Diskutér Hjemve & horisonter på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.
I dag ringer Ida i panik. Hun har ikke gået i skole i næsten et år og savner den faste struktur og "rettesnor", som skolegang tidligere har givet hende. Hun håber Mette kan spejle følelserne - men så blødt bliver det måske ikke helt, for Mette konfronterer i stedet Ida med svære spørgsmål, der får hende til at åbne øjnene for mange af de andre muligheder der er i verden. Nogle øjne der indtil nu har være lukket og håbet på det bedste. Men det er tydeligvis ikke gået så godt. Mon vi kommer frem til det endegyldige svar? Det er i hvert fald godt at få rykket rundt på tankerne. Planer, drømme, initiativ, retning, pligt, opskriften… At skabe en retning mod ens eget liv er svær at få på plads, men vi prøver…. lidt i dag. God fornøjelse på medhør :)
Mette ringer til Ida for at finde ud af, hvor opdateret hun er på den danske kultur. For selvom den nemmeste notifikationsstrategi kommer fra det lade passive samfund, fungerer det ikke helt for Mette at overlade oplysningen til sine næste omkring sig. For hvor meget ved udlændinge egentlig om Danmark? Og hvad siger det om Mette, at det er fra belgierne hun hører om den danske regering? Men hvad er en bedre strategi? Det sværeste dilemma kommer, når man stadig vil følge med i Danmark, som boede man på Stryrupvej, for hvor skal man nu høre om verdens sejeste BMO? God fornøjelse på medhør :)
Ida ringer til Mette for at spørge, hvad hun hedder. For i udlandets dyb rammer man jo identitetens middelvej. Hvem skal man være? Ida har oplevet, at selvom Ida og Mette er to totalt almindelige navne i Danmark, kan det være svært at ramme én enkelt identitet i en myriade af udtalelser, der kastes mod en. Hvordan forener man sig så med et nyt navn? Og gør man det, eller gør man krav på sit oprindelige? Hvad kan det være, det nye navn? Hvordan er kulturen der, hvor man er taget hen? Og hvordan forener man så de nye navne med dem, man kender? Åh Gud, hvem vidste at der lå så meget gemt i navne? Skal jeg hedde Joost? God fornøjelse på medhør :)
Det bliver bare ægte nuser i dagens afsnit, hvor Mette ringer til Ida for at tale om vores venskab <33 Ifølge Ida er vi nemlig gået fra at være business partnere til rigtige venner med dybde. I gymnasietiden var vi tvunget til at være venner, men heldigvis har vi efterfølgende valgt hinanden til og holdt fast. Eller når nej, for der gik da lige noget tid før vi blev venner på distance. Og hvad skal der så til for at have et venskab på afstand? Hvordan skaber man en tæt relation, når man er så langt fra hinanden? Og hvad betyder det for et venskab, når man nu pludselig igen er blevet businesspartnere? God fornøjelse på medhør :)
Ida ringer til Mette for at tale om hvilket land der egentlig er det bedste. I Australien er der nemlig ingen tvivl om, at det selvfølgelig er… Australien! Det overrasker dog ikke Mette. Er der mon tale om et enebarnskompleks? Altså hvordan ser verden ellers ud i det kæmpe familiebillede, som Europa er skabt af? Findes der ægte bedste lande? Er det overhovedet vigtigt? Men mest af alt, hvordan er det at være dansker, når alle i verden går rundt og tror at vi lever i et glansbillede af kanelsnegle, hygge og livsglæde? God fornøjelse på medhør :)
Ida har engang fortalt Mette, at der er meget fokus på krop i Australien, så i dagens afsnit, ringer Mette for at følge op på netop det. Hvad er kropsidealet i Australien? I Australien er kropsidealet slank, glat barberet og solbrun, her er det ikke unormalt at få foretaget et kosmetisk indgreb, hvis det er det, der gør en glad. Modsat fylder den naturlige skønhed i Europa, hvor man helst skal acceptere det lærred man har fået givet. Måske det er derfor Ida mener det er snyd, når man begynder at rette til med kniv og saks for at opnå det “rigtige” udseende. Så Mette udfordrer Ida: Hvis dit hus er grimt, renoverer du det jo, så hvorfor er det anderledes når det kommer til kroppen? God fornøjelse på medhør :)
I dagens afsnit ringer Ida til Mette for at tale om dresscodes. Det ved hun bare ikke helt selv til at begynde med. Men som samtalen går i gang udvikler Idas egentlige “service problem” sig til “kan jeg godt have det her på?”-problem. Det viser sig, at selvom Ida blev overvældet af følelsen af ikke at læse rummet rigtigt, eller egentlig følelsen af, at DE ikke læste rummet rigtigt, så kan der måske godt være stretch i dresscodes? Men skal man klæde sig på efter at passe ind? Er det egentlig relevant for integrationen, at man følger stilen som alle andre? God fornøjelse på medhør :)
Mette ringer til Ida fordi hun er nysgerrig på, hvordan australierne tilgår religion i offentligheden. Bliver det anset som privat, og noget man helst holder for sig selv? Eller er det en naturlig del af ens identitet, der gerne må tage plads og fylde i vores fælles rum? Rundt omkring i det europæiske landskab, har Mette oplevet meget forskellige tilgange til den måde religionen og identiteten bliver bundet sammen i fællesskabet, men for Ida, er hun mest af alt bare helt bange for, at skulle fornærme nogen. Mon ikke det handler om at være åben og imødekommende, Mette har i hvert fald aldrig oplevet, at oprigtig nysgerrighed har bremset for indbyrdes forståelse. God fornøjelse på medhør :)
Ida bliver drillet med sin accent af australierne, så hun ringer til Mette for trøst og hjælp. Men kan Mette hjælpe? Velkommen til et afsnit med brok og brag! Dybt i den australske bush er humoren til at tage og føle på, den er nemlig helt uden følsomhed og alt står til udstilling. Helt uvant af Idas lille dansker hjerte, der helst ikke vil skæres ud fra mængden. Så det er altså lidt svært at forstå at det er vildt sjovt når de griner af en. Vi taler om den danske accent, er det noget vi vil have? Og hvordan man egentlig lige håndterer forskellige accenter? God fornøjelse på medhør :)
I dag ringer Mette til Ida for at høre hvordan hun har det med magtliderlige mennesker. Eller i hvert fald for at høre om Ida også har oplevet et kulturelt clash med autoritet, som Mette selv har. Vi er enige om at ledelse er nødvendig, men autoritet skal ikke blive et ego-projekt. Begrundes det skal enhver magt vel? Eller det kan være det bare er en dansk holdning. Hvordan tackler man egentlig personer i autoritære stillinger, når man kommer fra det danske pandekage hierarki? Og hvordan undgår man at virke konfrontatorisk bare fordi man stiller spørgsmål til tingene? God fornøjelse på medhør :)
Ida ringer til Mette fordi hun føler sig utilpas på Cairns’ gader og stræder, hvor mænd glor intenst på hende. I Danmark er øjenkontakt jo nærmest farlig, hvor vi ikke giver andet end et hurtigt smil og nik, før vi kigger væk igen. Men er det nu også tilfældet i Cairns? Og giver det overhovedet mening at give plads i sig selv til en utryghed omkring en kultur, man slet ikke har lært at kende? Hvorfor må mænd ikke kigge på Ida? Vi dykker ned i, hvordan man står i sig selv, når man kommer på ny grund i nye kulturer. Hvornår er for meget, for meget? Og hvordan kommer man ud over sine egne grænser, når man udforsker et nyt rum? God fornøjelse på medhør :)
Skål! Ida ringer til sin Belgien-korrespondent Mette, fordi hun gerne vil blive klogere på ølkulturen i landet. Hendes forståelse virker til at være ret diffus, men vi prøver at skabe forbindelser mellem forudtagede holdninger, den virkelige kultur og nationale marketingkampagner. Er et lands kultur den samme, som den de sælger? Hvordan drikker almindelige mennesker egentlig? Altså, det er et praktisk afsnit med en del detaljerede spørgsmål. Men Ida, forsøger bare at forstå hvordan man egentlig burde drikke belgiske øl. God fornøjelse på medhør :)
Vi tager en gammel samtale op fra gymnasiet! I dag ringer Mette til Ida for at diskutere Idas nok mest omtalte emne, hendes egen nationalisme! Er hun egentlig så nationalistisk? Hvis Danmark blev truet, ville hun så forsvare det? Altså, sagen er jo den, at hun aldrig meldte sig ind i værnepligten, men hvorfor egentlig ikke? Mette oplever, at andre folk slet ikke deler samme trang til at kæmpe for landet, som Ida virker til at have. Eller er det landet, hun vil kæmpe for? Hvad er det der gør, at man føler der er noget at forsvare? God fornøjelse på medhør :)
Velkommen tilbage, I dag ringer Ida til Mette, fordi hun oplever at hun slet ikke ved det alle andre ved. Nemlig, at andre lærer om Shakespeare og græske guder, men den fornøjelse fik hun ikke i skolen. Blot fordi vi nu taler det samme sprog, betyder det ikke at vi kender til den samme fortælling om verden. Kulturer skabes ud fra fælles fortælling, men sammen kan vi ikke rigtig kode, hvor kommer den fortælling fra? Hvor bliver den skabt? Og hvem fortæller den? Vi bliver nok ikke klogere, men vi forsøger alligevel at forstå, hvor vi står i vores egen og andre kultures fortællinger. God fornøjelse på medhør :)
Solen skinner og det smitter, meeen kan man gengive det udtryk? For Ida er det bøvlet at omdøbe danske vibes til engelske kontekster. Derfor ringer Mette til Ida, så vi kan forstå, om det faktisk kan lade sig gøre at oversætte en stemning. Faktisk binder danskere sproget sammen af billedsprog i overført betydning, så når man kun har lært engelsk i en oversat form, falder tråden tit af. Når kænguruer spiser af pitayaen (dragefrugt) og bliver kastet for vandfaldets nåde, i det svage fakkelskær ender kænguru både forblændet og sneblind. Vi danser med lommelygtens svage skær, dødbold i mørket af forståelsens klare lys. Spørgsmål om sprogets personlighed kastes mod bullseye, men … hvad er det vi vil med det her? God fornøjelse på medhør :)