
Morgenknas
Diskutér Morgenknas på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Morgenknas på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Vikar-Anna har sin anden og sidste dag som vikar på Morgenknas, og derfor har hun fået lov til at komme med ugens anbefaling. Og det er bestemt ikke en helt almindelig en af slagsen. Den er stor, lavet af messing, og så kan man trutte i den. Annas hobby er nemlig at spille på trombone - et blæseinstrument, som man typisk ser i bigbands, gardere og hornorkestre. Anna har spillet på blæseinstrumenter siden hun selv medvirkede i en garder som 7-årig. Sofus derimod har aldrig spillet på nogen former for blæseinstrument, og derfor bliver han sendt på udebane. Sammen laver de to værter trombone-quiz, trombone-koncert, trombone-undervisning, og nå ja, så er det jo tirsdag, så der er selvfølgelig også plads til en omgang gemmeleg. Værter: Anna Svensmark og Sofus Faber

Dine to værter her til morgen hedder Sofus og Anna. Det er der måske intet nyt i, men så alligevel. For det er ikke den rigtige Anna - altså Morgenknas-Anna. Hun er nemlig rejst til England sammen med Frederik, Laura, Stine og Malene, som er det faste Morgenknas-hold. Det betyder at Sofus er helt alene hjemme, og derfor har han fundet en anden Anna, at lege med i dag: Anna som er vært på nyhederne og programmet "Virkelige Superhelte". Derfor bruger Sofus ekstra meget tid på at sammenligne de to Anna'er sådan så der ikke hersker nogen tvivl hos lytterne om, at de ikke er den samme. Der er også åbent for morgenhilsner, og i dag kommer der ekstra mange hilsner til hunde. Værter: Sofus Faber og Anna Svensmark

Det er blevet lille Halloween, det vil sige dagen før Halloween, og det varmer vi op til hele morgenen. Der er præmiere på VERDENS STØRSTE BØH, som er samlingen af alle de bøh'er, der er blevet sendt ind de sidste mange dage. Fredagen byder også på ugen der løb, en masse SMS'er med hilsner og halloween kostumer. Weekendalarmen går af, og i dag er det Finn, som er den aller hurtigste. Han fortæller, at han skal klædes ud som et spøgelse med en hat og en pibe i morgen. Rigtig glædelig Halloween og BØH! Værter: Anna Tychsen og Stine Schmidt Redaktør: Stine Schmidt

Det er torsdag, og det betyder selvfølgelig torsdagstema! I dag står den på SPIL DANSK, hvor vi spiller en masse dejlig dansk musik for at støtte den danske musikbranche. I ER DU VÅGEN taler Laura og Anna med 9-årige Sune, der har en dag fyldt med sjove planer. Han skal både til spejder, i biografen og til fødselsdag. Vi møder også 9-årige Antonios, der glæder sig til at hygge sig med alle sine venner i skolen: Valder, Poul, Aksel og Charlie M. Og med jeres kæmpe hjælp, har vi samlet over 100 bøh’er ind i vores skræmmekampagne! Lyt med i morgen, hvor vi sætter alle BØH’erne sammen. Det bliver helt sikkert uhyggeligt. Værter: Laura Sørensen og Anna Tychsen Redaktør: Malene Fryd Ejsing

I dag i MORGENKNAS laver vi i fællesskab et slikmanifest, hvor vi taler om alt det slik, vi fast vil have i vores slikposer hver uge. Vera på 11 år mener, at vi skal have præcis 44 stykker stærkt slik i slikposen. Senere taler vi med Pil på 7 år i “ER DU VÅGEN?”. Hun skal lave krea i skolen, og sammen med sin lillesøster Kamma når hun også lige at sende deres BØH til vores kæmpelange BØH, som vi samler på frem mod Halloween på lørdag. Skynd dig at sende dit, hvis du også vil være med, på 50 76 17 00. I SPØRGEHJØRNET stiller Frigg på 6 år et supergodt spørgsmål: “Hvorfor skal man have sele på i en bil, men ikke i en bus eller et tog?” Det skal Anna og Frederik forsøge at finde hoved og hale i. Værter: Frederik Hjerrild og Anna Tychsen Redaktør: Malene Fryd Ejsing

Det er tirsdag, og det betyder “Kan vi gætte, hvor du er?” Sofus og Frederik skal finde Nora på 9 år, der har gemt sig på badeværelset, og Zach på 11 år, der har gemt sig under sin trappe! Tusind tak for alle jeres BØH’er! Vi glæder os mega meget til Halloween. Trine og Søs har skrevet ind, at de har styr på udklædningen: De skal være en zombie-cheerleader og et pink skelet. Hvad skal du være klædt ud som? Værter: Sofus Faber og Frederik Hjerrild Redaktør: Malene Fryd Ejsing

Vi oplever tekniske problemer i dagens MORGENKNAS, så hvis du ikke fik lyttet til det hele, får du det her. Det er mandag, og vi samler ind til verdens største BØH sammen med jer og gør klar til Halloween på lørdag! Vi taler med Vera på 11 år i ER DU VÅGEN, som har fået skyr med pære og har en legeaftale efter skole, og til sidst leger Frederik og Sofus “ordet er giftigt” måske du er bedre end dem? Værter: Frederik Hjerrild og Sofus Faber Redaktør: Malene Fryd Ejsing

Laura og Frederik skyder vores alle sammens yndlingsdag i gang: Nemlig fredag! I dag er en særlig fredag, for Morgenknas er blevet nomineret til en pris. Men hvad skal med i takketalen, hvis Morgenknas vinder? Det beder Laura og Frederik om hjælp til at finde ud af, for Morgenknas er noget, som vi laver sammen. Derudover er Vera den allerhurtigste til at ringe ind til weekendalarmen - og hun deler sin teknik med resten af lytterne. Værter: Frederik Hjerrild og Laura Sørensen Redaktør: Stine Schmidt

BØH!! Der er stadig fuld gang i at samle ind til verdens største bøh med hjælp fra alle lytterne i den store skræmmekampagne. Derfor er dagens torsdagstema skræmmetema! Stine og Frederik snakker med Helene, der arbejder som skræmmer. Hun giver nogle tips til, hvordan man kan skræmme andre. Og så har Stine et rigtig godt tip til, hvad man kan gør for at undgå at blive bange. Værter: Frederik Hjerrild og Stine Schmidt Redaktør: Stine Schmidt

Der er nu kun 10 dage til halloween, og så må man altså godt begynde at varme op. Det mener Frederik og Sofus i hvert fald, og derfor sætter de gang i Morgenknas' store skræmmekampagne. Den går ud på at Morgenknas sammen med lytterne skal lave verdens største 'BØH!'. Det foregår ved at lytterne sender lydbeskeder ind, med deres bud på et 'BØH!' og det fortsætter helt frem til fredag d. 30 oktober - dagen før halloween, hvor alle bøh'erne vil blive samlet til verdens største bøh. Sofus får også læst den gode historie højt, som ham og Laura skrev igår sammen med lytterne. Den er lang, vild og skør, og Frederik hjælper til ved at lave lydbilledet i baggrunden. Værter: Sofus Faber og Frederik Hjerrild Redaktør: Stine Schmidt

Denne tirsdag sidder Sofus klar på tastaturet hele morgenen. Laura og Sofus skal nemlig, sammen med alle lytterne, forsøge at skrive en historie! De skriver en historie fordi det er tirsdag og tid til ugens anbefaling. Og denne uges anbefaling er altså at skabe en historie. Noget andet de også gør fordi det er tirsdag, er at lege 'Kan vi gætte hvor du er?'. Her ringede Ulla og Theo og Rosa ind. Om Sofus og Laura kunne gætte deres gemmesteder må du høre i programmet. Værter: Sofus Faber og Laura Sørensen Redaktør: Stine Schmidt

Efterårsferien er forbi, og det er blevet tid til at pakke skoletasken og smøre madpakker igen denne mandag morgen, som viser sig at være lidt ekstra hård for Morgenknas-lytterne. I "Er du vågen?" drømmer Alfred om en uges mere ferie, mens Agnes slet ikke kan komme ud af sengen, men heldigvis står Laura og Sofus klar ved mikrofonerne, hvor de forsøger at hjælpe dem lidt på vej. Og så er der også premieredag på HULiGENNEM, hvor første afsnit af programserien "Den Gode Historie" udkommer, og hvad det handler om, kan du høre meget mere om her i programmet. Værter: Sofus Faber og Laura Sørensen Redaktør: Stine Schmidt

Findes der noget bedre end fredag? Så skulle det da lige være ferie. Og i dag er det begge ting på samme tid. Det fejrer Frederik og Sofus med et rigtig hyggeprogram. De laver ugen der løb, prøver at slå et rekord i verdens længste smil og hører fra en lytter, der har fået fjernet en klump ørevoks på størrelse med et blåbær. Weekendalarmen går også, og Ronja er den hurtigste lytter, og det bliver selvfølgelig fejret! Værter: Sofus Faber og Frederik Hjerrild

Der er kaos fra starten af morgenstunden :O En fejl i appen gør, at Laura og Sofus ikke kan gå live, og derfor sender de den første halve time til ingen mennesker. Heldigvis får de løst problemet, og så kommer der gang i SMS'erne og opkaldene, hvor lytterne står i kø for at fortælle om deres efterårsferieplaner. Otto skal ud og grave fossiler, mens Einar skal til Magiske Dage, som er en festival, der hylder magi og trolddom. I studiet laver Laura og Sofus kastanje-dyr og spreder hygge. Værter: Laura Sørensen og Sofus Faber

Så blev det onsdag, og Frederik og Sofus står klar som to trofaste hunde bag mikrofonerne til at give dig den bedste tænkelige start på dagen. Dagens spørgsmål i Spørgehjørnet handler om hunde, og det får de to køtere til at lave et helt program om vores små venner med fire poter. Der bliver afholdt gø-konkurrence, der kommer SMS'er ind fra lytterne med sjove hundenavne, og så kan dagens ekspert løfte sløret for hvad, der er den mest sjældne hunderace i Danmark. Der er også lige tid til at tage sig af feriebarnet Nicklas Blender fra Det Store Mumseshow, som Morgenknas passer her i efterårsferien, og som i denne uge prøver kræfterne af med at lave suppe. Værter: Sofus Faber og Frederik Hjerrild