
Nyt fra ECTRIMS
Diskutér Nyt fra ECTRIMS på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Nyt fra ECTRIMS på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Sclerose rammer langt flere kvinder end mænd. Alligevel er der stadig meget, vi ikke ved om sygdommens betydning for kvindelivet. På verdens største forskningskonference om sclerose, ECTRIMS, fik kvindernes perspektiv mere plads – med oplæg om blandt andet fertilitet, graviditet og sygdomsudvikling blandt kvinder. Men hvor langt er forskningen egentlig nået? I denne episode af Nyt fra ECTRIMS deler Scleroseforeningens forskningschef, Nana Hempler, sine vigtigste højdepunkter fra konferencen i Toronto og fortæller, hvor der stadig er store huller i vores viden. Medvirkende: Chef for Forskning og Udvikling i Scleroseforeningen, Nana Hempler Videnskabsformidler i Scleroseforeningen, Sidsel Brandt Hasberg

Professor Finn Sellebjerg var med i konferencesalen ved verdens største forskningskonference i sclerose, da der blev offentliggjort nye data fra studier af lægemidlerme remibrutinib og fenebrutinib. De tilhører begge den nye generation af medicin mod sclerose, kaldet BTK-hæmmere, der virker ved at hæmme enzymet BTK, der er nødvendigt for at aktivere visse immunceller. Ved at dæmpe aktiviteten i immuncellerne, kan BTK-hæmmere mindske sygdomsprogressionen. I denne episode af Nyt fra ECTRIMS fortæller Finn Sellebjerg, hvorfor de nye forskningsresultater om BTK-hæmmere gør ham håbefuld for fremtidens behandling af sclerose. Medvirkende: Professor i neurologi og leder af Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet i Glostrup, Finn Sellebjerg VIdenskabsformilder i Scleroseforeningen, Sidsel Brandt Hasberg

Eksperimentel CAR T-behandling vækker håb – og var et tema, der gik igen på ECTRIMS, verdens største konference om forskning i sclerose. Nye studier, hvor et lille antal mennesker har modtaget behandlingen, tyder på, at den kan have en gavnlig effekt på mennesker med progressiv sclerose. Samtidig er der desværre også set alvorlige bivirkninger. Effekten ved CAR T-behandling er ikke endeligt bevist, men i denne episode af NYT FRA ECTRIMS kan du høre, hvorfor neurolog Jeppe Romme Christensen ”niver sig selv i armen” over de lovende forskningsresultater. Medvirkende: Neurolog og overlæge hos Dansk Multipel Sklerose Center, Jeppe Romme Christensen Videnskabsformidler hos Scleroseforeningen, Sidsel Brandt Hasberg Noter: I denne episode af Nyt fra ECTRIMS omtaler videnskabesformidler Sidsel Brandt Hasberg den amerikanske podcastserie RealTalk MS – og et interview med en kvinde, der har deltaget i et forskningsprojekt med CAR T-behandling. Hvis du også vil høre interviewet kan du gøre det via dette link: https://www.realtalkms.com/one-year-after-car-t-cell-therapy-with-jan-janisch-hanzlik/