25 år med Putin: Hans popularitet i Rusland skyldes ikke kun propaganda

Det kom bag på de fleste, da Boris Jeltsin i sin nytårstale i 1999 sagde, at han ville træde tilbage fra sin post som russisk præsident. Halvfemserne var et hårdt årti for russerne, og derfor var der brug for nye kræfter til at lede landet ind i det nye årtusind, lød begrundelsen. Den karismatiske, men skrantende præsident overlod roret til sin højre hånd, Vladimir Putin, der dengang var en forholdsvis anonym skikkelse. Men hans ry kom snart til at ændre sig. I de første måneder af år 2000 var Putin fungerende præsident, indtil der blev afholdt valg den 26. marts, som han kom sejrende fra med 53 procent af stemmerne. 25 år senere sidder han stadig på magten i Rusland, men det er på mange måder et forandret land. Både økonomisk, militært og ideologisk. Årsdagen giver anledning til at spørge: Hvordan har Putin præget russernes hverdag? Hvordan har han fastholdt magten? Og er der overhovedet en ideologi bag hans politik? Sovjetunionens sammenbrud i 1991 var en katastrofe for de fleste almindelige russere. Efter årtier med stabilitet og relativt velstående liv blev de kastet ud i den vilde kapitalismes kaos, præget af kriminalitet og fattigdom. Inflationen nåede på et tidspunkt forbløffende 2.509 procent, hvilket hurtigt tærede på opsparingerne for en hel generation. Drømmene om et friere og mere demokratisk Rusland begyndte at forsvinde, da oligarkerne opkøbte medier og brugte dem til at fremme deres egne interesser. Selv Boris Jeltsin, Ruslands første demokratisk valgte præsident, anvendte kampvogne til at bombe sine politiske modstandere i 1993. Under sin genvalgskampagne i 1996 brugte han alle mulige metoder, sandsynligvis også direkte forfalskninger af stemmesedler, for at besejre sin rival og forblive ved magten. Rationalet var at forhindre Gennadij Zjuganov, leder af det kommunistiske parti, i at vinde og tilbageføre Rusland til sovjettiden. Jeltsin brugte udemokratiske midler for at redde demokratiet, men demokrati er en proces, der handler om folkestyre, ikke et instrument, der kan skelne mellem sandhed og løgn eller mellem gode og onde. Jeltsins politik om at forhindre "de onde" i at få magten for enhver pris, viste sig at være ødelæggende. Godt tre år senere udnævnte han Vladimir Putin til premierminister. Jeltsin forblev den første og hidtil eneste russiske præsident, der vandt valget som oppositionskandidat. Putin har sejret i præsidentvalgene fem gange - i 2000, 2004, 2012, 2018 og 2024 - men altid som den siddende magthaver. Autoritære ledere i dag behøver ikke at tilintetgøre millioner af modstandere for at forblive ved magten. I stedet benytter de sig af en række foranstaltninger og målrettet undertrykkelse mod bestemte personer for at skabe ulige vilkår for deres modstandere. Putins handlinger fungerer som en håndbog for diktatorer verden over. Allerede under sine første to præsidentperioder underminerede han de frie medier, sendte en håndfuld af sine vigtigste rivaler i fængsel, manipulerede valgresultater og forhindrede massedemonstrationer. Senere indførte han en række undertrykkende love, eksempelvis mod ytringsfriheden. To af Putins mest markante kritikere og politiske rivaler er forsvundet fra den politiske scene: Boris Nemtsov blev myrdet i 2015, og Aleksej Navalnyj blev forgiftet og senere arresteret, inden han døde i fængslet i 2024. Ud over økonomisk depression og politisk turbulens i 1990'erne kom krigen i Tjetjenien og religiøs terrorisme. I august 1999 invaderede militante tjetjenere naboregionen Dagestan, og samtidig bombede de tre boligblokke i Moskva og andre byer. Stemningen i medierne var nærmest panisk, og én idé gik igen som et refræn: Det kan ikke tolereres længere, der må handles hurtigt! Som premierminister igangsatte Putin en omfattende militæroperation i Tjetjenien, som i foråret 2000 resulterede i, at Rusland genetablerede sin kontrol over den oprørske republik. Putin havde lært sin første lektie: Rusland måtte være en perfekt militærmaskine for at tilintetgøre sine fjender, og ledere...