
Magten
Diskutér Magten på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Magten på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Mens alles øjne var rettet mod den ukrainske præsidents besøg i Danmark, tog regeringens skatteforhandlinger en helt uventet drejning. Alt tyder på, at aftalen bliver indgået med Socialdemokratiets fjende nr. 1: Dansk Folkeparti. Det efterlader de fire blå partier på perronen. Hvem er vinder, og hvem er taber? Vi skal også forbi arbejdsmiddagen på Marienborg, hvor statsminister Mette Frederiksen tirsdag havde inviteret de nordiske statsledere og den ukrainske præsident Zelenskyj til Mortens and. Er skårene så klinket efter, at Mette Frederiksen gav sine nordiske naboer voksenskældud? Pia Glud Munksgaard, vært og politisk analytiker. Medvirkende: Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver i Statsministeriet, nu Partner i Primetime. Jacob Bruun, tidligere rådgiver i Statsministeriet, nu indehaver af Bruun Advisory. Mathilde Seiersen Lenskjold, journalist. Tilrettelægger: Theodora Renard. Video: Buster Hoff.

Trump har givet anledning til enorme hovedbrud hos regeringen. Kan de tørre sveden af panden i Statsministeriet, efter republikanerne er blevet tværet ud ved midtvejsvalget? Og har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen pludselig fået en nebengeschäft som politisk kommentator? Og så vender vi skatteforhandlingerne på Christiansborg. Pludselig er Dansk Folkeparti inde i varmen. Eller er de? Er de bare en lokkedue for at gøre de blå partier bløde i knæene. Det er til at blive paranoid af. Pia Glud Munksgaard, vært og politisk analytiker. Medvirkende: Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver i Statsministeriet, nu Partner i Primetime. Niels Th. Dahl, tidligere rådgiver for udenrigsminister Anders Samuelsen, nu politisk analytiker på Jyllands-Posten. Tilrettelægger: Theodora Renard. Video: Buster Hoff.

Det er en tirsdag, vi sent vil glemme. Først stopper Signe Munk som minister pga. stress, så skælder Mette Frederiksen ud på Finland og Norge for rullende kamera, fordi de har ringet til Putin, og så bliver Venstres Preben Bang Henriksen pludselig kylet ud af partiet efter en hemmelig afstemning. Ja, hvor skal vi nærmest starte? Vi starter hos en politisk redaktør i Norge, der har en klar besked til Mette Frederiksen: Hold nu kæft. Pia Glud Munksgaard, vært og politisk analytiker Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver i Statsministeriet, nu Partner i Primetime. Jacob Bruun, tidligere rådgiver i Statsministeriet, nu indehaver af Bruun Advisory. Theodora Renard, tilrettelægger. Buster Hoff, video.

Det kommer som et chok, da SF's minister Signe Munk meddeler, at hun har fået stress, trækker sig som minister og tager orlov fra Folketinget. Signe Munk har været helt central i regeringsforhandlingerne, og hun er meget tæt på SF-formand Pia Olsen Dyhr. Derfor er det også et kæmpe tab for SF-formanden, der i forvejen har været udfordret af SF's turbulente start i regering, at hun nu skal undvære en af sine nærmeste allierede. Medvirkende: Pia Glud Munksgaard, politisk analytiker. Jacob Bruun, tidligere rådgiver i Statsministeriet for Lars Løkke Rasmussen, i dag indehaver af Bruun Advisory. Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver i Statsministeriet for Helle Thorning-Schmidt, i dag partner i Primetime. Theodora Renard, tilrettelægger.

Chokket efter Søren Gades pludselige farvel sidder stadigvæk i os. Selvom det er en lettelse for V-formand Troels Lund Poulsen, at han ikke længere skal bøvle med Gade, har han fortsat en kæmpe udfordring med at få fortalt, hvad Venstre skal være for et parti, for nu kan vi altså ikke tåle at tale mere om Venstres rejse, og derfor har vi indført en bødekasse i studiet. Og så har fire borgerlige partier endelig taget boksehandskerne på, og forsøger nu at presse regeringen i de kommende skatteforhandlinger. Rammer de plet? Og hvor er Dansk Folkeparti? Thomas og Jacob er ikke imponerede. Medvirkende: Pia Glud Munksgaard, politisk analytiker. Jacob Bruun, tidligere rådgiver i Statsministeriet for Lars Løkke Rasmussen, i dag indehaver af Bruun Advisory. Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver i Statsministeriet for Helle Thorning-Schmidt, i dag partner i Primetime. Buster Hoff, Video. Theodora Renard, tilrettelægger.

Sent søndag aften landede en bombe i dansk politik. Den mangeårige Venstre-mand, tidligere minister og formand for Folketinget Søren Gade meddelte, at han stopper i Folketinget. Det sker kun halvanden måned efter, at han satte gang i et internt opgør i det gamle bondeparti, da han førte an i kampen mod den nye kvælstoflov. Så hvem har vundet magtkampen i Venstre? Magten ringede sammen søndag aften og debriefede situationen i Venstre. Medvirkende: * Pia Glud Munksgaard, politisk analytiker * Jacob Bruun, tidligere rådgiver i Statsministeriet for Lars Løkke Rasmussen, i dag indehaver af Bruun Advisory * Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver i Statsministeriet for Helle Thorning-Schmidt, i dag partner i Primetime * Theodora Renard, tilrettelægger

Er de blå partier regeringens nyttige idioter, eller er de i stand til at være hardcore opposition? Det bliver afgjort, når slaget om en skattereform går i gang. Ifølge både Jacob og Thomas er det de borgerliges mulighed for at presse regeringen, og derfor bør de spille højt spil. Vi vender også den borgerlige familie - hvem sidder egentlig for bordenden? Og så har en ny socialdemokratisk kaffeklub set dagens lys. Udsendelsen er optaget den 9. oktober 2026. Medvirkende: Jacob Bruun, tidligere rådgiver i Statsministeriet for Lars Løkke Rasmussen, i dag indehaver af Bruun Advisory. Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver i Statsministeriet for Helle Thorning-Schmidt, i dag partner i Primetime. Vært: Pia Glud Munksgaard. Tilrettelægger: Theodora Renard.

Hverken kong Frederik eller statsminister Mette Frederiksen kunne tage opmærksomheden, da Folketinget åbnede tirsdag. For det, alle snakkede om i krogene på Christiansborg, var et portræt af den nu tidligere formand for Folketinget, Søren Gade, der i Jyllands-Posten mildest talt blev svinet til af anonyme kilder. Og så skulle Venstrefolkene igen forholde sig til Venstre i stedet for at skyde mod regeringen. Vi vender også Socialdemokratiets opsigtsvækkende kovending i forhold til statsborgerskab, der af oppositionen bliver brugt som et slagvåben i kampen om den strammeste udlændingepolitik. Vært: Pia Glud Munksgaard. Medvirkende: Jacob Bruun, tidligere rådgiver i Statsministeriet for Lars Løkke Rasmussen, i dag indehaver af Bruun Advisory. Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver i Statsministeriet for Helle Thorning-Schmidt, i dag partner i Primetime. Tilrettelægger: Theodora Renard. Redigering: Buster Hoff.

Venstre står et svært sted. Målingerne er elendige, en dramatisk retssag internt i partiet har set dagens lys, og diskussionen om drikkevand får små stemmer i baglandet til at pippe om Troels Lund Poulsens exit. Hvad skal Venstre gøre for at komme ud af den negative spiral? Vi vender også regeringens luns fra finanslovsforslaget, hvor SF er gået med til at fjerne SU'en for nogle hjemmeboende studerende. Hvad siger det om regeringens interne magtforhold? Hvem har taktstokken i regeringen, når pengene skal fordeles? Vært: Pia Glud Munksgaard. Medvirkende: Jacob Bruun, tidligere rådgiver i Statsministeriet for Lars Løkke Rasmussen, i dag indehaver af Bruun Advisory. Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver i Statsministeriet for Helle Thorning-Schmidt, i dag partner i Primetime. Tilrettelægger: Theodora Renard. Video: Buster Hoff.

Det er ikke bare historisk, da statsminister Mette Frederiksen sammen med USA's præsident, Donald Trump, og Grønlands regeringsleder, Jens Frederik Nielsen, skriver under på en ny forsvarsaftale om Arktis. Det er også en kæmpe sejr for regeringen. Den skæbnesvangre tur til USA bliver da også veldokumenteret - det vælter frem med billeder fra lukkede møder, Mette Frederiksen på pickleball-banen og så er Løkkes pibe tilbage. Hvad sker der i de lukkede rum, og kan regeringen nu stryge den her af to-do-listen? Det ser vi nærmere på i dag, hvor vi også vender Venstre, der i disse dage inkasserer den ene elendige måling efter den anden. Hvad er vejen frem for kriseramte Troels Lund Poulsen? Medvirkende: Pia Glud Munksgaard, politisk analytiker i DR, Jacob Bruun, tidligere rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, i dag indehaver af Bruun Advisory og Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, i dag partner i Primetime. Redigering: Buster Hoff.

Statsminister Mette Frederiksen går ingen steder. Hun bliver hvor hun er, og man må forstå, at hun er klar til at tage endnu en periode i Statsministeriet, hvis danskerne vil det. Men hvorfor har hun egentlig behov for at fortælle alle, at der ikke er et formandsskifte på vej i Socialdemokratiet? Så var der jo også en russisk fregat, der gav forsvarsminister Jeppe Bruus sorte rander under øjnene. Hvad sker der på de indre linjer i ministerierne, når noget uventet rammer? Til sidst runder vi også Radikales leder, Martin Lidegaard, der i en video handler i luksus-butikken Alma. De kritiske kommentarer har stået i kø i kommentarsporet. Videoen blev fjernet fra partilederens sociale medier efter, at podcasten blev optaget. Vært: Pia Glud Munksgaard. Medvirkende: Jacob Bruun, tidligere rådgiver i Statsministeriet for Lars Løkke Rasmussen, i dag indehaver af Bruun Advisory. Steffen Hjaltelin, tidligere strateg i Venstre, i dag bestyrelsesmedlem. Tilrettelægger: Theodora Renard. Video: Buster Hoff.

Troels Lund Poulsen har kastet sig ud i en totalrenovering af Venstre. Men hvordan skal det ske, og hvem skal flytte ind? Det står stadig ikke helt klart for hverken Thomas Juul-Dam eller Niels Th. Dahl, der gæster Magten i denne uge. Vi vender også Socialdemokratiet, der mødes til årsmøde i Aalborg i weekenden. For selvom partiet har mere at glæde sig over end Venstre, så har de også tre elendige valg i ryggen. Hvordan skal de vende skuden? Vært: Pia Glud Munksgaard, politisk analytiker i DR. Medvirkende: Niels Th. Dahl, tidligere pressechef i Venstre, i dag politisk analytiker på Jyllands-Posten og Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, i dag partner i Primetime. Tilrettelægger: Theodora Renard. Video: Buster Hoff.

Et lovforslag om gødning har skabt drama i Venstre. Det er den største krise, Venstre har stået i, siden Troels Lund Poulsen blev formand. Baglandet er i oprør, og helt uhørt vil en fjerdedel af Venstres folketingsgruppe gå stik imod Troels Lund Poulsens linje. Er det det endelige opgør med landbrugs-Venstre, vi er vidne til? Hvor stiller det Troels Lund Poulsen som formand? Og kan Venstre overhovedet overleve, hvis partiet vender landmændene ryggen? Medvirkende: Pia Glud Munksgaard, politisk analytiker i DR, Jacob Bruun, tidligere rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, i dag indehaver af Bruun Advisory og Thomas Juul-Dam: tidligere rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, i dag partner i Primetime. Tilrettelægger: Theodora Renard. Video: Jonas Sindberg.

Venstre har indledt en udmattelseskrig mod Mette Frederiksen på udlændingeområdet med udspil, der skal gøre det sværere at få dansk statsborgerskab, og det er godt set, mener både Thomas og Jacob. For Mette Frederiksen er ikke helt på linje med sine regeringsmakkere her. Lidt surt er det, at Venstre kommer til at sende udspillet med interne kommentarer og rettelser til DR, men det viser i virkeligheden bare, hvordan politik bliver til. Og så vender vi SF's pressemøde, hvor Pia Olsen Dyhr bliver bombarderet med spørgsmål om ansættelsen af hendes nu tidligere rådgiver. En optræden, der udløser dumpekarakter fra de to tidligere rådgiver, der også selv deler ud af fortidens frygtelige pressemøder. Medvirkende: Pia Glud Munksgaard, politisk analytiker i DR, Jacob Bruun, tidligere rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, i dag indehaver af Bruun Advisory og Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, i dag partner i Primetime. Tilrettelægger: Theodora Renard. Video: Buster Hoff.

Stemningen i studiet er næsten lige så intens, da vi taler om moms, som da vi talte om ulven. For ifølge Thomas og Jacob er det både 'ekstremt dyrt' og 'ekstremt dumt' at bruge 17,4 mia. kr. årligt på at sænke momsen på fødevarer og fjerne den helt på frugt og grønt. Hvad er regeringens plan og bliver det overhovedet til noget? Vi har sat en salatpizza på højkant. Vi taler også om, hvad oppositionen skal stille op. Den har brug for en optur efter sidste uges selvmål. Kan skatteplanen bruges her? Og så er vi altså heller ikke færdige med SF's møgsag fra før sommeren. Medvirkende: Pia Glud Munksgaard, politisk analytiker i DR, Jacob Bruun, tidligere rådgiver for Lars Løkke Rasmussen, i dag indehaver af Bruun Advisory og Thomas Juul-Dam, tidligere rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, i dag partner i Primetime. Tilrettelægger: Theodora Renard. Video: Buster Hoff.