
Hr og Fru Fuhlendorff… bare mellem os
Diskutér Hr og Fru Fuhlendorff… bare mellem os på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Hr og Fru Fuhlendorff… bare mellem os på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

“Du kunne jo bare have sagt det.” Ja, men hvorfor skal den ene også huske at fortælle den anden, hvad der skal huskes? I denne uge snakker vi om mental load foran et livepublikum, og Karina har forberedt en liste, så Christian ikke skal føle sig angrebet. Det lykkes kun delvist. Vi snakker om alt det, der skal planlægges, organiseres og holdes styr på derhjemme. Hvem har egentlig ansvaret for hvad? Tæller det med, hvis den anden aldrig opdager, at man har gjort det? Og skal man have ros for at fylde sprinklervæske på bilen? Christian er også med fra USA, hvor han har prøvet reformer og må tage sine ord i sig igen. Imens har Karina været til 90-års fødselsdag og fået en plads ved børnebordet. Velkommen til Hr. og Fru Fuhlendorff... bare mellem os. Vil du være en del af publikum?: Så tryk her for billetter til d. 29/11! Eller her for billetter til d. 31/10, 7/11, 14/11, 5/12, 12/12 og 19/12! Eller her, for d. 21. november i på Tobbers i Kolding! Eller Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

I denne uge snakker vi om misbrug og afhængighed. Christian har været i behandling for sit hashmisbrug, og Karina prøver at forstå, hvordan det føles ikke at kunne lade være. Hun tager udgangspunkt i sin trang til kage, men den sammenligning er vi ikke helt enige om... Vi snakker om, hvornår noget begynder at fylde så meget, at familie, venner og aftaler må vige for det. Om at stoppe og finde noget andet at sætte i stedet. Og om hvordan vores egne erfaringer påvirker det, vi prøver at lære vores børn. For hvordan får man dem til at passe på sig selv, når man udmærket husker, hvor lidt man selv lyttede? Vi får også samlet op på sidste uges snak om kærlighedssprog, som vi begge kørte hjem med lidt blandede følelser omkring... Velkommen til Hr. og Fru Fuhlendorff... bare mellem os. Vil du være en del af publikum?: Så tryk her for billetter til d. 29/11! Eller her for billetter til d. 31/10, 7/11, 14/11, 5/12, 12/12 og 19/12! Eller her, for d. 21. november i på Tobbers i Kolding! Eller Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Efter 18 år sammen skulle man tro, at vi efterhånden vidste, hvad den anden havde brug for. Alligevel kan den ene gå og savne opmærksomhed, mens den anden tænker: Kan du ikke se alt det, jeg gør? I denne uge snakker vi om kærlighedssprog. Karina har taget en test og vil gerne have kvalitetstid og søde ord. Christian skal først lige forstå, hvad det hele går ud på, inden det bliver hans tur. For tæller det at sidde sammen i sofaen, hvis den ene sidder med sin telefon? Kan drilleri være en kærlighedserklæring? Og er tid hver for sig også noget, man kan ønske sig? Vi kommer også omkring en fødselsdag med hjemmelavet mad til 20 mennesker og ret forskellige holdninger til, om det var besværet værd. Og så har Karina været til et foredrag, hvor en enkelt vindrue satte hendes forhold til kage på prøve. Velkommen til Hr. og Fru Fuhlendorff... bare mellem os. Vil du være en del af publikum?: Så tryk her for billetter til d. 11/10, 18/10 og 29/11! Eller her for billetter til d. 31/10, 7/11 og 14/11! Eller her, for d. 21. november i Kolding! Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Vi er enige om, hvornår Conrad skal i seng. Hvor meget han må spille computer, er straks en anden snak. Og en aftale om én time mere virker jo bedst, hvis vi selv husker at holde øje med klokken... I denne uge snakker vi om børneopdragelse, og vi har inviteret Rikke fra podcasten Forældresparring med i publikum. Skal man bakke sin partner op foran børnene, selvom man synes, den anden tager fejl? Hvornår holder man op med at bestemme og begynder at rådgive? Og må man godt blande sig i sine børns venskaber? Vi vender også blikket mod hinanden og snakker om, hvad vi hver især er gode og mindre gode til som forældre, imens publikum kommer med indblik i hvordan de er forældre. Velkommen til Hr. og Fru Fuhlendorff... bare mellem os. Vil du være en del af publikum?: Så tryk her for billetter til d. 11/10, 18/10 og 29/11! Eller her for billetter til d. 31/10, 7/11 og 14/11! Eller her, for d. 21. november i Kolding! Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Karina synes, det er spild af penge, når Christian køber en plastikpose. Christian vil gerne have en ny robotstøvsuger, fordi hans far har fået en med en arm... I denne uge snakker vi om penge. Om kaffe på farten, flere Dungeons & Dragons-figurer og de 20.000 kroner til podcastudstyr, som Karina i sin tid syntes var en virkelig dårlig idé. Og vi spørger publikum, hvad deres partnere bruger penge på, som de simpelthen ikke forstår. Vi snakker også om, hvad vores opvækst har gjort ved vores forhold til penge. Karina fik meget som barn, Christian fik ikke så meget. I dag er det ham, der har sværest ved at holde igen med at købe ting til børnene. Måske er noget af det også til lille Christian... Velkommen til Hr. og Fru Fuhlendorff... bare mellem os. Vil du være en del af publikum?: Så tryk her for billetter til d. 11/10, 18/10 og 29/11! Eller her for billetter til d. 31/10, 7/11 og 14/11! Eller her, for d. 21. november i Kolding! Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

I denne uge snakker vi om at blive ældre sammen. Om at have det fint inde i hovedet, indtil man ser et billede af sig selv. Om dårligere syn, en hukommelse, der sender én tilbage til det rum, man lige kom fra, og en krop, der pludselig kræver yoga og reformer for at fungere. Og hvornår bliver man egentlig gammel? Vi snakker om frygten for sygdom og om hvad det vil sige at skulle blive gamle sammen. For det er (desværre) ikke kun ens eget spejlbillede, der forandrer sig. Velkommen til Hr. og Fru Fuhlendorff... bare mellem os. Vil du være en del af publikum?: Så tryk her, for billetter til d. 20/9 og 26/8! Eller her for billetter til d. 4/10, 11/10 og 18/10! Eller her, for d. 21. november i Kolding! Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

I dagens afsnit taler vi om misundelse og jalousi. Hvornår er jalousi en helt naturlig følelse, og hvornår begynder den at skabe problemer? Kan man være misundelig på sine venner, sine børn eller ligefrem sin egen partner? Og hvad sker der, når Karina finder en kvittering fra en stripklub på køkkenbordet? Vi kommer også omkring, hvad vi hver især misunder ved den anden. Christian misunder indimellem Karinas frihed til ikke at have et almindeligt arbejde, mens Karina til gengæld påstår, at hun endnu en gang er blevet forvekslet med en elev på Michaelas efterskole. Derudover har Karina været til yoga i kirken, fået knækket nakken og lært en øvelse, der kan frembringe omkring 20 dobbelthager. Christian har været på Bornholm for at tale om Bornholm, selvom han stort set ikke ved noget om Bornholm. Velkommen til Hr. og Fru Fuhlendorff... bare mellem os. Vil du være en del af publikum?: Så tryk her, for billetter til d. 20/9 og 26/8! Eller her for billetter til d. 4/10, 11/10 og 18/10! Eller her, for d. 21. november i Kolding! Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Denne gang taler vi om overgangsalderen og om hvordan man egentlig ved, om det er hormonerne, stofskiftet eller bare ens familie, der er pisseirriterende. Christian synes, Karinas humør har ændret sig, Karina er ikke helt sikker, og publikum byder ind med deres egne erfaringer. Men hvad sker der egentlig med mændene imens? Går de også i en slags overgangsalder, eller kalder de det bare en midtvejskrise og fylder stuen med superheltefigurer? Derudover har Karina slæbt Christian med til gongbad i Cisternerne, fået konstateret betændelse i sin slimsæk og smeltet en plastikbøtte i ovnen... Velkommen til Hr. og Fru Fuhlendorff... bare mellem os. Vil du være en del af publikum?: Så tryk her, for billetter til d. 20/9 og 26/8! Eller her for billetter til d. 4/10, 11/10 og 18/10! Eller her, for d. 21. november i Kolding! Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Vi snakker om lykke, og om hvorvidt vi egentlig lægger mærke til den, mens den er der. For lykke behøver måske ikke være forelskelser og store øjeblikke. Det kan også være en helt almindelig mandag, en øl, man selv har brygget, eller en køretur hjem fra arbejde, hvor man pludselig opdager, at man faktisk har et ret godt liv. Nogle gange er det først, når venner fortæller om deres problemer, at vores egne skænderier om underbukser på badeværelsesgulvet bliver sat lidt i perspektiv. Ikke fordi vi bliver glade for at andre har det svært, men fordi vi bliver mindet om, at det, vi selv har, måske ikke er så tosset endda. Vi snakker også om taknemmelighed, visualisering og The Secret. Karina fortæller om den visualiseringsbog, hun fik af Christian, da de lige havde mødt hinanden, så hun kunne skrive ned, hvilket liv hun drømte om. Velkommen til Hr. og Fru Fuhlendorff... bare mellem os. Vil du være en del af publikum?: Så tryk her, for billetter til d. 12/09, 20/9 og 26/8! Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

I dette afsnit snakker vi om venskaber. Kan man være venner med alle? Hvad gør man, når et venskab ikke længere fungerer? Skal man slå op, eller er det bedre bare at lade det glide ud i sandet? Karina fortæller om dengang, hun blev nødt til at slå op med en veninde, fordi venskabet drænede hende mere, end det gav. Vi snakker også om de venskaber, der følger med børnene. Skal ens egne børn absolut lege med ens venners børn, eller må de selv bestemme, hvem de har lyst til at være sammen med? Christian fortæller om en tur til Randers, hvor to politibetjente pludselig stod backstage, efter han havde siddet og røget en joint. Og så får vi en opdatering på Michala, som stortrives på efterskolen, allerede har fundet en stor vennegruppe og har været til en fest, der endte med en lettere panisk opringning midt om natten. Velkommen til Hr. og Fru Fuhlendorff... bare mellem os. Vil du være en del af publikum?: Så tryk her for billetter til d. 06/09! Eller her, for billetter til d. 12/09, 20/9 og 26/8! Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Michala er startet på efterskole, og det viser sig, at det måske er hendes forældre, der har sværest ved at vænne sig til det. Vi snakker om turen derop med både barn og pony, om Karina, der bliver stoppet af en lærer, fordi hun bliver forvekslet med en elev, og om hvordan huset føles mærkeligt tomt, efter Michala er flyttet. Karina har f.eks. allerede været inde på hendes værelse flere gange for at kigge på hendes gamle ting... Der er også allerede blevet brudt nogle telefonregler på efterskolen. Så vi gør selvfølgelig det eneste ansvarlige som forældre og ringer til Michala midt i podcasten for at kontrollere, om hun nu overholder dem. En episode under afleveringen starter også en større diskussion med publikum. En far giver Michala et venskabeligt klap i numsen, og Karinas umiddelbare reaktion er at sige "det er okay" for at redde stemningen. Men bagefter begynder hun at tænke over, hvorfor hun egentlig sagde det. Hvornår skal man som forælder reagere på sit barns vegne, og hvornår skal man stole på, at ens barn selv kan sige fra? Og så snakker vi om særheder. De små mærkelige ting, man gør derhjemme, som ens partner gennem årene har lært at leve med. Sammen med publikum får vi åbnet for posen af ting, man normalt bare accepterer som en del af det menneske, man bor sammen med. Velkommen til Hr. og Fru Fuhlendorff... Bare mellem os. Vil du være en del af publikum?: Så tryk her for billetter til d. 30/08 og 06/09! Eller her, for billetter til d. 12/09, 20/9 og 26/8! Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

I sidste uge var vi ude at spise, hvor et par andre forældre havde hænderne fulde med nogle meget kede af det og lettere ukontrollerede børn. Og vi gjorde det, man absolut ikke har brug for i den situation: Vi sad og kiggede. Det bliver til en snak om opdragelse og om, hvor grænsen egentlig går mellem at have en mening og at blande sig. Må man blande sig i andres opdragelse? Og hvad med ens egen? Hvis ens barn har svært ved noget, skal man så beskytte det mod situationen eller netop udsætte det for den? Hvornår er det omsorg, og hvornår bliver det en bjørnetjeneste? Men vi snakker også om os selv. For da vi mødte hinanden for 18 år siden, var vi nogle ret andre mennesker. Christian var 26, Karina var 35, og der er en vis uenighed om, hvorvidt vi begge to kan tillade os at omtale den periode som "dengang vi var unge". Hvem af os har egentlig ændret sig mest siden da? Udvikler man sig automatisk sammen, når man har været et par så længe, eller kræver det, at man aktivt bliver ved med at vælge hinanden? Sammen med publikum snakker vi om, hvordan man holder gang i et ægteskab efter 3, 10, 18 eller 20 år, og hvad det egentlig vil sige at kæmpe for kærligheden, når den første forelskelse for længst har lagt sig. Og så kigger vi på den kommende uge, hvor vi blandt andet skal i Aftenshowet og snakke om netop den podcast, I sidder og lytter til. Velkommen til Hr. og Fru Fuhlendorff... Bare mellem os. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Vi har været til revy med Christians mormor og til 18-års fødselsdag, hvilket får os til at snakke om den lille evaluering, der ofte finder sted på vej hjem fra en fest. Ikke fordi man skal sidde og bagtale folk, men fordi man lige har oplevet det samme i flere timer og selvfølgelig skal vende det med hinanden bagefter. Vi snakker også om vores meget forskellige mobilvaner. Karina bruger især sin telefon til at tage billeder og lægge ting på Instagram, mens Christian gerne trækker sig lidt tilbage og spiller Hearthstone. Men hvem er egentlig mest uhøflig? Den der sidder lidt for sig selv og spiller, eller den der hiver telefonen frem midt under middagen for at lægge noget på sin story? Det får os til at kigge på vores faktiske skærmtid og sammenligne med publikum. For hvor meget tid bruger vi egentlig på vores telefoner, og hvornår går det fra at være helt almindelig mobilbrug til at være for meget? Og så vil Christian gerne have en hund mere. Coco skal have en ven af sin egen art, mener han. Karina forestiller sig mest to hunde, der gejler hinanden op og dobbelt så mange problemer. Så spørgsmålet er, om familien overhovedet er klar til hund nummer to. Velkommen til Hr. og Fru Fuhlendorff... bare mellem os. Vil du være en del af publikum?: Så tryk her for billetter til d. 16./08! Eller her for billetter til d. 23/08, 30/08 og 06/09! Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Er det romantisk at dø sammen? Må man overhovedet ønske det? Og er humor måske en af de bedste måder at håndtere de ting på, som ingen af os for alvor kan forstå? Vi er tilbage på PLAY Teater, hvor Karina har besluttet, at vi skal snakke om døden. Et emne hun egentlig ikke bryder sig særlig meget om, men måske netop derfor er værd at tage op. Vi starter et helt andet sted med et spørgsmål fra en lytter, som gerne vil vide, hvordan vi har forsøgt at give Michala et stærkt selvværd. Det bliver en snak om opdragelse og om hvorfor vi altid har ment, at selvværd er noget af det vigtigste, man kan give sine børn. Der bliver også fulgt op på Conrads store ønske om et el-løbehjul, som nu er blevet opfyldt, ligesom vi vender de små konflikter, der findes i de fleste familier. Blandt andet mysteriet om, hvorfor cyklerne altid ender foran huset, selvom de burde stå omme bagi. Samtalen kredser også om arv. Ikke kun den, der står i et testamente, men den vi efterlader i vores børn. Vaner, særheder og alle de små ting, de en dag kommer til at forbinde med os. Velkommen til Hr. og Fru Fuhlendorff... bare mellem os. Vil du være en del af publikum? Så tryk her for billetter til d. 8. eller 16. august! Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Vi er tilbage på PLAY Teater, hvor vi blandt andet forsøger at finde ud af, om Christian skal til at lave mere mad derhjemme. Det rejser hurtigt et nyt spørgsmål, for når Karina er pescetar, hvem er det så egentlig, der bestemmer, hvad der kommer på menuen? Vi snakker også om folkeskolen, og om hvor forskellige vores skoleår egentlig var. Karina er 8,5 år ældre end Christian, så mens hun lagde blå eyeliner og gik til konfirmationsforberedelse, sad han og lærte alfabetet. Hvem var vi hver især i skolegården, ville vi have været venner, og gælder det samme mon for de par, der sidder blandt publikum? Karina fortæller også om et mindre heldigt øjeblik, da hun forsøgte at sælge Conrads trommesæt på DBA, og et billede til annoncen viste en hel del mere end der var meningen. Der bliver også plads til en snak om toiletvaner. Er toilettet et legitimt helle når man har familie, og har resten af husstanden egentlig ret til lidt fred, når døren først er lukket? (...og skal døren overhovedet lukkes til at starte med?) Velkommen til Hr. og Fru Fuhlendorff... bare mellem os. Vil du være en del af publikum? Så tryk her for billetter til d. 2., 8. eller 16. august! Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.