
Spot på Betinia Ligaen
Diskutér Spot på Betinia Ligaen på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

Diskutér Spot på Betinia Ligaen på Podland — del din mening om hvert nyt afsnit, vurdér episoderne og find andre, der elsker podcasten.

I sæsonafslutningen har vi velkendte ansigter fra 1. division i studiet. Vi gør status på en vild sæson, holder Beckmann op på hans forudsigelser og sætter både årets hold, årets skuffelse og sæsonens største Betinia-momenter. Og så varmer vi op til næste sæson med et kig på de fire nye hold, der venter.

Horsens er tæt på at sikre sig oprykning til Superligaen, men intet er afgjort inden sidste runde. Alexander Ludwig fra netop Horsens kigger forbi Mikkel Beckmann og vikar Rasmus Stigsen i studiet.

Esbjergs træner kommer på besøg i studiet, hvor der er nok at tale om inden de sidste runder, hvor alt stadig er på spil.

Lyngby BK er tilbage i Superligaen fra næste sæson, og i den anledning har Mikkel Beckmann og Caroline Geisler inviteret Lyngbys cheftræner Andreas Bjelland i studiet til en snak om oprykningen, forløsningen og fremtiden for De Kongeblå. Som altid vender vi runden der gik, og ser frem mod en spændende runde 30.

Vi tager pulsen på en liga, der er uhyre tæt i både top og bund. I studiet har vi besøg af Hobro IK’s Christian Enemark – som endda har taget en overraskelse med fra gården.

To runder, masser at samle op på: Vi vender runde 26 og 27, får Aarhus Fremads Kasper Andersen i studiet til en snak om livet som oprykker – og runder af med et kig mod næste runde, hvor sæsonens første Superliga-oprykker kan blive fundet.

Vi samler op på runden der gik og tager temperaturen på rækken. I studiet har vi AaB-forsvarer Marc Nielsen til en snak om klubbens situation, selvforståelsen og jagten på at finde spillet igen.

Vi dykker ned i runden der gik og tager de vigtigste pointer med videre – og i studiet har vi Lyngbys klubikon Frederik Gytkjær med til en snak om klubben, oprykningsjagten og den uhyre spændende runde, der venter.

Vi er tilbage fra pausen og samler op på første runde i både opryknings- og kvalifikationsspillet. Samtidig har vi besøg af B93's kulturbærer, Andreas Heimer, som giver et indblik i en anderledes tilgang til livet som fodboldspiller - og hvordan han forsøger at nytænke rollen både på og udenfor banen.

Vi samler op på runden der gik, tager temperaturen på klubbernes situation resten af sæsonen og sætter spot på Hillerød med anfører Jonathan Witt i studiet.

Top 6-jagten er helt åben efter runden der gik. Vi har Kolding IF’s anfører Albert Nørager i studiet – og Beckmann kører simulatoren igennem: Hvem skal slå hvem, og hvad skal der til for at snuppe de sidste pladser i top 6?

David Nielsen er fortid i Horsens - det tager Caroline Geisler og Mikkel Beckmann under behandling. Og så er Middelfarts sportschef Søren Godskesen i studiet.

Geisler og Beckmann er igen klar til at smide Betinia Liga under den store lup. Vi evaluerer, hvem der kom bedst i gang med forårssæsonen og ser frem mod den kommende runde. Martin Retov er gæst i studiet, hvor han indvier os i Hvidovres bestræbelser på at vende tilbage til landets bedste række.

I denne første episode ser Caroline Geisler og Mikkel Beckmann på, hvem der har forstærket sig bedst i vinterpausen, inden vi ser frem mod den kommende runde. Og så har vi besøg af Marcel Rømer fra HB Køge, hvor han skal komme med den rutine, der skal redde klubben i den hidsige bundstrid.