
Naturfagsdidaktiske Nuancer
Diskutér Naturfagsdidaktiske Nuancer på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Naturfagsdidaktiske Nuancer på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Hvordan skaber vi egentlig meningsfuld kompetenceudvikling for lærere – og hvem har ansvaret for den? I denne episode dykker vi ned i spændingsfeltet mellem kurser, projekter og lærernes egen faglige nysgerrighed sammen med Bente Guldbrandsen fra Novo Nordisk Fonden. Vi taler om retten til efteruddannelse, hvorfor praksisnære kurser virker, og hvorfor kontinuerlig udvikling måske er nøglen til både gladere lærere og bedre undervisning. En samtale om faglig begejstring, refleksionstid og hvorfor alle børn har ret til lærere, der bliver ved med at udvikle sig.

Hvad sker der, når naturfag møder kunst, design, fortællinger og menneskelige erfaringer? I denne liveoptagelse fra Big Bang 2026 udforsker vi de humanistiske sprækker i naturfagene sammen med forskere, undervisere og praktikere. Vi taler om nysgerrighed, kreativitet, fejlmod, materialer, fortællinger og autentiske problemstillinger – og om hvorfor fremtidens naturfag måske handler mindre om de rigtige svar og mere om at stille de gode spørgsmål. En samtale om at åbne naturfagene for flere elever, flere perspektiver og mere virkelighed. Medvirkende: Sally Thorhauge, Aarhus Universitet - Anne Louise Bang, VIA - Lasse Remmer, CFU/KP - Lene Klemensen Gade, Viborg Gymnasium. Moderator: Anette Vestergaard Nielsen

Samtale med Astrid Sinnes, Professor på Norges miljø- og biovitenskapelige universitet NMBU, i forlængelse af hendes Keynote på Big Bang Konferencen 2026.

Hvad nu hvis naturfag ikke først og fremmest handler om forklaringer, modeller og færdige svar – men om oplevelser, sansning og undren? I denne liveoptagelse fra Lærfest 2026 går vi tæt på manifestet for et andet naturfag og diskuterer, hvad der sker, når naturen får førstepladsen, teknologien skubbes til siden, og elevernes egne spørgsmål får mere plads. En samtale om naturforbundethed, undervisning uden facitliste og modet til at lade sig forstyrre. Medvirkende: Thomas Ziegler Larsen og Anette Vestergaard Nielsen

Hvorfor virker kompetenceudvikling så sjældent, når den bliver pakket som færdige løsninger? I denne episode undersøger vi, hvad der skal til for at skabe reel udvikling af naturfagsundervisningen sammen med Hanne Voldborg Andersen fra NAF. Vi taler om lærernes nysgerrighed, refleksionsrum, praksisnær udvikling og hvorfor motivation hos elever måske starter med motivation hos lærerne. En samtale om ejerskab, fællesskab og hvorfor god undervisning ikke kan downloades som plug-and-play. Medvirkende Hanne Voldborg Andersen, Thomas Ziegler Larsen og Anette Vestergaard Nielsen

Hvorfor virker nogle kompetenceudviklingsforløb – mens andre ender som dyre kursusdage, der hurtigt bliver glemt? I denne episode dykker vi ned i, hvad forskningen faktisk peger på, når lærere skal udvikle undervisning sammen. Sammen med Birgitte Lund Nielsen taler vi om fagteams, feedback, praksisnær udvikling, vejlederroller og hvorfor varige forandringer sjældent starter med et enkelt kursus – men med samarbejde, tid og modet til at prøve noget af. En samtale om kompetenceudvikling, der sætter spor – hos lærerne og hos eleverne. Medvirkende: Birgitte Lund Nielsen, Thomas Ziegler Larsen og Anette Vestergaard Nielsen

Hvorfor er det så svært at få kompetenceudvikling til at sætte varige spor i skolen? I denne episode undersøger vi, hvorfor kultur måske er vigtigere end kursuskataloger, når lærere skal udvikle sig fagligt. Sammen med Jan Sølberg dykker vi ned i evalueringskultur, stærke fagteams og spørgsmålet om, hvem der egentlig har ansvaret for udvikling – den enkelte lærer eller fællesskabet. En samtale om refleksion, modstand, skolekultur og hvorfor god kompetenceudvikling sjældent stopper, når projektpengene gør. Medvirkende: Jan Sølberg, Thomas Ziegler Larsen og Anette Vestergaard Nielsen

Der bliver hvert år brugt mange ressourcer på kompetenceudvikling af lærere. Kurser, forløb, efteruddannelse og projekter – men hvornår giver det faktisk mening i skolens hverdag? Hvornår bliver kompetenceudvikling noget, der hænger sammen med skolens praksis og den samlede udvikling af skolen – og hvornår bliver det et parallelspor, der aldrig rigtig lander? I denne miniserie undersøger vi, hvad god kompetenceudvikling er, og hvordan den kan forankres i lærernes daglige arbejde, i fagene og i skolens kultur. Vi taler med forskellige stemmer, der på hver deres måde arbejder med, forsker i eller har ansvar for kompetenceudvikling. I episode 2 taler Annette med Birgitte Pilgaard, skoleleder på Kildevældsskolen, om kompetenceudvikling set fra skolens ledelsesperspektiv – og om hvordan man som skoleleder arbejder med at skabe sammenhæng mellem efteruddannelse, hverdagens praksis og skolens langsigtede udvikling.

Der bliver brugt mange ressourcer på kompetenceudvikling af naturfagslærere - både overenskomstmidler og store beløb fra fondene. Kurser, forløb, efteruddannelse og projekter – men hvornår giver det faktisk mening i skolens hverdag? Hvornår bliver kompetenceudvikling noget, der hænger sammen med skolens praksis og den samlede udvikling af skolen – og hvornår bliver det et parallelspor, der aldrig rigtig lander? I denne miniserie undersøger vi, hvad god kompetenceudvikling er, og hvordan den kan forankres i lærernes daglige arbejde, i fagene og i skolens kultur. Vi taler med forskellige stemmer, der på hver deres måde arbejder med, forsker i eller har ansvar for kompetenceudvikling. I episode 1 taler vi med Jens Dolin, professor Emeritus ved Institut for Naturfagenes Didaktik.

Vi har besøg af Helen Holm og Louise Rasmussen fra foreningsudviklerne / Københavns Lærerforenings Kolonier, til en snak om Sciencelejrskoler og de aktiviteter, udviklede forløb og udstyr der ligger klar ude på Københavns Lærerforenings Kolonier i hele landet. Alle materialerne vi taler om kan findes her: https://kolonierne.dk/science-lejrskole/ Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand Klip: Thomas Ziegler Larsen Musik: Jens Frost

Vi har besøg af Helen Holm og Louise Rasmussen fra foreningsudviklerne / Københavns Lærerforenings Kolonier, til en snak om Sciencelejrskoler og de aktiviteter, udviklede forløb og udstyr der ligger klar ude på Københavns Lærerforenings Kolonier i hele landet. Alle materialerne vi taler om kan findes her: https://kolonierne.dk/science-lejrskole/ Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand Klip: Thomas Ziegler Larsen Musik: Jens Frost

I denne episode er der ingen gæster - der er kun Anette og Thomas der holder et redaktionsmøde der stikker af i alle retninger.

Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU/KP Musik: Jens Frost Klip: Matilde Hilligsøe

Værter: Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand Musik: Jens Frost Klip: Matilde Hilligsøe

Hvordan skaber vi naturfagsundervisning, hvor børn ikke bare svarer – men undersøger, eksperimenterer og stiller spørgsmål? I denne episode fra Big Bang 2026 dykker vi ned i undersøgende tilgange sammen med Linda Ahrenkiel fra UCL. Vi taler om materialer, sprog, science-praksisser og hvorfor et ord som ”hældning” måske ikke er for svært – heller ikke for de yngste børn. En samtale om nysgerrighed, deltagelsesmuligheder og hvordan naturfag kan vokse frem gennem leg, undersøgelser og fælles undren. Værter: Anette Vestergaard Nielsen, CFU/KP og Thomas Ziegler Larsen, Naturcenter Amager Strand Musik: Jens Frost Klip: Matilde Hilligsøe