
Hundepodcasten
Diskutér Hundepodcasten på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Hundepodcasten på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Er det rigtigt, at mange hunde er overvægtige? Hvornår skal en hvalp være renlig? Og hvorfor opfører Max sig som et røvhul overfor Nomi? Vi har i løbet af sæsonen fået en masse, skønne spørgsmål fra jer lyttere (og værterne har også gemt nogle oppe i ærmet), og i det her afsnit har vi skudt en god håndfuld afsted til Helene Grode, der både er dyrlæge og hundeinstruktør. Husk, at du altid kan skrive til os på instagram, der hedder vi @Hundepodcasten. Idé, tilrettelæggelse og produktion: Katrine Nygaard, Nomi Forchhammer og Kristine Kjær Værter: Katrine Nygaard & Nomi Forchhammer Gæst: Helene Grode Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes beskyttelse.

I dette afsnit dykker Nomi ned i hundeøkonomien sammen med tre gæster: - Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse, om hvad der sker, når folk ikke har råd til at beholde eller behandle deres hund. - Lotte Evers, hundeekspert hos Agria Dyreforsikring, om hvornår en sygeforsikring giver mening, hvad data viser om de reelle udgifter, og hvordan stigende dyrlægeregninger påvirker hundeejerne. - Helene Grode, selvstændig adfærdsdyrlæge og hundetræner, om hvor man kan og bør "shoppe rundt" – og hvor det er decideret farligt at spare. Vi taler om alt fra anskaffelsespriser og månedlige faste udgifter til den ubehagelige snak om, hvad man gør, når regningen overstiger budgettet. Vært: Nomi Forchhammer Idé, tilrettelæggelse og produktion: Katrine Nygaard, Kristine Kjær & Nomi Forchhammer. Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Foderjunglen kan føles helt uoverskuelig. Skal du vælge tørfoder, vådfoder eller råt? Og hvad med korn og kulhydrater – er det nødvendigt, eller bare fyld? I dette afsnit har vi inviteret cand.scient. i Animal Science fra Københavns Universitet med speciale i hundeernæring, Ann-Kristin Meyer – bedre kendt som HundefoderNørden – i studiet til en ærlig og oplysende snak om hundemad. Sammen dykker vi ned i, hvad din hund faktisk har brug for, hvordan du gennemskuer foderjunglen, og hvad der virkelig betyder noget for din hunds sundhed. For ja – der er svar at hente, og noget er faktisk bedre end andet. Vært: Katrine Nygaard & Nomi Forchhammer Idé, tilrettelæggelse og produktion: Katrine Nygaard, Kristine Kjær & Nomi Forchhammer. Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Hvalp, unghund, voksen og så seniorhund - vores hundes behov og livstil ændrer sig i løbet af hele dens liv. I det her afsnit dykker vi ned i, hvad der sker, når hunden bliver gammel, og hvordan man skaber de bedste rammer for et trygt og godt seniorhundeliv. Sammen med Peter Sandøe taler vi om de typiske tegn på aldring og om den svære, men vigtige snak om, hvornår den sidste beslutning kan blive nødvendig. Vært: Nomi Forchhammer Idé, tilrettelæggelse og produktion: Nomi Forchhammer, Kristine Kjær og Katrine Nygaard Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Alt for mange hunde ender som omplaceringshunde eller på internat, når familielivet med børn ikke fungerer. Men hvor går det egentlig galt? Er det hunden, der “ikke kan finde ud af det”? Eller er det os, der ikke forstår dens grænser? I det her afsnit dykker vi ned i relationen mellem hund og barn - og i alt det, vi voksne ofte overser. For børn skal lære at forstå hunde… men det er vores ansvar at lære dem det. Du får konkrete råd til, hvordan du skaber trygge rammer for begge - og undgår, at det hele ender i konflikt. Vært: Kristine Kjær Idé, tilrettelæggelse og produktion: Kristine Kjær, Katrine Nygaard og Nomi Forchhammer Podcasten er produceret i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Er min hund et røvhul - eller er det mig, den er gal med? Det spørger Kristine hundeinstruktør og adfærdsrådgiver Lene Frahm om i det her afsnit, hvor det handler om reaktive hunde. For hvad betyder det egentlig, når en hund reagerer voldsomt på andre hunde - og hvorfor sker det? Med udgangspunkt i Kristines egen hund, Bobby, taler vi om alt fra hyperfokus på gåture til “aggressive” udbrud - og ikke mindst om, hvor stor en rolle vi som ejere selv spiller. For måske handler det ikke om en “dårlig” hund, men om grænser, vi (igen og igen) kommer til at overtræde. Du får konkrete værktøjer til at forstå din hund bedre - og til at ændre din adfærd, så din hund ikke behøver råbe så højt. Afsnittet indeholder reklame for Tractive: https://tractive.com/gen/pd/gps-tracker-dog?utm_source=spotify&utm_medium=influencer&utm_campaign=ig_Hundepodcasten_generic&utm_content=HUNDEPODCASTEN Få 40% rabat med koden: HUNDEPODCASTEN Vært: Kristine Kjær Idé, tilrettelæggelse og produktion: Katrine Nygaard, Kristine Kjær & Nomi Forchhammer. Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Brugen af hundebure deler vandene. Er det et trygt frirum – eller en unødig begrænsning? I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan danske hundeejere bruger bur i hverdagen, med afsæt i ny forskning fra Københavns Universitet. Vi taler om trivsel, alene-hjemme-situationer, transport og træning – og om hvornår bur kan give mening, og hvornår det kan blive et problem. I studiet har vi besøg af dyrlæge og forsker Helle Friis Proschowsky, adfærdsrådgiver Christina Ingerslev og familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse Jens Jokumsen. Vært: Katrine Nygaard Idé, tilrettelæggelse og produktion: Katrine Nygaard, Kristine Kjær & Nomi Forchhammer. Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

“Adopt, don’t shop” er efterhånden blevet et fast budskab på sociale medier, hvor videoer af hunde i nød fra internater verden over hurtigt rammer lige i omsorgsgenet. Men er spørgsmålet virkelig så enkelt skåret ud? Er adoption det rigtige valg for alle? Og er det nødvendigvis uetisk at købe en avlet hund, bare fordi så mange internathunde mangler et hjem? I dette afsnit dykker vi ned i det komplekse spørgsmål: adopt or shop? Med til at gøre os klogere er familiedyrschef Jens Jokumsen fra Dyrenes Beskyttelse. Vi lægger også vejen forbi Fyns Internat, hvor internatleder Lene Frahm deler sine erfaringer fra hverdagen med hunde, fra de danske internater, der venter på et nyt hjem. Vært: Nomi Forchhammer Idé, tilrettelæggelse og produktion: Katrine Nygaard, Kristine Kjær & Nomi Forchhammer. Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Elsker vores hunde os virkelig, eller er vi bare dem, der fylder madskålen? I dette afsnit af Hundepodcasten taler vi med biolog Anders Kofoed om hundens oprindelse, dens forhold til mennesket og hvad forskningen egentlig siger om kærlighed mellem hund og ejer. Vi dykker ned i, hvad der gør hunde så gode til at forstå os mennesker, og hvorfor relationen mellem hund og menneske er noget helt særligt ,der ikke kan sammenlignes med noget andet forhold, vi ser i dyreverdenen. Vært: Nomi Forchhammer & Katrine Nygaard. Idé, tilrettelæggelse og produktion: Katrine Nygaard, Kristine Kjær & Nomi Forchhammer Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Hvad stiller du op, når din hund gemmer sig, piver eller går i panik? Vi har inviteret adfærdsbehandler Karen Frost Knudsen i studiet til en ærlig og lærerig snak om angst hos hunde. Vi kommer omkring separationsangst, lydangst og de signaler, du skal holde øje med - og hvordan du hjælper din hund bedst muligt. For ja - der er gode nyheder: angst kan behandles, og din hund kan få det bedre. Vært: Katrine Nygaard Idé, tilrettelæggelse og produktion: Katrine Nygaard, Nomi Forchhammer og Kristine Kjær Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Hunde er bedre til at forstå os, end vi er til at forstå dem. Det laver vi om på i det her afsnit. Sæsonens første gæst er Maryann Kay, hundepsykolog og professionel, certificeret adfærdsinstruktør. Sammen dykker vi ned i hundens signaler og det sprog, den bruger hele tiden - også når vi ikke opdager det. Hvad betyder det egentlig, når hunden slikker sig om munden, vender hovedet væk eller logrer på en bestemt måde? Hvor opstår de største misforståelser mellem hund og menneske? Og hvordan kan vi blive bedre til at aflæse vores hund - både derhjemme, på gåturen og i træningen? Et afsnit for dig, der vil styrke relationen til din hund og forstå, hvad den faktisk prøver at fortælle dig. Vært: Kristine Kjær Idé, tilrettelæggelse og produktion: Kristine Kjær, Nomi Forchhammer og Katrine Nygaard. Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Måske har du oplevet det – eller måske vil du på et tidspunkt opleve at miste din bedste firbenede ven. Hvordan tackler man egentlig sådan en sorg? Det bliver vi klogere på sammen med lektor i psykologi ved Center for Menneske-Dyr-Psykologi på Aalborg Universitet, Chalotte Glintborg. Hun hjælper os med at forstå, hvordan sorgen kan opleves, når man siger farvel til sin elskede hund – og giver os samtidig konkrete værktøjer til at komme godt igennem det, både som hundeejer og som pårørende til en der er i sorg. Idé, tilrettelæggelse og produktion: Katrine Nygaard, Nomi Forchhammer og Kristine Kjær Vært: Kristine Kjær Lyddesign: Malthe Illum Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

I 2010 kom der en tilføjelse til hundeloven: 13 hunderacer blev forbudt at avle og eje i Danmark. I det her afsnit taler vi med Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, og Jens Jokumsen, familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse, om hundelovens konsekvenser, retssikkerhed og hvordan vi bedst beskytter både mennesker og hunde. Skal hundeloven ændres - og hvordan gør vi Danmark tryggere for alle på to og fire ben? Læs Morten Messerchmidts kronik om Lucy og Hundeloven her: https://avisendanmark.dk/debat/df-vi-er-noedt-til-at-revidere-hundeloven-for-lucy-og-retssikkerhedens-skyld Idé, tilrettelæggelse og produktion: Kristine Kjær, Nomi Forchhammer og Katrine Nygaard Værter: Nomi Forchhammer og Katrine Nygaard Lyddesign: Malthe Illum Podcasten er udgivet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Hvordan har din hund det egentlig, når det kommer til mentalt velvære? Vi taler ofte om fysisk sundhed, foder og træning - men hvad med hundens mentale trivsel? I det her afsnit dykker vi ned i hundens sind sammen med Chalotte Glintborg, der både er lektor i psykologi ved Aalborg Universitet og adfærdsrådgiver med speciale i hundes adfærd og trivsel. Chalotte afslører, hvordan du kan se, om din hund er glad - og hvilke små signaler på stress, kedsomhed eller mistrivsel mange af os overser i hverdagen. Vi taler om rutiner, ensomhed, samvær med andre hunde - og om hunde faktisk kan blive deprimerede eller havde en diagnose. Du får også masser af tips til, hvordan du kan skabe mere ro, glæde og mental balance i din hunds liv - uden at overaktivere den. Idé, tilrettelæggelse og produktion: Kristine Kjær, Nomi Forchhammer og Katrine Nygaard Vært: Kristine Kjær Lyddesign: Malthe Illum Podcasten er udgivet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.

Vi vil alle gerne have en glad og samarbejdsvillig hund - men hvordan gør man egentlig det bedst? Skal man sætte grænser og vise, hvem der bestemmer? Eller skal man i stedet have godbidstasken frem og fokusere på at belønne den adfærd, man gerne vil se mere af? I det her afsnit dykker vi ned i belønningsbaseret hundetræning - en tilgang, der bygger på samarbejde, motivation og forståelse frem for kontrol. Vi har inviteret Christina Ingerslev fra Hund & Træning i studiet til en snak om, hvorfor belønning virker, hvordan man bruger den rigtigt, og hvad der sker, når vi begynder at se vores hund som en partner i stedet for en modstander. Idé, tilrettelæggelse og produktion: Katrine Nygaard, Nomi Forchhammer og Kristine Kjær Vært: Katrine Nygaard & Nomi Forchhammer Lyddesign: Malthe Illum Podcasten er lavet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse.