
Professor Finn Sellebjerg var med i konferencesalen ved verdens største forskningskonference i sclerose, da der blev offentliggjort nye data fra studier af lægemidlerme remibrutinib og fenebrutinib. De tilhører begge den nye generation af medicin mod sclerose, kaldet BTK-hæmmere, der virker ved at hæmme enzymet BTK, der er nødvendigt for at aktivere visse immunceller. Ved at dæmpe aktiviteten i immuncellerne, kan BTK-hæmmere mindske sygdomsprogressionen. I denne episode af Nyt fra ECTRIMS fortæller Finn Sellebjerg, hvorfor de nye forskningsresultater om BTK-hæmmere gør ham håbefuld for fremtidens behandling af sclerose. Medvirkende: Professor i neurologi og leder af Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet i Glostrup, Finn Sellebjerg VIdenskabsformilder i Scleroseforeningen, Sidsel Brandt Hasberg