer i supermarkedet er dyrere end de konventionelle, for der er langt større omkostninger forbundet med produktionen af konventionelle fødevarer. Den fejl må der rettes op på, hvis vi skal lykkes med at omlægge landbruget, siger Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef i Økologisk Landsforening. ”Hver eneste dag taler jeg for, at vi skal korrigere den her markedsfejl, der gør, at vi overser omkostningerne for vores vandmiljø, for vores biodiversitet, for vores dyr og for vores sygehuse med den måde, vi producerer fødevarer på i dag. De omkostninger bliver vi nødt til at finde ud af at få ind i de generelle produktionsomkostninger, så vi får nogle retvisende priser. Det er det, det står og falder med, hvis vi skal skabe et andet landbrug.” I mere end 30 år har Sybille Kyed været frontkæmper for økologien i Danmark. Hør hende fortælle om de nye vinde, der blæser over dansk landbrug, og om hvordan omlægning til økologi kræver omlægning i alle led med et nyt mindset og nye succeskriterier for, hvad et godt landbrug er. Undervejs i samtalen kommer vi også ind på behovet for regler som er målrettet små landbrug, så de ikke bliver kvalt i regler, der ikke passer til deres forhold, - og om behovet for udvikling af landbrugsuddannelsen og meget andet. Gæst: Sybille Kyed, landbrugs- og fødevarepolitisk chef hos Økologisk Landsforening Vært og tilrettelægger: Bjørn Olsen Lyd: Seth makes sounds the storm og A Look Out, Assaf Ayalon Optaget i Frontløbernes studie i Mejlgade i Aarhus
Da ”Climate Emergency”-kampagnen rullede som en bølge ud over verden og fik mere end 2.300 byer og 39 lande til at erklære klima-undtagelsestilstand, var Mik Aidt fra Risskov én af hovedkræfterne bag. Tilbage i 2013 flyttede han med familien til Geelong i Australien. Dér begyndte han at producere podcasten The Sustainable Hour, og fra at have været en slags anti-klimaaktivist, som han selv udtrykker det, har han gennem årene udviklet sig til at være en markant klimaforkæmper. Men i dag har kampen ændret tone og retning. Mik Aidt beskriver det som et skifte fra at være klimaaktivist til at være livsaktivist. ”Jeg oplever, at der har været et reset i klimabevægelsen internationalt. Især i England og i Australien, har der været en tænkepause, og der er nu begyndt at komme nye ting frem. En af udfordringerne har været, at ordet ”klima” er blevet låst fast i den politiske debat, og vi har brug for at kunne tale med naboer og andre på mere konstruktive måder og stadig være klimaaktivister.” Under et interview med en britisk bæredygtighedsekspert sidste år, fik Mik Aidt så et svar, der for alvor satte tankerne i gang: ”If you're not in service to life, you don't deserve to be in business”. Hør Mik Aidt fortælle om etableringen af det nye initiativ ”Service To Life”. Hør også om hans nye bog ”Man of Earth – Masculinity, meaning and the future of being human”, hvor han beskriver, hvorfor der er brug for en ny forståelse af maskulinitet, der ikke præget af dominans, undvigelse og kravmentalitet, hvis vi skal være i stand til at videregive en planet, der fortsætter med at være gavmild, smuk og levende. Gæst: Mik Aidt, podcastvært, forfatter og livsaktivist, Geelong Australien Henvisninger: The Sustainable Hour: https://podcasts.apple.com/us/podcast/the-sustainable-hour/id771252756 "Man of Earth - Masculinity, meaning and the future of being human": https://servicetolife.earth/books/ Service to Life: https://servicetolife.earth Vært og tilrettelægger: Bjørn Olsen Lyd: Seth makes sounds the storm og A Look Out, Assaf Ayalon Optaget i Frontløbernes studie i Mejlgade i Aarhus
Naturnationalparker, der får ødelagt deres hegn. Ulve, der bliver skudt. Sommerfuglelaver, der bliver kaldt laver fra helvede og bekæmpet med skumsprøjter og beskyttelsesdragter. Er der noget, der kan sætte sindene i kog, så er det den vilde natur. Men hvad er vild natur overhovedet? Hvor har vi vild natur i Danmark? Hvordan får vi mere af den? Og hvornår er den vilde natur vild nok? Skjold Alsted Søndergaard er biolog og Ph.D.-studerende ved Institut for Ecoscience - Biodiversitet på Aarhus Universitet og forsker i den vilde natur. Han mener, at den danske natur har et ”elefant-problem”, som han udtrykker det. Vi mangler elefanten i den danske natur til vælte træer, rode og skabe forstyrrelser og sørge for, at der naturligt opstår lysåbne områder i skovene. Det ville være det allerbedste, der kunne ske for alle de andre arter i den danske natur. ”Vi mangler simpelthen økosystemer, som er vildere. Vi snakker meget om naturbeskyttelse, men det vi kommer til at glemme er, at vi også skal beskytte, at naturen er vild. Der sker vilde ting i naturen. Vi er nok kommet til at tænke på naturen lidt for meget som noget, der skal skånes og pakkes ind i bubble-wrap, - fordi vi glemt og fjernet mange af de kilder til naturlige forstyrrelser, som engang var helt essentielle for, at arterne sameksisterede.” Skjold Alsted Søndergaard fortæller, at vi skal forstå, at vildhed er på en skala og nævner bl.a. ulven som eksempel. Han finder det naturligt, at der er blevet skudt en ulv, som har skabt utryghed, men derfor skal der stadig være plads til ulven i Danmark, - også bag hegn, hvor ulven for alvor kan spille sin rolle i et naturligt økosystem: ”De steder, hvor ulven er flyttet ind bag hegn som for eksempel i Klelund Dyrehave og Tofte Skov, - så er den ikke bare et dragende mytisk væsen at kigge på, så begynder den også at spile sin rolle i økosystemet, og så bliver det rigtig spændende. For så begynder den at spise hjorte, og så har den konsekvenser for, hvordan økosystemet ser ud. Det er dér, det bliver rigtig interessant,” forklarer Skjold Alsted Søndergaard, som bag som sommerens dramatiske overskrifter i medierne ulve, larver og hegn også ser en anden fortælling om danskerne som modige, åbne og naturelskende. Gæst: Skjold Alsted Søndergaard biolog og Ph.D.-studerende ved Institut for Ecoscience - Biodiversitet på Aarhus Universitet Henvisninger: Vildskabens Veje, dokumentar om Kragelund Mose https://www.paradisbio.dk/movie_details/15745_date=all_dage Vært og tilrettelægger: Bjørn Olsen Lyd: Seth makes sounds the storm og A Look Out, Assaf Ayalon Optaget i Frontløbernes studie i Mejlgade i Aarhus
"Aldrig har vi været rigere, og alligevel har vores arkitektur aldrig været fattigere. Vi har maksimalt CO2-udslip af beton- og teglbyggeri og minimal arkitektonisk kvalitet. Det går hånd i hånd. Det er utroligt på det tidspunkt i verdenshistorien, hvor vi er allerrigest." Sådan lyder kritikken fra byggeøkolog, arkitekt og professor ved Arkitektskolen i Aarhus, Søren Nielsen, der afviser, at man kan bruge sociale argumenter til at retfærdiggøre lukrativt nybyggeri i byerne, for som han siger, - mere nybyggeri kommer aldrig til at gøre boligerne billigere. Han insisterer på, at det ikke er en naturlov, at storbyer skal vokse. Når det alligevel sker, er det fordi, det er et resultat af aktive valg og uheldige økonomiske incitamenter. Hør Søren Nielsen uddybe sin kritik af vor tids nybyggeri og kom med, når han inviterer os inden for i sin oase, hvor der er plads til det nuttede, det gakkede og det interessante. Gæst: Søren Nielsen, Byggeøkolog, arkitekt og professor ved Arkitektskolen i Aarhus Henvisninger: Ny forening til minde om Peter Lund Madsen: https://www.peterlundmadsenforeningen.dk Tal og fakta om byggeriets klimapåvirkning fra Social- og Boligstyrelsen: https://www.sbst.dk/nyheder/2024/byggeriets-klimapaavirkning Rapport om byfortætning fra Dansk Byudvikling: https://dansk-byudvikling.dk/ny-rapport-vi-er-langt-fra-maalet-om-ikke-at-inddrage-mere-land-til-byudvikling/ Byggeriets Doughnut - en manual til at udvikle bydele og bygninger til at være både socialt og planetært bæredygtige: https://realdania.dk/viden-og-laering/vidensbibliotek/publikationer/faglige-publikationer/byggeriets-doughnut Vært og tilrettelægger: Bjørn Olsen Lyd: Seth makes sounds the storm og A Look Out, Assaf Ayalon Optaget i Frontløbernes studie i Mejlgade i Aarhus
Hvis diagnosen er stillet forkert, kommer vi også frem til de forkerte løsninger. Sådan lyder det fra forfatter Karen Lumholt, der mener, at der behov for at gentænke velfærdssamfundet. For velfærd er ikke bare noget, vi får råd til, hvis vi arbejder og forbruger mere. Tværtimod. Netop det, at vi bruger al vores tid på arbejde, gør at vi har mindre tid til at tage os af hinanden. Det går ud over velfærden, der ellers oprindeligt udspringer af civilsamfundet og vores medmenneskelige lyst og behov for at vise omsorg for hinanden. Med bogen "Velfærd inden for planetens grænser" kobler Karen Lumholt den stigende mistrivsel og de store udfordringer med stress og ensomhed sammen med klima- og biodiversitetskrisen. For, som hun siger, vi bliver nødt til at se tingene i sammenhæng. I denne episode kan du høre Karen Lumholt fortælle, hvordan vejen til bedre velfærd går gennem den grønne omstilling, og hvordan vi kan udvikle det gode liv med mere tid til hinanden, mere resiliens i lokalsamfundet, fordi vi passer bedre på hinanden og mindre overforbrug. Hør også hvorfor hun knytter et særligt håb til de sociale tippepunkter. Gæst: Karen Lumholt, journalist, forfatter, rådgiver og foredragsholder. Henvisninger: Bog&Idé: Om bogen "Velfærd inden for planetens grænser" https://www.bog-ide.dk/products/velfaerd-inden-for-planetens-graenser-karen-lumholt-haeftet-3409800?srsltid=AfmBOor_ic3wynoyJxAKjzJLIsxopleCo92m5i0ybq83ENDXaXfcqfbl Karen Lumholts hjemmeside: https://www.karenlumholt.dk Tal og fakta om stress fra Sundhedsstyrelsen: https://www.sst.dk/vidensbase/forebyggelse/mental-sundhed/fakta-om-mental-sundhed/stress/tal-og-fakta-om-stress Tal og fakta om ensomhed fra Social- og Boligstyrelsen: https://www.sbst.dk/vaer-en-som-raekker-ud/det-ved-vi-om-ensomhed/hvor-mange-oplever-ensomhed Vært og tilrettelægger: Bjørn Olsen Lyd: Seth makes sounds the storm og A Look Out, Assaf Ayalon Optaget i Frontløbernes studie i Mejlgade i Aarhus
Kulturen spiller en helt afgørende, men ofte overset rolle i den grønne omstilling, der er mindst lige så fyldt med kulturelle barrierer som tekniske barrierer. Derfor har jeg i denne episode besøg af Per Smedegaard, som er kunstnerisk chef på Teatret Svalegangen, og Laura V. Kruse, som er bæredygtighedskoordinator på Moesgaard, til en snak om kulturens forandringskraft og det uforløste potentiale. Vi kommer hele vejen rundt om udstillinger og forestillinger som "Moder Jord", "United Change" og "Kattegatforbindelsen" og forsøger at blive klogere på, hvad der vil ske, hvis vi indtænker kulturen som en ressource og metode i den grønne omstilling. Gæster: Per Smedegaard, direktør og kunstnerisk chef, Teatret Svalegangen Laura V. Kruse, bæredygtighedskoordinator på Moesgaard Vært og tilrettelægger: Bjørn Olsen Lyd: Seth makes sounds the storm og A Look Out, Assaf Ayalon
Vi skal blive bedre til at snakke om smagen. Og vi skal være lige så nysgerrige på æblesorter og kornarter, som vi er på rødvin. Så vil der åbne sig en ny verden af spændende smagsoplevelser. I denne episode møder du supersmageren Lisbeth Ankersen. Hun har smagt, duftet og undersøgt tusindvis af fødevarer for utallige virksomheder og organisationer. I dag bruger hun sine særlige evner til at hjælpe virksomheder med at udvikle plantebaserede fødevarealternativer fra sit smagsværksted på Mols, - når hun altså ikke lige dyrker sin store passion for vandmanden og havet og holder foredrag om Gobler og Bobler. Gæst: Lisbeth Ankersen, supersmager og stifter af Smagens Hus og InnovaConsult Vært og tilrettelægger: Bjørn Olsen Lyd: Seth makes sounds the storm og A Look Out, Assaf Ayalon
Vi er i gang med at ændre jordens klimasystem, og det går stærkt. Forandringerne er så fremskredne, at det ikke længere "kun" handler om at reducere CO2-udledningen og mindske konsekvenserne. Det handler også om at tilpasse sig de massive forandringer i vores livsvilkår, som vi ikke længere kan undgå, at klimaforandringerne fører med sig. I denne episode får du en status på klimaet af Sebastian Mernild, én af verdens førende forskere inden for global opvarmning. Jeg har sat ham i stævne online for at få svar på, hvor langt klimaforandringerne egentlig er? Hvad er det, der forandrer sig? Hvor? Og hvor meget? Vidste du for eksempel, at indlandsisen igennem mange år har mistet 200 - 250 gigaton is i snit pr. år? 1 gigaton is svarer til en isterning på 1 km x 1 km x 1 km. Gæst: Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og glaciologi, leder af SDU Climate Cluster, hovedforfatter på IPCC's hovedrapport fra 2021. Vært og tilrettelægger: Bjørn Olsen Lyd: Seth makes sounds the storm og A Look Out, Assaf Ayalon
Om fænomenet planteblindhed og om at "date" ting. Lørdag d. 18. april blev der optaget to særudgaver af Grønne Stemmer fra Aarhus med publikum. Optagelserne fandt sted på éndagsfestivalen GENSKAB ved demokratihuset Sager der Samler på Frederiksbjerg. En ny festival arrangeret af Grønt Netværk Aarhus. I denne anden særudgave møder vi Anne Esme-Kierby forfatter til børnebogen ”Vildskabet” og Nanna Lykke Friedrich fra Grøn Geist til en snak om vores relationer til de ting, vi omgiver os med. Hvad gør det af forskel, at vi kender navnet på en blomst? Og gør vores forhold til ting, at der er noget, der er nemmere at dele med andre end andet? Se mere: Link til Vildskabet på Instagram Gæster: Anne Esme-Kierby, børnebogsforfatter og med i Økologisk Ungdomsbevægelse Nanna Lykke Friedrich, Grøn Gejst Vært og tilrettelægger: Bjørn Olsen TV-optagelse: Kevin R. Malfet, TV Huset Favrskov Lyd: Seth makes sounds the storm og A Look Out, Assaf Ayalon
Aarhus har fået et nyt netværk - Grønt Netværk Aarhus! Lørdag d. 18. april stemplede det nye netværk ind med manér med netværkets første fælles event - éndagsfestivalen GENSKAB, som fandt sted ved demokratihuset Sager der Samler på Frederiksbjerg. Dette er den første af to særudgaver af Grønne Stemmer, som er optaget live på festivalen. I denne episode hører du Laura V. Kruse fra Klimabevægelsen og Rasmus Helsing fra Grøn Gejst fortælle om tankerne bag festivalen og vigtigheden af samarbejdet mellem de grønne NGO'er. Med på scenen er også Jonas Høiness fra Byggestopbevægelsen, som er på besøg fra København. Han fortæller bl.a. om potentialet i at bevare bygningen ved Sager der Samler, som kommunen har planlagt at rive ned. Se mere: Grønt Netværk Aarhus - Overblik over foreningerne Gæster: Laura V. Kruse, Klimabevægelsen Rasmus Helsing, Grøn Gejst Jonas Høiness, Byggestopbevægelsen Vært og tilrettelægger: Bjørn Olsen TV-optagelse: Kevin R. Malfet, TV Huset Favrskov Lyd: Seth makes sounds the storm og A Look Out, Assaf Ayalon
I arbejdet med arkitektur findes tre menneskelige handlinger: at skabe, at ødelægge og at vedligeholde. Af disse tre kræver vedligeholdelsen en større omhyggelighed, observationsevne og sensibilitet. Sådan lyder det fra Lise Lindholt Gammelgaard, nyuddannet arkitekt fra Det Kongelige Akademi. I sit afgangsprojekt: "At holde hus - en reaktualisering af husholdningsskolen" har hun hentet inspiration fra de gamle husholdningsskoler. Her udforsker hun det gentagende, det almindelige, det langsomme og det reproduktive arbejde for at finde ud af, hvordan vi kan drage bedre omsorg for hinanden og planeten. I denne episode af Grønne Stemmer fra Aarhus kan du høre hende fortælle om værdien af vedligehold og behovet for langsommelighed - ikke som en modsætning til udvikling, men som en integreret del af udviklingen. Se mere: Poetics Docs - Deceleration At holde hus - en reaktualisering af husholdningsskolen Gæst: Lise Lindholt Gammelgaard, Arkitekt fra Det Kongelige Akademi Vært og tilrettelægger: Bjørn Olsen Lyd: Seth makes sounds the storm og A Look Out, Assaf Ayalon
Gæster: Stine Mathiesen, Åbyhøj Grønne Nabofællesskaber og bestyrelsesmedlem i Grønne Nabofællesskabers nationale bestyrelse. Marianne Knudsen, Højbjerg Grønne Nabofællesskaber. Med mere end 47.000 danskere engageret i mere end 320 nabofællesskaber landet over er de Grønne Nabofællesskaber én af landets hurtigst voksende bevægelser. De dyrker mikrohandlingerne, og de små skridt gør en større forskel, end man skulle tro. Således viser en undersøgelse fra Institut for Antropologi på Københavns Universitet, at danskere, der er med i et grønt fællesskab, har et betydeligt lavere CO2-aftryk end gennemsnittet. CO2-aftrykket kan være helt op til 44% mindre. I denne episode fortæller Stine Mathiesen og Marianne Knudsen om, hvordan de selv blev en del af et nabofællesskab, og hvordan fællesskabet og de små mikrohandlinger er med til at bære forandringen nedefra. Links: Se mere om Grønne Nabofællesskaber: https://gnf.green Rapport om Grønne Fællesskaber og Carbon Fodaftryk af SAMSKAB, Københavns Universitet, November 2025: https://okosamfund.dk/wp-content/uploads/2025/11/CF-rapport-SAMSKAB-final-version-002.pdf Vært og tilrettelægger: Bjørn Olsen Lyd: Seth makes sounds the storm og A Look Out, Assaf Ayalon
Gæst: Bjarne Hansen, kornmester hos Aurion, medlem af Nordic Seed Alliance og formand for foreningen OriGENal. Frø er magt og lige nu udspiller sig en kamp om frø i landbruget. Igennem tusindvis af år har danske landmænd byttet frø for at viderebringe bedre frø til efterkommerne i landbruget. Det er en frihed og menneskeret, der historisk har været en selvfølge, men som nu er truet på grund af nye regler i EU, der gør det stort set umuligt for danske landmænd i at bytte frø. Det ødelægger mulighederne for at producere nye sunde frø-arter, der kan øge diversiteten i vores fødevarer. Samtidig koncentreres ejerskabet over frøene hos få store kemigiganter. De udnytter ejerskabet til at udvikle frø, der samtidig kræver brug af pesticider. Links: Aurion: https://www.aurion.dk Nordic Seed Alliance: https://www.nordicseedalliance.org Foreningen OriGENal: https://origenal.dk Vært og tilrettelægger: Bjørn Olsen Lyd: Seth makes sounds the storm og A Look Out, Assaf Ayalon