
Human Design Akademiet
Diskutér Human Design Akademiet på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Human Design Akademiet på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Fra ansvar til overflod Vi er på vej ind i skorpionens sæson, og den kan godt mærkes. Dagene bliver kortere, og mange af os oplever, at gamle følelser og frygte dukker op til overfladen. Måske føles ansvaret ekstra tungt lige nu. Måske sidder du med en uro om, hvorvidt du bruger dit liv på det rigtige. Eller måske møder du situationer, der minder dig lidt for meget om noget, du har oplevet før. I dette afsnit tager jeg dig med gennem de næste ugers transitter i Human Design, hvor solen bevæger sig gennem gates 50, 28, 44, 1, 43 og 14. Jeg forklarer helt enkelt, hvad hver gate handler om, hvordan energien kan vise sig i din hverdag, og hvad du konkret kan gøre, når den rammer dig. Vi kigger både på skyggesiderne, altså de steder hvor vi typisk falder i, og på den højeste udgave af energien, som vi kan vokse ind i. Undervejs får du små øvelser, ritualer og refleksionsspørgsmål, som du kan bruge med det samme. Du behøver ikke kende dit eget chart for at få noget ud af det, for transitterne påvirker os alle sammen. Du kan lytte til hele afsnittet nu, eller vende tilbage til den gate, solen står i, efterhånden som ugerne går. Så sæt dig godt til rette, og lad os gå ned i mørket sammen. Skorpionen viser vejen. Husk at følge med på instagram @HumanDesignAkademiet

♎️ Solen i Vægten d. 23. september kl. 02:05. 🌗 Dag og nat står i balance, og så tipper det. Efterårsjævndøgn markerer overgangen fra Jomfruens hverdagsrutiner til Vægtens domæne: relationer, retfærdighed og evnen til at finde ligevægt. Lyset bliver kortere, mørket kommer tættere på, og vi bliver inviteret indad. 🍂 I denne episode går Luna solo i studiet og tager dig igennem de seks gates, som Solen vandrer gennem i Vægtens sæson. Vi taler om, hvordan energien kan mærkes i krop, tanker og relationer, hvor skyggen sidder, og hvad gaven er, når du vælger at møde frygten i stedet for at flygte fra den. I denne måned snakker vi om: 🍁 At elske sin krop og være det rette sted på det rette tidspunkt (Gate 46) 🍁 Fra kritik til integritet (Gate 18) 🍁 Den aktive ventetid (Gate 48) 🍁 Intuitionen og frygten for fremtiden (Gate 57) 🍁 Succes, fiasko og det, der er værd at bevare (Gate 32) 🍁 At bære ansvar uden at bære alt (Gate 50) 🎧 Rigtig god lyttelyst. Følg os på Instagram: @HumanDesignAkademiet

Der er en grund til, at nogle selvstændige vokser markant de næste 5 år - og andre ender med at kæmpe for at holde forretningen kørende. Det handler ikke om, hvor hårdt du arbejder. Det handler om, om du opdager det skifte, der lige nu er i gang - og om du positionerer dig efter det, mens der stadig er tid. I dette afsnit deler jeg den hemmelighed, jeg oprindeligt afslørede på dag 1 af The Aligned Shortcut: hvorfor interessen for Human Design vokser hastigt lige nu, hvad det betyder for dig som selvstændig (uanset om du kender dit eget design endnu), og hvorfor de næste 5 år bliver et skel mellem dem, der bygger deres forretning på noget ægte og holdbart - og dem, der fortsætter med at kæmpe i blinde med generiske strategier, der ikke er skabt til dem. I dette afsnit hører du: Hvorfor Human Design og selvindsigt oplever en markant stigende interesse lige nu - og hvad det siger om, hvor vi er på vej hen Det, der reelt afgør, om du vinder eller taber de næste 5 år som selvstændig - og hvorfor det ikke handler om at arbejde hårdere Hvordan du begynder at positionere dig efter skiftet allerede i dag, uanset hvor du står lige nu Hvis du vil gå i dybden med det her - ikke bare forstå det, men lære at bruge det professionelt, både for dig selv og for andre - er det præcis det, vi arbejder med på niveau 3 af Human Design Uddannelsen. Uddannelsen er åben for tilmelding frem til 1. oktober. God lytning 💚

♍️ Solen i Jomfruen d. 23. august kl 04:19. 🥰 I denne episode er der stor begejstring i podcaststudiet da Luna og Emilie genforenes efter sommerferien - og Lunas soloeventyr i sidste måned. 🌚 Lige nu befinder vi os i hjertet af formørkelsessæsonen med en heftig Solformørkelse bag os og en muligvis endnu heftigere Måneformørkelse forude. Vi sætter ord på, hvad dette betyder rent energetisk og hvordan du kan bruge denne tid konstruktivt. 🍇 Udenfor bugner naturens spisekammer, frugter og bær er modne til høst og energien er tæt og mættet. Vi er nået til høstsæsonen og med den træder vi fra Løvens flamboyante og flirtende diva-vibes ind i Jomfruens domæne, nemlig hverdagen, hvor skemaer, madplaner og rutiner igen indfinder sig i vores dagligdag. I denne måned snakker vi om: 🌾 Længslen efter at komme helt tæt på (Gate 59) 🌾 Vigtigheden i at fylde sin egen kop først (Gate 40) 🌾 Gaven i at være forvirret (Gate 64) 🌾 Kunsten at organisere sine indsigter (Gate 47) 🌾 Friktion som vejen til intimitet og forløsning (Gate 6) 🎧 Rigtig god lyttelyst. Følg os på instagram: @HumanDesignAkademiet

Denne måned kommer vi omkring seks forskellige energier, der hver især sætter deres eget præg på løvens sæson. Vi starter med Gate 56 (19.-24. juli). Det handler om at fortælle historier og dele oplevelser og om at mærke efter, om det vi fortæller, gør os selv og andre godt. Så kommer Gate 31 (24.-30. juli), som handler om lederskab. Ikke det der med at bestemme over andre, men om at blive lyttet til og påvirke andre, fordi de er åbne for at modtage det, man deler. Derefter går vi ind i Gate 33 (30. juli-5. august), hvor vi trækker os lidt tilbage og får ro til at fordøje det, vi har oplevet – og lærer at dele det, når tiden er moden. Gate 7 (5.-11. august) handler om retning – både din egen og den, vi som fællesskab er på vej i. Hvem lytter du til, og hvorfor? Med Gate 4 (11.-17. august) bliver vi optaget af at forstå og finde svar. Det kan gøre os lidt utålmodige, men gaven er at lære at leve med de spørgsmål, vi ikke har svar på endnu. Og til sidst Gate 29 (17.-23. august), hvor vi kigger på, hvad vi egentlig har sagt ja til – og om det stadig føles rigtigt. Kort sagt: en måned hvor vi går fra at dele historier og finde vores stemme, til at finde ro, retning, svar og til sidst spørge os selv, hvad vi virkelig er klar til at stå inde for. Glædelig Løvens sæson!

♋️ Solen i Krebsen d. 21. juni kl 10:25. 🌞 På Sommersolhvervet træder vi ind i Krebsens Sæson og dermed går vi fra Tvillingernes hurtige og mentale luft-energi til Krebsens følsomme og tryghedssøgende vand-energi. 🦀 Krebsen er et bløddyr - det betyder at den bærer sin skal på ydersiden. Så selvom den til tider kan virke lidt lukket og måske endda kold, er det kun indtil man bliver lukket ind bag skjoldet. Her er kærlighed og omsorg nok til alle i Krebsens tribe. ⚡️ Krebsen hører til den kardinale dynamik, hvilket giver en igangsættende energi. Derfor kommer det måske heller ikke som en overraskelse at vi i Krebsens sæson finder adskillige Gates, der har hjemme i Rodcentret, som jo netop er centret for begyndelser. I denne episode kommer vi omkring: 🌻 At forholde sig åbent og nysgerrigt til verden (Gate 15) 🌻At sætte tempoet ned (Gate 52) 🌻At undgå at provokere til konflikter (Gate 39) 🌻At så sine frø på bæredygtig vis (Gate 53) 🌻At bruge sine ord med omhu (Gate 62) 🤖 Og så en lille Disclaimer: Vi fik en forsmag den kommende Merkur i retrograd, som desværre betyder at lydkvaliteten på denne episode lader en del tilbage at ønske. Vi håber, I kan se bort fra at vi lyder lidt som robotter og kan få noget ud af episoden alligvel. 🌞 Rigtig glædeligt Sommersolhverv. Følg os på instagram: @HumanDesignAkademiet

♊️ Solen i Tvillingerne d. 21. maj kl 02:37. 🌪️ Så er vi trådt ind i Tvillingernes Sæson og dermed en ganske anden energi end den rolige, sanselige Tyr. 🙋 Tvillingerne er Dyrekredsens videbegærlige sludrechatoller - de kan snakke med alle om alt og er evigt nysgerrige på nye oplevelser og læring. Tålmodigheden derimod kan det godt knibe med og derfor har Tvillingerne også et ry for at være overfladiske. 🗣️ Med al den energi på at udtrykke sig er det nok ikke nogen overraskelse at denne måneds vejrudsigt er en sand Tour de Halscenter - eller at Emilie og Luna, som begge har Solen i Tvillingerne, i dagens episode snakker i nærmest halvanden time om: ⚡️At forblive nærværende i denne hurtige energi (Gate 20) ⚡️At tillade sig selv at være fejlmodig (Gate 16) ⚡️At gøre plads til noget nyt uden at brænde alle sine broer (Gate 35) ⚡️At finde balancen mellem at give og modtage (Gate 45) ⚡️At udtrykke sig med følelse - når energien er der (Gate 12) Vi håber, at denne episode kan give dig nogle nye indsigter og tilfredsstille din nysgerrighed på Dyrekredsen nok mest alsidige tegn. ♊️ Rigtig glædelig Tvillingesæson. Følg os på instagram: @HumanDesignAkademiet

♉️ Solen i Tyren d 20/4 kl 03:39. Velkommen til anden episode af vores nye serie om Solens transitter gennem de astrologiske sæsoner. 🌸 Udenfor er foråret for alvor i gang; anemoner dækker skovbunden som et lysende tæppe, mirabelletræernes hvide blomster udsender deres sarte, søde duft og overalt bliver landskabet dag for dag mere og mere lysegrønt. Vi er trådt ind i Tyrens Sæson, et tegn, der handler om nydelse, sanselighed, kvalitet, værdier, jordforbindelse, naturen og om støt og roligt at bygge noget varigt op. Vi læner os ind i flydet og denne sæsons feminine energi og guider dig blidt og intuitivt igennem de vigtigste astrologiske begivenheder samt Solens transitter og hjælper dig med at: 🌱 Finde balancen mellem at give og modtage (Gate 27) 🌱 Læne dig ind i tillid til at klarheden lander (Gate 24) 🌱 Flyde med på ultimative feminine energi (Gate 2) 🌱 Udtrykke dig klart, så du bliver hørt og forstået (Gate 23) 🌱 Udfolde dig autentiske og unikke bidrag til verden (Gate 8) Vi håber, at du vil læne dig ind i energien og lytte til denne episode med bare tæer i græsset og en lækker kop kaffe i hånden eller hvad der nu føles allermest nydelsesfuldt for dig. 🌸 Rigtig glædelig Tyresæson. Følg os på instagram: @HumanDesignAkademiet

Den energetiske vejrudsigt vol. 2: Når astrologien møder Human Design Vi åbner et nyt kapitel. Den energetiske vejrudsigt er tilbage, men i et nyt format, med mere dybde, flere lag og denne gang med “besøg” fra astrologiens verden. For Vædderens sæson er ikke bare go go go. Det er ikke bare handling, momentum og nye begyndelser. Det er en initierende energi ja, men ikke al handling er aligned handling. I det her afsnit tager vi dig med ind i spændingsfeltet mellem det, der føles som en vædderens hurtige impuls og ild… og det, der faktisk er et kald. Mellem kontrol og ansvar. Mellem chok og vækkelse. Mellem mental mening og kropslig sandhed. Vi bevæger os igennem sæsonens vigtigste Human Design-transitter og oversætter dem helt konkret til din hverdag, din krop og dine relationer. Du bliver guidet igennem: ✨ Hvordan du åbner dit hjerte - uden at forlade dig selv (Gate 25) ✨ Hvordan dine meninger enten kan skabe klarhed eller afstand (Gate 17) ✨ Hvor du tager ansvar og hvor du i virkeligheden forsøger at kontrollere (Gate 21) ✨ Hvordan chok ikke altid er noget du skal undgå, men noget der kalder dig frem (Gate 51) ✨ Hvad det vil sige at afslutte noget ordentligt, så du faktisk kan vokse videre (Gate 42) ✨ Og hvorfor begyndelser næsten altid føles mere kaotiske, end vi har lyst til at indrømme (Gate 3) Vi taler også ind i det større energetiske bagtæppe: 8 planeter i Vædderen. En massiv kardinal energi. Og en tid der virkelig kræver, at du tager dit nervesystem alvorligt, hvis du vil kunne stå nogenlunde solidt igennem denne her stærke ild-energi. Hvis du har længtes efter en måde at arbejde med energi, som ikke bare er mentalt, men kropsligt, ærligt og faktisk brugbart i dit liv- så er det her afsnit for dig. Husk at følg med inde på instagram: @HumanDesignAkademiet Og læs mere på www.humandesignakademiet.dk

Hvad sker der når hundredevis af mennesker begynder at leve deres design - samtidig? Det er lige præcis dét, som vi har sat os for at undersøge. Og du kan være med! Læs mere og tilmeld dig her: https://www.instagram.com/p/DVtiaHNCEEh/?utm_source=ig_web_copy_link&igsh=MzRlODBiNWFlZA==

Kan du også mærke, at tempoet er skruet op? 2026 venter ikke på noget som helst! Jeg (Luna) laver det her afsnit, fordi jeg selv kan mærke det. Energien er skiftet og tempoet er skruet op. Tiden kræver mere af os end nogensinde før. Det er som om man ikke helt kan gemme sig længere. At alle indre kald bliver skruet op - og det samme gør tvivlen og forvirringen. Og mange af de gamle strukturer i os støjer højere end de plejer: “Hvad med økonomien? Er der penge nok?” “Hvad med fremtiden i det?” “Er timingen rigtig for mig lige nu eller skal jeg udskyde det?” “Jeg kan ikke mærke, hvad der er mest fornuftigt/praktisk” Kan du også mærke det? Så er det her afsnit til dig. For i dette her afsnit griber jeg mikrofonen og fyrer en ordentlig omgang sakral ild-energi direkte ud til dig, når jeg taler om hvad 2026 kommer til at kræve af os (og det er virkelig ikke småting!). Jeg taler om: Hvorfor det føles, som om noget er ved at skifte lige nu - og hvordan vi skaber mere ro og tryghed i det skifte Og hvorfor 2026 kalder os ud på alle de områder af vores liv, hvor vi forsøger at gemme os - eller udskyde vores kald. Tiden er nu og toget kører nu. Springer du selv på eller skal universet give dig et los bagi? Lyt med for mere klarhed omkring, hvordan du bedst ruster dig til det kommende år, hvor vi står på tærsklen af det største energetiske bevidstheds- og frekvensskifte vi nogensinde kommer til at opleve i vores levealder. —— Human Design Uddannelsen officielt på søndag d. 1. marts. Når du tilmelder dig, får du adgang til al undervisning inden for få minutter. Der er ingen ventetid. Ingen “vi starter senere”. Du kan gå i gang med det samme. Enten for din egen udvikling. Eller fordi du ved, at du vil arbejde med det professionelt. Jeg lover dig ikke, at 2026 bliver nemt. Men jeg lover dig, at det er lettere at stå i forandring, når du forstår den og når du forstår hvordan du navigerer fra dig selv - og ikke læner dig op ad alle de ydre strukturer, der lige nu smuldrer mellem fingrene på os alle. Husk at følg med på Instagram @HumanDesignAkademiet Læs mere på vores hjemmeside www.humandesignakademiet.dk

Der er noget i luften - måske du også mærker det? Noget der føles hurtigere, vildere og helt tydeligt kompromisløst. I dette afsnit taler vi om de årsager, der er til at energien lige nu føles så intens. Vi taler om Ildhestens år. Om skiftet fra Cross of Planning til Cross of the Sleeping Phoenix. Og om det paradigmeskifte, vi står midt i – hvor vi bevæger os fra “vi før jeg” til “jeg før vi.” I dette afsnit taler vi nemlig om: ✨ Hvorfor gamle strukturer falder (og hvorfor det kan føles utrygt) ✨ Hvad Cross of Planning faktisk byggede og hvorfor det ikke kan bære os længere ✨ Hvad Sleeping Phoenix kræver af dig som individ - og hvordan du forbereder dig på at træde ind i den energi om lige præcis ét år Hvis du kan mærke, at verden ikke fungerer, som den plejede… Hvis du føler dig kaldet til at stå stærkere i din egen autoritet og dit eget lederskab… Så er det her ikke bare endnu et podcastafsnit. Det er et wake-up call. Og helt ærligt? Jo før du forstår det her skifte, jo nemmere bliver det at navigere det næste år. HUSK! At du kan følge os på instagram: @HumanDesignAkademiet

D. 16/1 kl 13:24 til d. 22/1 kl 01:54. 💫 Venner, vi gjorde det!! I et helt år har vi troligt udgivet den energetiske vejrudsigt, transit for transit hele Mandalaen rundt. De her to 3/5 MG’ere er altså godt og grundigt stolte af sig selv! 🙏🏼 Og nu er vi altså kommet til den uigenkaldeligt sidste episode i denne omgang, nemlig Gate 60: The Gate of Acceptance. Og findes der en smukkere måde at afrunde et år på end med accept? 🤰Denne gate kan beskrives lidt som ve-fasen af en fødsel: du mærker tydeligt, at der er noget nyt på vej, men det er ikke helt klar til at blive født ind i verden endnu. Da Gate 60 sidder i Rodcentret, kommer den med et handlingspres, og vi kan derfor opleve at føle os udfordret på tålmodigheden i denne transit, men ligesom ved en fødsel, kommer der ikke noget godt ud af at presse på, før timingen er rigtig. Vi taler bl.a. om: ✨ Frygten for det ukendte ✨ Stilheden før stormen ✨ Accept som nøglen til at navigere denne energi 🙏🏼 Tusind tak til alle jer, der har lyttet med på den energetiske vejrudsigt i årets løb; tak for jeres delinger, kommentarer, spørgsmål og input. Vi er rørte og taknemmelige over at I vælger at investere jeres tid i vores podcast. 🌱 Nu snupper vi en (velfortjent, synes vi selv) pause fra podcasten inden vi vender stærkt tilbage ved Forårsjævndøgn. 💫 Og lige om lidt: Rigtig godt energetisk Nytår! Følg os på instagram: @HumanDesignAkademiet

D. 11/1 kl 00:54 til d. 16/1 kl 13:19. 🦋 Der er højt til loftet i denne episode, hvor vi gennemgår Solens transit i Gate 61: The Gate of Acceptance. 👑 Som en af blot tre gates i Kronecentret, kommer Gate 61 med et mental pres for at finde svarene på livets helt store spørgsmål. Og dog er det (som Gatens navn måske antyder) slet ikke meningen at vi skal regne noget som helst ud i denne energi! 🧘🏻♀️ Vi guider dig kærligt til at bevare jordforbindelsen i denne transit, så du kan bruge denne smukke energi til at lade dig inspirere og flyde med fremfor at blive panisk fastlåst i jagten på klare svar. 🎧 Rigtig god lyttelyst. Følg os på instagram: @HumanDesignAkademiet

Hvad sker der, når noget i dig pludselig ikke kan nøjes længere? Når rastløsheden melder sig, som et indre pres, der siger: “Der må være mere end det her.” I dette afsnit dykker vi ned i Gate 54 – Gate of Drive. En dybt tribal energi, der ikke handler om individuel succes for egoets skyld, men om at bygge noget, der kan bære dig og dine relationer. Vi taler om, hvordan Gate 54 som transit kan mærkes i kroppen som rodcenterpres med uro, ambition og længsel efter næste niveau, men uden at retningen nødvendigvis er klar endnu. Du vil høre om: Hvorfor utilfredshed pludselig kan dukke op omkring arbejde, økonomi eller livsstil Følelsen af “jeg vil mere, men jeg ved ikke helt hvad endnu” Drive uden retning (og hvorfor det faktisk er en del af modningen) Penge, status, præstation og skam og hvordan transitten ikke tester din værdi, men din retning Vi ser også på skyggesiderne: Overdrivelse, stress og præstationspres Opgivenhed og “det nytter alligevel ikke”-stemningen Sammenligning, tomhed og “mere vil have mere” Og vigtigst: Hvordan Gate 54 kan bevæge sig fra ego-drevet ambition til ambition med sjæl. Når du begynder at sortere i dine mål, slippe det, der ikke længere er sandt, og mærke hvad succes faktisk er for dig - også på lang sigt - kan dette intense drive blive roligt, bæredygtigt og meningsfuldt.