3 nye teknologier, der kan revolutionere diabetesbehandling

Mere end 360 tusinde danskere og over 800 millioner verdensborgere lever med diabetes. To tal, der stiger år efter år. For samfundet er det dyrt. For den enkelte betyder det en stressende, konstant overvågning af blodsukkerniveauer for at undgå svimmelhed, besvimelse og i værste fald død. Og så er der følgesygdommene: Mange diabetes-patienter får også hjerte-kar-sygdomme, nyresvigt, synstab og nerveproblemer. Kort sagt et dårligere liv og en tidligere død. Men midt i denne sundhedskrise er der også håb i form af ny avanceret teknologi og kunstig intelligens. Vi forsker i, hvordan diabetesteknologi og brugen af AI kan gøre behandlingen af diabetes mere personlig og effektiv. Vi ser også på, hvordan det kan hjælpe den enkelte patient med at forstå sin sygdom bedre og få mere kontrol over sin hverdag med diabetes. Her giver vi en introduktion til nogle af de mest lovende nye teknologier og hjælpemidler, der er under udvikling og om få år kan være på vej ud til diabetespatienter. Traditionelt kræver diabetesbehandling meget af patienterne. Et fiktivt eksempel: Katrine er 38 år og har type 1-diabetes. Hver dag skal hun måle sit blodsukker flere gange, tælle kulhydrater i måltider og tage stilling til, hvor meget insulin hun skal tage. Hun skal samtidig forsøge at forudsige, hvordan hendes krop reagerer på motion, stress, sygdom eller en uregelmæssig døgnrytme. Det kræver viden, tid og konstant opmærksomhed. Denne byrde kan og bør lettes med teknologi og AI-baserede løsninger. På Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet samarbejder vi forskere, læger og studerende fra uddannelsen Civilingeniør i Sundhedsteknologi på at udvikle og teste nye teknologier til diabetesbehandling. Her er tre af dem, vi er i gang med at udvikle og afprøve: 1. Bedre indsigt i egne data Ny teknologi, eksempelvis kontinuerlige blodsukkermålere (CGM), aktivitetsmålere og smarte insulinpenne, kan hjælpe personer med type 2-diabetes til at få mere stabile blodsukkerniveauer. Det viser et stort forskningsprojekt, vi har lavet i samarbejde med Steno Diabetes Center Nordjylland. Når en patient får indsigt i sine egne data og mulighed for at diskutere dem med en læge eller sygeplejerske, eksempelvis hvordan ens blodsukker reagerer på bestemte måltider eller motion, bliver det lettere at forstå sygdommen og tage bedre beslutninger i hverdagen. Samtidig kan sundhedspersonalet tilbyde en mere skræddersyet behandling, i tæt samarbejde med patienten. Disse positive resultater fra forskningsprojektet kan bane vejen for, at denne teknologi bliver en del af den gængse behandling for personer med diabetes. 2. Mere individuel behandling Vi forsker også i, hvordan AI kan bruges til at finde mønstre i patienters data. Det kan også gøre behandlingen endnu mere individuel. For eksempel kunne Katrine med type 1-diabetes få analyseret sine blodsukkermålinger, aktivitetsniveau og medicinindtag. AI'en kan så opdage, at hendes blodsukker ofte svinger meget om eftermiddagen og foreslå, at hun ændrer tidspunktet for sin medicin for at undgå de store udsving. 3. Advarsler før problemet opstår Vi arbejder også på at bruge AI til at forudsige, hvornår blodsukkeret er på vej til at blive for højt eller for lavt. Det giver mulighed for at sende advarsler, før kroppen reagerer, og det bliver et problem. For diabetes-ramte betyder det færre ubehagelige episoder, som for eksempel lavt blodsukker, der kan give svimmelhed, træthed eller i værste fald besvimelse og endda være dødeligt. Det overordnede mål med alle tre teknologier er bedre sygdomsprognoser, færre komplikationer og en markant forbedret livskvalitet for patienterne. Og en behandling, der ikke kun virker i teorien, men som passer til det faktisk levede liv. En af de teknologier, der allerede er ankommet, er den kunstige 'bugspytskirtel' (automated insulin delivery-teknologi (AID) i fagtermer), hvis potentiale Videnskab.dk beskrev i 2013. Hos personer som Katrine med type 1-diabetes producerer kroppen slet i...