
På naturens vegne
Diskutér På naturens vegne på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér På naturens vegne på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Naturmødets podcast er nået vidt omkring på tre år. Lyt bare til dette afsnit, som tager dig med på kort visit i knap halvdelen af de allerede udgivne episoder af På Naturens Vegne. Det er en appetitvækker til at gå ombord i de fulde afsnit. Episoderne, der er plukket fra, er i kronologisk rækkefølge: Vildere natur med plads til alle arter - Sæson 2 Episode 7 Naturen som klasselokale - Sæson 3 Episode 9 Om rewilding med Hans Henrik Bruun - Sæson 1 episode 3 Debat og borgerinddragelse set med unges briller - Sæson 1 episode 4 Dyrenes DNA suget ud af luften - Sæson 1 episode 11 Naturgenopretning på den helt store klinge - Sæson 1 episode 9 Natur som sommerfugle kun kan drømme om - Sæson 2 episode 10 Kan biodiversitet måles? Sæson 2 episode 12 Naturen som terapeut - Sæson 2 episode 1 Oplev kultur i naturen - Sæson 1 episode 13 Naturen i dur og mol - Sæson 3 episode 1 Biodiversitet på bundlinjen - Sæson 2 episode 11 Når gæster i naturen sætter positivt aftryk - Sæson 2 episode 8 Fjordenes hjertestarter - Sæson 3 episode 4 Drikkevand gennem naturens filter - Sæon 3 episode 10 Fremtidens skov - Sæson 3 episode 11 Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Danmarkskortet står overfor en historisk forandring. Den Grønne Trepart har gjort sit indtog i 2025 , og når de mange planlagte tiltag er implementeret, kan vi opleve langt mere natur og skov, end vi kan i dag. Og netop skov er der sat et mål for: vi skal have 250.000 hektar mere ny skov - de 100.000 hektar skal være urørt skov, der fremmer biodiversiteten. Men hvad så med resten? Det er på dagsordenen i de 23 lokale grønne treparter i 2026. I denne episode er vi på skovtur i Linå Vesterskov syd for Silkeborg. Her fortæller skovrider hos Skovdyrkerne i Midtjylland, Kristian Løkke Kristensen om fordele og ulemper ved de forskellige typer skov. Alt efter målet med skoven. Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Naturen skal være fri for pesticider og anden forurening af flere grunde. En af dem handler om vores drikkevand. For når du hælder vand op i glasset, så er det ikke en selvfølge, at det er kommet fra naturligt rent grundvand. Men det arbejdes der på - for det er nemlig både den bedste og billigste løsning. Astrup Grundvandspark ved Hjørring er et af de steder, hvor man er gået all-in for at beskytte grundvandet. Simpelthen ved at opkøbe jorden, dér hvor der er grundvandsmagasiner, så man kan styre, hvad arealet bliver brugt til og undgå forurening af grundvandet. Jakob Bisgaard er direktør for Hjørring Vandselskab, som ejer Astrup Grundvandspark, og han fortæller i denne episode om den cyklus en regndråbe gennemgår fra grundvand til forbruger og forfra igen. Men også om fordelene ved at kunne pumpe rent grundvand op - og ikke være nødsaget til at rense det med aktivt kul eller andre filtre, og om vigtigheden af at samarbejde om at beskytte vores grundvand. De danske vandværker indvandt 392 millioner kubikmeter vand i 2023 - heraf gik de 237 millioner kubikmeter til husholdningerne. Det svarer til, at vi bruger 109 liter vand om dagen pr. person. (Tal fra Danmarks Statistik) Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Afsted til havet. På med waders og ud at mærke bølgerne for at forstå, hvad en bølgetop og bølgedal er. Hvor lang er bølgen? Og så et regnestykke, der finder frem til frekvensen. Sådan kan undervisningen foregå, når man er elev på en skole, der bruger naturen som læringsrum. Naturen vil ikke andet end at være. Men den bidrager med meget mere. Også når det gælder blandt andet kreativtet og lysten til at lære i skoleårene. Hver femte af alle grundskoler i Danmark har en eller flere klasser, der bliver undervist regelmæssigt udenfor i længere perioder - og det samme gælder for hver tredje specialskole. På Naturens Vegne besøgte Udefriskolen i Fabjerg ved Lemvig og hørte om deres erfaringer efter 17 år med at bruge natur og uderum som klasselokale. Medvirkende: Lene Buchhave, lærer på Udefriskolen og modtager af Novo Nordisk Fondens Naturfagslærerpris 2025 Karen Barfoed, forskningsleder indenfor outdoorpædagogik på VIA University College. Uddannet biolog og underviser i biologi på læreruddannelsen. Rosa og Le fra 7. klasse på Udefriskolen Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

'Hvordan vil I sikre, at vi når målene for at udtage landbrugsjord?' Risikerer vi at spilde tid på virkemidler, der ikke virker?' Det er bare et par af de spørgsmål, som Ung Naturalliance krævede svar på fra toppen af Grøn Trepart under Naturmødet 2025. I de dybe, bløde stole på scenen i de unges telt, Roots, sad Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening, Søren Søndergaard, Landbrug & Fødevarer og minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus. Og på skift kom repræsentanter fra Ung Naturalliance på scenen og stillede spørgsmål, der vedrører Grøn Trepart. Det var et samarbejdet mellem DOF Ung, De Unge Biodiversitetsambassadører (DUB), FLOR (DN’s ungdomsforening), European Young Rewilders og Den Grønne Ungdomsbevægelse, som stod bag Ung Naturalliance på Naturmødet 2025. Denne episode af På Naturens Vegne er et uddrag af debatten, som den foregik på Roots-scenen på Naturmødet 2025, hvor Tobias Sandfeld Jensen styrede slagets gang. Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Skoletjenesten hos Kattegatcentret blev kåret som vinder af Danmarks Bedste Naturformidling 2025 i Thunderdome-teltet under Naturmødet 2025. Kim Kofoed og Søren Forsberg er de to medarbejdere, sm underviser i Skoletjenesten, men de deler prisen med hele medarbejderstaben på centret, som er medvirkende til, at de kan imponere, involvere og inspirere børn i alle aldre med oplevelser og viden om havet. Tag med på besøg i Kattegatcentret på en arbejdsdag i skoletjenesten og hør om tankerne bag undervisningen, som blandt andet inkluderer et naturfagligt rul til alle børn i Norddjurs Kommune og en sommercamp, som børnene vender tilbage til gang efter gang. Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Den kommende generation af biologer har store drømme og høje ambitioner om Danmarks natur. I hvert fald hvis man skal tro den lille håndfuld biologistuderende, som medvirker i denne episode af podcasten. I forbindelse med det årlige biodiversitetssymposium på SDU i Odense forholdte fire biologistuderende sig til Grøn Trepart - og her var det tydeligt, at de har ambitioner om større arealer med urørt skov, om nedlæggelse af mere landsbrugsjord og om mere oprindeligt natur. De medvirkende er: Casper Hamkens Fisker, kandidatstuderende i biologi på SDU Jens Wædele Schmidt Helldén, kandaidatstuderende i biologi på SDU Julie Hilligsøe Lisby, biologistuderende på 6. esmester på AU Sidsel Lyng Arendtsen, biologistuderende på 6. semester på AU Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Det er ved at være sidste udkald - det danske vandmiljø - vandløb, fjorde og indre farvande - gisper efter ilt, og der skal gøres noget nu. Den Grønne Trepart er en vigtig redningsaktion, som kan klare en stor del af opgaven - men ikke alene. I denne episode sidder professor i havmiljø, Stiig Markager fra Aaurhus Universitet, på en tidlig forårsdag på bænk ved Gamborg Fjord ved Middelfart og nyder udsigten - og lugten af gylle - på en og samme tid. Han peger på flere ting, der skal følge treparten for at redde patienten: de politiske forthandlinger om markreguleringen - populært kaldet kværstofhammeren - skal ende i en tilstrækkeligt restriktiv ordning. Og derudover skal der findes yderligere landbrugsjord - udover de 390.000 aftalte hektar - for at få skåret tilstrækkkeligt i kvælstofreduktionen. Men der er også ros til den Grønne Treparts-motor, som for første gang i 6.000 år sætter sig for at give arealer fra mennesket tilbage til naturen. Og ikke mindst den erkendelse af, at landbruget bliver nødt til at afgive jorde og mindske kvæstofudledningen. Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Debatten om den danske natur er mere end nogensinde i fokus. Og der bliver dagligt ytret holdninger til og om biodiversitet, kvælstofudledning, hav og fjorde - og meget andet - i medierne, på de sociale medier og ved borgermøder. Men naturen har brug for mere aktivisme og flere unge, der kan og vil gå ind i debatten og arbejdet for naturen. Og at faglig viden om naturen bliver respekteret. Det mener Sofie Graarup Jensen, som selv er 31 år gammel og ofte dukker op i debatter i medierne. Hun er biolog og underviser til dagligt på Thy/Mors HF og VUC. Derudover er hun frivillig i Danmarks Naturfredningsforening i Jammerbugt Kommune og hos DUB - De Unge biodiversitetsambassadører. Mød hende i denne episode af På Naturens Vegne. Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Grøn Trepart er nu alvor. Opgaven er stor og den haster. 98 kommuner fordelt på 23 lokale grønne treparter skal tilsammen finde 140.000 hektar lavbundsjord med randarealer, der skal tages ud af drift, og finde ud af, hvor de kan fjerne kvælstofudledning svarende til 13.780 tons og hvordan. Planerne skal være klar inden udgangen af 2025. Derfor er repræsentant for Kommunernes Landsforenings Enhed for Grøn Trepart, Birgit Stenbak Hansen på tur landet rundt for at tale med landbrugs- og naturorganisationer og polikere i byråd og kommunalbestyrelser. Der er spørgsmål, der skal besvares og kommentarer, der skal tages med hjem. Optagelsen til denne episode foregik i forbindelse med et §17.4-udvalgsmøde på Tørning Mølle i Haderslev Kommune. Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Vi har en naturarv, vi skal passe på. På samme måde, som vi skal passe på vores kulturarv. Denne episode af På Naturens Vegne er lidt anderledes. Her er det komponist, foredragsholder og kulturformidler Rasmus Skov Borring, der fortæller, om naturen i vores sange. Naturens skønhed og vigtighed dukker op i mange sange - og jo nyere de er, i jo højere grad er det også tekster, der reflekterer over vores bevidsthed om og ansvar for naturen. Og når vi synger sådan en sang som fællessang, så mærkes budskabet ekstra stærkt. I podcasten hører du udsnit af følgende sange: Den Blå Anemone, tekst Kaj Munk (1943), melodi Egil Harder (1945) - her i en instrumentaludgave indspillet af Rasmus Skov Borring Gi' os lyset tilbage, tekst Per Krøis Kjærgaard (2009), melodi Rasmus Skov Borring (2009), sunget af Morten Kjær - sang skrevet til DGI's Landsstævne i 2009 Vi henter Tidevandet ind, tekst Jens Rosendal (2012), melodi Rasmus Skov Borring (2012), sunget af Morten Kjær - skrevet til og uropført på Jens Rosendals 80 års fødselsdag. Charlotte Ostertag har tilrettelagt og produceret podcasten På Naturens Vegne for Naturmødet og Hjørring Kommune.

'Biodiversitet' er et af de mest benyttede ord i øjeblikket, når vi taler om naturen og den forandring, den står overfor. Men hvad er biodiversitet egentlig. Og hvordan måler man, om et stykke natur gør sig fortjent til at blive omtalt som biodiversitet - og ikke mindst: hvornår ved man, om man er nået i mål i forhold til biodiversitet? Udenfor Faaborg ligger Svanninge Bjerge, som er et 600 hektar stort naturområde, der ejes og forvaltes af Bikubenfonden. Området er et kuperet istids-landskab, hvor dyr og planter får lov til at vokse og udvikle sig på egne præmisser. Nogle gange af sig selv - andre gange med en hjælpende og styrende hånd. Her er denne episode af På Naturens Vegne optaget. Leder af Svanninge Bjerge, biolog, Caroline-Marie Vandt Madsen og skov- og landskabsingeniør hos Dalgas, Laura Bjerre Jordans, fortæller om arbejdet med biodiversitet i Svanninge Bjerge, men også generelt om alt det svære ved biodiversitet, som påvirkes af mange faktorer - også nogle, som vi ikke selv kan styre. Svanninge Bjerge samarbejder med Dalgas om at måle og registrere biodiversitets-processen på stedet. Data, som også bruges til bevise, at der ER tale om biodiversitet - Svanninge Bjerge er nemlig certificeret for biodiversitet. Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Vi skal have mere og bedre natur. Og det er ikke kun ambassadører for naturen, der interesserer sig for det. Det gør også Dansk Industri, som har flere end 20.000 medlemsvirksomheder i Danmark. I projektet 'Biodiversitet - inspiration til dansk erhvervsliv' samarbejder DI med WWF Verdensnaturfonden og Industriens Fond. For virksomhederne bliver nødt til at begynde at interessere sig for en bundlinje, der viser fine tal - ikke kun finansielt og på CO2-aftryk - men også hvad påvirkning af biodiversiteten angår. En virksomheds påvirkning af tabet på biodiversitet bør mindskes på lige fod med eksempelvis nedbringelse af CO2-aftryk. Problemerne hænger sammen, derfor bør løsningerne gøre det samme. Og det handler ikke kun om, at nedbringe overforbruget af jordens ressourcer, det handler også om at sikre, at der reelt fortsætter med at være ressourcer til at producere alle de varer, vi forbruger. Medvirkende: Bæredygtighedschef Kristian Gunvald fra virksomheden dbramante1928 Didde Rishøj, chefkonsulent hos DI og leder af projekt 'Biodiversitet - inspiration til dansk erhvervsliv' Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Det er hårde tider for de smukke og farverige dagsommerfugle i Danmark. Der er for lidt natur og for lidt af den rette, artsrige natur, som dækker de forskellige behov, som dagsommerfuglene har. Ikke bare som udvokset sommerfugl - men også mens den kun er et æg og i larve- og puppe-stadiet. I denne episode dykker vi ned i de udfordringer, som Danmarks dagsommerfugle står overfor. Der er kun 65 arter dagsommerfugle tilbage i Danmark og der er langt færre, end der tidligere har været. Det viser projektet Danmarks Dagsommerfugle, der følger udviklingen i bestanden. Sammen med de to biologer, Anne Eskildsen og Heidi Buur Holbeck fra Naturrådgiverne Eskildsen og Buur, som til dagligt hjælper både private og offentlige myndigheder med naturforvaltning og biodiversitetsindsatser, besøger vi et privat naturområde ved Gl. Rye i det midtjyske. Her er 27 hektar på får år blevet lagt om til et paradis for dagsommerfuglene. For det kan nemlig godt lade sig gøre at ændre naturen, så dagsommerfuglene trives igen. Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.

Efterlader motionister, vandrere og turister naturen mere slidt end da de kom? Eller er der måder, hvor man kan inddrage brugerne af naturen, så de også bidrager positivt til naturpleje og - beskyttelse? Man kan svare 'ja' til begge dele, for der er kommet et øget fokus på at inddrage andre parter end 'den ansvarlige' til at betale lidt tilbage til naturen i stedet for bare at bruge og slide ned. I denne episode af På Naturens Vegne fortæller biolog og leder af Nationalpark Thy, Else Østergaard Andersen, om fokusområder og initiativer i den 244 kvadratkilometer store nationalpark. Og Pia Stigaard Skammelsen, indehaver af Oh So Quiet, der arrangerer mini-vandreferier i naturen, fortæller hvordan hun sammen med Naturstyrelsen har eksperimenteret med at få sine gæster - på helt frivillig basis - til at lave naturplejem når de alligevel var ude i naturen. Charlotte Ostertag fra Ostertag - Podcast & Kommunikation har tilrettelagt og produceret podcasten for Naturmødet og Hjørring Kommune.