
Månedens Netværksfrokost
Diskutér Månedens Netværksfrokost på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Månedens Netværksfrokost på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Gæsten i dette afsnit er et rigtig godt argument for at kigge nærmere på sit usynlige netværk. Sven Wortmann er en mand med mange talenter – og en karriere, der har taget lige så mange retninger. Det seneste skud på stammen er et samarbejde med sønnen Anders Wortmann, der selv har bygget en solid karriere som komiker. Her er netværksforbindelsen ikke bare tæt, men blodtæt, og sammen har far og søn underholdt hele Danmark på to populære showturnéer. Afsnittet er optaget i august 2026.

I anden del af min snak med netværksforsker Christian Waldstrøm taler vi blandt andet om faciliterede netværk, hvor magien faktisk ikke altid sker til de fastlagte møder. Men de er alligevel essentielle, for møderne fastsætter spilleregler, banker pæle i jorden og skaber det fundament, der hjælper netværksmagien til at opstå ude i virkeligheden. Vi taler også om, hvordan netværk ser ud i en fremtid, hvor AI er blevet en del af hverdagen. Der gemmer sig i det hele taget en masser spændende og overraskende viden om netværk i afsnittet, der er optaget i maj 2026.

I dette afsnit besøger jeg Christian Waldstrøm, der har brugt en stor del af sin karriere på at forske i netværk. Vi taler blandt andet om, hvad netværk egentlig er, og hvorfor det får endnu større betydning i fremtiden. Glæd dig til et afsnit, der er smækfuldt med uundværlige netværksguldkorn. Podcasten er optaget i maj 2026.

Da Louise Møller gik i 9. klasse, fik hun at vide, at hun kunne blive dum, som sin far, eller murer, som sin morfar. Den påstand satte hun sig for at modbevise, og det har været med til at drive hende lige siden. Louise fandt sin rette hylde i butiksverdenen, og står i dag for driften af ’Min Købmand’ i Halvrimmen i Nordjylland. Med god opbakning fra et ihærdigt lokalt netværk, er købmanden ikke bare en succes, men er også blevet et samlingspunkt for fællesskab i byen. Du kan i afsnittet også høre mere om Louises store gevinster af at være med i et erhvervsnetværk - Sparekassen Danmark ErhvervsNetværk Jammerbugt. Podcasten er optaget i april 2026.

Lige siden Rebekka Hviid var barn, har det været vigtigt for hende, at livet helst skal være sjovt. Det gælder også i arbejdslivet, for det er trods alt der, hvor de fleste af os bruger rigtig meget af vores tid. Rebekka har fundet glæden i et liv som selvstændig, hvor muligheden for selv at tage alle beslutninger vægter meget højt. Netværk har altid været en fast del Rebekkas arbejdsliv, og for nylig blev det endda indgangen til en ny titel som forfatter. I fagbogen 'Lev godt som selvstændig’ deler hun sin praktiske tilgang til at få den bedste (og sjoveste) hverdag med eget CVR-nummer. Podcasten er optaget i februar 2026.

Jacob startede sin karriere som professionel fodboldspiller i AaB, men på grund af skader skulle han finde en ny karrierevej allerede få år efter. Derfor uddannede han sig til lærer, men kort tid efter kaldte fodbolden igen. Denne gang dog i en rolle på ledergangen i stedet for på banen. Men Jacob var ikke helt færdig med skoleverdenen, hvor han efterfølgende havde flere år som leder. Nu er han tilbage ved sporten, hvor det hele begyndte, og sidder i dag som fodbolddirektør hos FC Midtjylland. Optaget januar 2026 i Aalborg.

Hvad betyder netværk, når man går fra at være ansat til at være selvstændig? Det er noget af det, jeg taler med Christine Nørgaard om i dette afsnit af Månedens Netværksfrokost. Christine står bag virksomheden Mind & Performance, hvor hun arbejder med bedre trivsel for ledere, selvstændige og ambitiøse mennesker. Optaget november 2025 i Aalborg

’Det handler om relationer', fortæller Mads Nygaard undervejs i denne episode af Månedens Netværksfrokost, og det er jo svært at være uenig i. I 1990 startede han som den allerførste elev i Louis Nielsen, der dengang kun bestod af én enkelt butik. Siden da er Louis Nielsen vokset til en kæde med 80 butikker og en markedsandel på omkring 45 %. Og i de 35 år, der er gået, siden han startede som elev, har Mads bevæget sig fra elevstillingen til i dag at sidde i direktørstolen med ansvaret for det hele. Denne episode er optaget i Louis Nielsens hovedkontor i oktober 2025.

20-årige Alex Maansen har en ambition om at vinde det legendariske racerløb Le Mans og er ganske overbevist om, at vejen derhen er via netværk. Alex VIL lykkedes, og derfor har han bygget et netværk op omkring sig, hvor erhvervspartnernes støtte er med til at give ham flere timer bag rattet. Til gengæld er Alex også med til at vækste deres virksomheder. Som Alex så klogt siger, så er netværk nemlig snydekoder til vækst – og naturligvis kan netværk også bane vejen til Le Mans.

Der sker noget magisk med både sind og samtaler, når vi rejser os fra kontorstolen og går en tur. I denne episode har Tom Bue fået værtskasketten på, og han har taget en masse gode spørgsmål med på gåtur. Vi kommer blandt andet ind på, hvorfor det kan være en fordel ikke altid at se sit netværk i øjnene, hvorfor Rufus Gifford er en forbilledlig netværker, og om fugle mon har en yderst effektiv bedemandsforretning. Dette afsnit er optaget i Aalborgs Østerådalen i august 2025.

Da Niels Bo Daugaard blev fritstillet, lagde han en velovervejet plan for vejen til den næste stilling. Udover at holde fast i de samme daglige rutiner, havde han også den samme tilgang til jobsøgningen, som en almindelig arbejdsdag. Det gjaldt specielt kaffemøderne, som blev indgangen til flere jobtilbud, og nu sidder Niels Bo Daugaard i direktørstolen hos Danmarks Cykle Union. (Vi henviser flere gange til en artikel i Børsen om Niels Bo Daugaard i afsnittet. Den kan du læse her: https://borsen.dk/nyheder/ledelse/tag-naeste-skridt-i-din-karriere-bliv-verdensmester-i-kaffemoder) Denne episode er optaget i Idrættens Hus i Brøndby i august 2025.

Carsten Drachmann står i spidsen for GomSpace - en aalborgensisk virksomhed, der er ved at slå sit navn solidt fast i rumfartsindustrien. Carsten har arbejdet i udlandet i mange år, og i vores snak kom han med flere interessante perspektiver på, hvordan netværk ser ud rundt omkring i verden i forhold til Danmark. Deriblandt at analogien om, at alle kun er 7 bekendtskaber fra Kevin Bacon, passer rigtig godt på vores ’lille’ land. Afsnittet er optaget i juni 2025 på Quist Wine i Aalborg.

I denne episode har jeg sat mig selv i den varme stol, mens den altid formidable Tom Bue stiller spørgsmålene. Hele min hverdag er fyldt med netværk, og jeg har længe haft lyst til at dykke nærmere ned i, hvordan jeg er endt i lige præcis denne branche. Det blev til en god snak med masser af gode råd, og hvordan du bedst bliver netværksparat. Netværk har formet hele mit liv, og nu er den min største glæde at lære andre, hvordan netværk kan forme deres. Afsnittet er optaget i maj 2025 på Quist Wine i Aalborg.

Susanne Frost Lübech har været optaget af bæredygtighed, længe før det blev en varm kartoffel i samfundsdebatten. Hun har haft en karriere, der af flere omgange har ført hende til udlandet, hvilket har givet et unikt perspektiv i, hvordan netværk og arbejdskultur kan se vidt forskelligt ud rundt omkring i verden. Afsnittet er optaget i april 2025 hos kontorfælleskabet Syndikatet i Aalborg.

AI er et begreb, der bliver brugt rigtig meget lige nu, men hvad er det egentlig? Det ved Rolf Lyneborg Lund, der er ansat på Grundfos og Aalborg Universitet, hvor han blandt andet forsker i AI. Rolf fortæller, at stereotypen om en forsker, der sidder mutters alene og bliver klogere, er meget langt fra sandheden. Som forsker er man afhængig af et godt netværk - specielt indenfor et felt som AI, hvor tingene i øjeblikket udvikler sig med lynets hest. Afsnittet er optaget i april 2025 på Quist Wine i Aalborg.