
Rappernes Bogklub
Diskutér Rappernes Bogklub på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Rappernes Bogklub på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

GULDHORNENE af Adam fucking Oehlenschläger eller for Sean bare MC Umlaut. Vi læser hæderkronet kanonlitteratur i dette afsnit, og selvom AOs udødelige digt har alt det, vi elsker - museumsheist, guldsmykker og skønjomfruer - er vi ikke blæst heeeelt bagover af hans rhymeschemes. De higer og søger i gamle bøger, men de finder ikke nogen multi-rim, det er en ting, der er helt sikker. Men det var en anden tid yo, og en anden ting, der er helt sikker, er, at du skal tjekke det her shit uuuu’!

yo! Bogklubben er tilbage fra sommerferien med blod på tanden og papercuts fra Gustave Flauberts hyperpoetiske MESTERVÆRK. Vel mødt yo! Vi svømmer i den helt dybe ende af klassikerbassinet i kompetent selskab med den legendariske musikdokumentarist, glødende AGF fan og glubske litteraturelsker Anja Pihl. Madame Bouvary er din ubestridte yndlingsklassikerforfatters ubestridte yndlingsroman, og klubben snakker seksualmoral, kønsnormer og indspist fransk spidsborgerlighed med homegirl Anja P (som er fucking knivskarp), så vi er m.a.o. på dybt, grumset brakvand uden badering og svømmevinger. Tjek’D’uw ikkå.

I dette collabo’-digtafsnit har vi besøg af saftpusheren Rasmus Sønderby oks. Vinlusen, som sammen med Andrew Davidson (tidligere gæst yoo) har podcasten 3 Glas 1 Plade. Spillereglerne for dette møde i bogklubben var, at vi hver især skulle medbringe et digt, som Ramus skulle parre med en god flaske vin. Det blev grineren, Sean blev fuld, Karim blev rørt. Aalen var som altid en stoisk bastion. Prøv lige at tjekk’ det. Hvis du vil læse med, er digtene: Tom Kristensen - Som en Clown (Fribytterdrømme 1920) Emil Aarestrup – Til en Veninde (Digte 1838) Inger Kristensen – Det Springende Punkt (Lys 1962) Hvis du vil drikke med, er vinene: Benoit Delorme, Culotte 2024, Bourgogne Vadin Plateau, Carac-Terre 2017, Champagne Pio Cesare, “Fides” Barbera d’Alba 2010, Piemonte À votre santé!

Denne korte og spændstige novelle er en vaskeægte klassiker ved de danske eksamensborde år efter år, og vi er sikker på, den har forvoldt nogle af jer lige så store problemer, som den voldte os. Helle Helle Helles litterære minimalisme giver masser af plads til fortolkning, og det gør den siiiindssygt grineren at læse, især i plenum, som vi gjorde det live på Platform K i Horsens med et deltagende, observant og knivskarpt publikum en vindstille søndag eftermiddag under den lille byfestival Horsens Holder. Vi fik jord jord under neglene neglene på den her – ikk’ snyd snyd dig selv selv!

Vi er back on our Blixen-bizness i dette afsnit om åbningsnovellen fra Vintereventyr (1942) som hedder Skibsdrengens Fortælling. Vi har igen besøg af den grineren og litteraturkyndige rapper og udgivne forfatter Shahin Aakjær, som altid sætter et smil på vores læber. Hvis du tjekker det her afsnit ud vil smilet helt sikkert også smitte dine læber som et genstridigt, væskende og selvfølgelig metaforisk herpessår. Vi snakkes!

KNOKKELMANDEN af Henrik Pontoppidan live på Tappen i Køge. Vi læste homegrown nobelprislitteratur i skikkelse af den navnkundige Pontoppidans velsagtens kendteste novelle, som kompenserer for det den mangler i solstråler og kolorit med sørgmodig gravitas og blikstille tristesse. Det er en knusende smuk og i øvrigt kort tekst (som kan læses her (link)), og det var både en fornøjelse og et privilegium at få lov til at granske den op i klubregi på scenen på Tappen i Køge på Sjælland i Danmark på Jorden i solsystemet på Mælkevejen osv. ad infinitum. Anyways, tryk play på det!

ERASMUS MONTANUS af vores fucking mand Ludvig Holberg (RIP), dansk comedys alfader, i selskab med vores fucking mand JØDEN, Aarhus-rappens halvsnalrede hyggeonkel. Ligesom Razz-money Montana flyttede Jøden til hovedstaden, han ændrede bare ALDRIG sin dialekt, ligesom han aldrig, i hvert fald ikke endnu, flyttede hjem til bjerget. Sindssyg, crazy grineren rapper, kæmpe legende. Lyt med i dette afsnit hvor bogklubben er på ekstra slap line og begiver sig ud i skuespillets ædle kunst med svingende (svigtende?) succes. Tjekkenuu’.

BARBARA af Jørgen-Frantz Jacobsen handler om kongeriget Danmarks righoldige litteraturhistories største baddie. Rigsfællesskabet wassup! Maneater, hjerteknuser, nordatlantisk dimepiece, jo jo, Barbara har været rundt om de færøske præstegårde en gang eller to, og klubben har ikke andet end betingelsesløs love for hende. Bangin’ ass bog, hvis du spørger os. Smuk, poetisk, dansk/færøsk klassikerlitteratur formidlet med RBKs blide tåberøst - såtjekdetdauud!

BLIXEN! Baronessen ypper som bekendt altid kiv i bogklubben, og denne gang, hvor vi læser Den Afrikanske Farm (1937), er ingen undtagelse. Blixens verdenskendte memoireværk er alt andet end uproblematisk eller nem at snakke om – heldigvis havde vi digter og kunstner Zahna Siham Benamor med os i de bordeauxrøde studiemøbler, og hun er, foruden at være fuldstændig genial, total grineren og bare striaght up godt selskab. Lyt med, hvis du tør, fam. Hvis du er bange, gå i kirke, fam. Ps. Den udstilling, Zahna plugger sidst i afsnittet, er d. 21. maj 2026 – IKKE d. 8.

Ayo vi læser Michael Strunge med JOSVA. Sindssyg gæst, vi ved det. Vi har kendt ham siden altid og nu er han superstar og nu læser vi tre digte fra Michael Strunges ikoniske digtsamling Vi Folder Drømmens Faner Ud (1981) sammen. Livet er mærkeligt og det blæser koldt gennem byens tomme kranium. Tak til H15 for lån af lokaler. Tak til Strunge for versene. Tak til Gud for vindstille solskinsdage og iskold Ceres Top. SALUUUUUTE!

ALT FALDER FRA HINANDEN af Chinua Achebe i selskab med Ray Samson, som udover at være en absolut skraldgrineren komiker og hardcore open-michrophone controller har en kandidat i afrikanske studier! Sygo fed gæst, sygo fed bog. Vi snakker yams og foo-foo, vi snakker stammesamfund og kolonialisme, vi snakker l-o-r-T. Tjek tjek!

KLUBBEN HOLDER DET KAFKAESQUE i dette throwback-afsnit, som blev optaget live på Teater Svalegangen i hjertet af Aarhus d. 10. april 2025, hvor vi læste Franz Kafkas verdenskendte kæmpeklassiker Forvandlingen fra 1915, om den handelsrejsende Gregor Samsa, som vågner en morgen og må konstatere, at han er blevet forvandlet til et kæmpemæssigt insekt(?). Vi læser den sammen med vores dag etter Nicho1 tidligere kendt som K-Liir, og vi kan afsløre så meget, at det er i dette afsnit, at den stærkt berusende Nabokovregel, bliver undfanget. Fix up, look sharp, tune ind!

Knud motherfuckkin Romer, baby! En af klubbens største idoler inviterede os hjem i sin lejlighed, hvor man må ryge OG beholde skoene på indenfor – oh himmelske fryd! Vi læste Knuds yndlingsdigter Rainer Maria Rilkes eneste prosaværk, Malte Laurids Brigges Optegnelser (1910), om en ung dansk digterspire med ALVORLIGE identitetsproblemer. Klassikeralarm! Der var kælderkold fransk hvidvin i glassene og løssluppen stemning i luften og det hele kulminerede i et festfyrværkeri af dampede blåmuslinger. Tro os, baby – du vil ikke gå glip af den her!

Okay tjek det her: klubben har som bekendt for vane at befare de danske landeveje, og d. 23. august 2025 kørte vi nordvest på og snakkede vores lort på Kulturmødet Mors om Thomas Manns hårrejsende klassiker Døden i Venedig (1912). Den midaldrende Gustav von Ascenbachs forelskelse i den unge polske dreng Tadzio får det til at risle koldt ned ad ryggen, men der kom som sædvanligt en underholdende samtale ud af det, og det skal du selvfølgelig tjekke ud, blood! Rappernes Bogklub live, det er som at være der selv, bare et halvt år efter ikkå. Se Venedig og dø, ååååååh Luigi!

Yes yes yall, klubben dropper heat igen! I dette afsnit læser vi Tolkiens Hobitten (1937) i selskab med rapper, freestyler, konferencier, Middle-Earth ekspert og all around good guy Henrik Hass. Vi snakker Smaug og Bolg og Oin og Gloin og Gimli. Vi snakker Radagast og Azog the Defiler og oh lawd vi snakker lårt - tjek det uuuuuuud!