
Kulturskoven
Diskutér Kulturskoven på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Kulturskoven på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Dea Trier Mørch slog for alvor igennem til danske læsere med sin roman Vinterbørn, som i år fylder 50 år. Derfor er hun også årets klassiker 2026. I podcasten ser vi nærmere på forfatteren, som både var billedkunstner og forfatter, men vi ser også på forfatterskabet og taler bl.a. om, hvorfor man i dag kan kalde Vinterbørn en klassiker.

Efteråret begynder med et afsnit om Steen Langstrup. Jette Holst fortæller .

Velkommen til april måneds forfatter. I studiet sidder Thomas Glud med Christine, som fortæller om den walisiske forfatter Ken Follett. Den sidste torsdag i april holder Christine en litteratursalon på Horsens bibliotek - læs mere på hjemmesiden. https://horsensbibliotek.dk/horsens-bibliotek/events/foredrag-underholdning/manedens-forfatter-ken-follett

I denne episode af Månedens forfatter dykker Miriam ned i Jane Austens forfatterskab.

Månedens forfatter handler i februar om digteren Henrik Nordbrandt. Nordbrandt døde i 2023 og efterlod et stort lyrisk forfatterskab. Mange siger, at han var en af Danmarks største digtere, men hvad gemmer der sig egentlig i digtene. Dét dykker programmets vært Thomas Glud ned i sammen med Morten Walther Rasmussen.

Miriam og Anna har lavet en spændende podcast om to af den romantiske litteraturs klassikere, nemlig Jane Austens Stolthed og fordom og Emily Brontës Wutherings heights. De slår mange fine streger mellem de to og så nogle af nutidens filmiske kommentarer. I anledning af valentinsdag!

Vi skyder året igang med aarhusforfatteren Christian Haun som månedens forfatter. Janus Andersen skitserer forfatterskabet og lægger på til litteratursalon på Horsens bibliotek 29. januar kl. 11. Interview og redaktion: Thomas Glud

I Anna og Miriams årlige julepodcast diskuterer de indædt, hvordan julelitteraturen er bedst. Er det julemænd eller nisser, til voksne eller til børn, og hvad synes du selv? Lyt med og bliv klogere. Til sidst i afsnittet får du også en tidlig og lidt uhyggelig julegave.

I denne er vært Thomas Glud i samtale med Gro Vase som præsenterer forfatterskabet og taler om sit eget forhold til forfatteren. Du kan høre Gro fortælle om Siri Hustvedt på Hovedgård Bibliotek d. 6. november og på Horsens bibliotek d. 27. november. Læs mere på hjemmesiden: Forside | Horsens Kommunes Biblioteker

Marie Hastrup fortæller i denne episode om den franske forfatter Edouard Louis og det autofiktive bogprojekt, som han har skrevet på siden 2014. Det er historien om Eddy Belguelle som bliver til Edouard Louis. Hvad der er op og ned i den historie, samt hvem der er hvem og ikke den anden får du svar på, når Marie Hastrup holder litteratursalon på Horsens bibliotek d. 30. oktober. Interviewer er Thomas Glud.

I denne episode af Månedens forfatter fortæller Sofie Ravnsborg om Maren Uthaugs forfatterskab. Hun interviewes af Thomas Glud.

I efteråret går vi i luften med et afsnit om Henriette Rostrup, men du kan også glæde dig til navne som Maren Uthaug, Edouard Louis og Siri Hustvedt. Hvis du mener vi overser et forfatterskab, så skriv til os på tvg@horsens.dk I dette afsnit er jeg i studiet med Jette Holst.

I andet afsnit af Venskab og historier, når vi dybere ned i Den røde mandolin. Vi stikker hovedet ned i et mørke, som kun skæbnen kan spinde det, og dernede finder de to venner humoren som en vej ud af mismodigheden. Der er ikke meget at grine af, men alligevel befries vi af det groteske, og med et lille gisp forløses det hele. Hvis du ikke har lyttet første afsnit af Venner og historier, vil jeg anbefale at du gør det. Og så kan du glæde dig til et tredje og afsluttende afsnit.

I april er månedens forfatter Peter Høeg. Han debuterede i 1988 og slog internationalt igennem med romanen Frøken smillas fornemmelse for sne i 1994. Hans seneste skønlitterære udgivelse kom i 2019. I dansk litteratur er Høeg noget af det nærmeste vi kommer en myte. Jeg er i studiet med Morten Walther Rasmussen. Mit navn er Thomas Glud.

Henning Mortensen og Bent Riis har det til fælles, at de begge er vokset op i Horsens. De har begge skrevet om Horsens - Henning i bl.a. Den røde mandolin og Bent Riis senest i I gamle dage havde jeg nøgle til pølsevognen. Den samlede mængde historier om Horsens er svimlende - og i podcasten Bent Riis og Henning Mortensen part 1 får du indblik i nogle af dem. Du kommer til at opleve to sublime fortællere udfolde sig på et grundlag af venskab og gensidig ærlighed og respekt. Samtalen er især unik fordi Henning Mortensen gik bort for en måneds tid siden, d. 3. februar 2025. Den er et indblik i en af landets mest originale forfattere. Det er en af de mest fascinerende samtaler, jeg nogensinde har haft mulighed for at overvære som interviewer. Nu får du også muligheden. Mit navn er Thomas Glud, god fornøjelse. Ps. du kan glæde dig til part 2 som udkommer først i april.