
Energetisk vejrudsigt: Skorpionens sæson - Fra ansvar til overflod
Fra ansvar til overflod Vi er på vej ind i skorpionens sæson, og den kan godt mærkes. Dagene bliver kortere, og mange af os oplever, at gamle følelser og frygte dukker op til overfladen. Måske føles ansvaret ekstra tungt lige nu. Måske sidder du med en uro om, hvorvidt du bruger dit liv på det rigtige. Eller måske møder du situationer, der minder dig lidt for meget om noget, du har oplevet før. I dette afsnit tager jeg dig med gennem de næste ugers transitter i Human Design, hvor solen bevæger sig gennem gates 50, 28, 44, 1, 43 og 14. Jeg forklarer helt enkelt, hvad hver gate handler om, hvordan energien kan vise sig i din hverdag, og hvad du konkret kan gøre, når den rammer dig. Vi kigger både på skyggesiderne, altså de steder hvor vi typisk falder i, og på den højeste udgave af energien, som vi kan vokse ind i. Undervejs får du små øvelser, ritualer og refleksionsspørgsmål, som du kan bruge med det samme. Du behøver ikke kende dit eget chart for at få noget ud af det, for transitterne påvirker os alle sammen. Du kan lytte til hele afsnittet nu, eller vende tilbage til den gate, solen står i, efterhånden som ugerne går. Så sæt dig godt til rette, og lad os gå ned i mørket sammen. Skorpionen viser vejen. Husk at følge med på instagram @HumanDesignAkademiet