5 tips: Sådan styrker skrivning din hukommelse og trivsel

Selve skrivehandlingen, som er både hverdagsagtig og universel, ændrer hjernen. Fra en hastigt skrevet vred sms til en velovervejet kronik giver skrivning os mulighed for både at sætte ord på vores smerte og skabe afstand til den. Skrivning kan flytte vores mentale tilstand fra magtesløs og fortvivlet til rolig og afklaret – et skift, der afspejler vores modstandsdygtighed. Psykologien, medierne og wellness-industrien former den offentlige opfattelse af resiliens og modstandskraft: Socialforskere undersøger den, journalister hylder den, og wellness-brands sælger den. De fortæller alle den samme historie: Modstandsdygtighed er en individuel egenskab, som man kan styrke gennem indsats. Nederst i artiklen får du fem gode råd til, hvordan du kommer i gang med at skrive dig til mere modstandsdygtighed. Mange bruger skrivning til at få det bedre Den Amerikanske Psykologforening definerer modstandsdygtighed som en løbende proces med personlig vækst gennem livets udfordringer. I mit arbejde som professor i skriveforskning undersøger jeg, hvordan mennesker bruger skrivning til at navigere i traumer og praktisere modstandsdygtighed. Jeg har set tusindvis af studerende begynde at bruge det skrevne ord for at bearbejde følelser og finde en følelse af tilhørsforhold. Deres skrivevaner peger på, at skrivningen fremmer modstandsdygtigheden. Indsigt fra psykologi og neurovidenskab kan forklare hvordan. Skrivning hjælper os ud af traumer I 1980'erne udviklede psykologen James Pennebaker en terapeutisk metode kaldet expressive writing (udtryksfuld skrivning) for at hjælpe patienter med at bearbejde traumer og psykologiske udfordringer. Ved kontinuerligt at skrive om noget smertefuldt skaber man mental afstand til oplevelsen og letter den kognitive belastning. Med andre ord: Ved at eksternalisere følelsesmæssig uro og modløshed gennem skrivning kan man skabe tryghed. Det forvandler smerten til en metaforisk bog på en hylde, klar til at blive åbnet med forsæt. Det signalerer til hjernen: "Du behøver ikke rumme dette længere." Skrivning hjælper hukommelsen Det er en kompleks mental opgave at oversætte følelser og tanker til ord på papir. Det kræver, at vi henter minderne frem og planlægger, hvad vi ønsker gøre med dem, hvilket aktiverer områder i hjernen forbundet med hukommelse og beslutningstagning. Det kræver også, at vi oversætter minderne til sprog, hvilket aktiverer hjernens visuelle og motoriske systemer. Det understøtter hukommelseskonsolideringen, som er hjernens omdannelse af korttidshukommelse til langtidshukommelse, når vi skriver ting ned. Denne integration gør det muligt at omfortolke smertefulde oplevelser og håndtere følelser. Kort sagt: Skrivning kan hjælpe med at frigøre sindet til at være til stede i nuet. Skrivningens mange fordele Den tilstedeværelse, som skrivning kan fremkalde, er ikke bare en abstrakt følelse. Den afspejler kompleks aktivitet i nervesystemet. Hjerneskanninger viser, at det at sætte ord på følelser hjælper med at regulere dem. At navngive følelser – hvad enten det sker gennem bandeord, emojis eller nøje udvalgte ord – har flere fordele: Det beroliger amygdala, en gruppe neuroner, der registrerer trusler og udløser frygtresponsen 'fight, flight, freeze eller fawn' (kæmp, flygt, frys eller favn, hvor man gør alt for at behage, berolige og underkaste sig). Det aktiverer også den præfrontale cortex (forreste del af hjernens pandelap), som understøtter målsætning og problemløsning. Med andre ord: Ved at sætte ord på vores følelser kan vi skifte fra reaktion til respons. I stedet for at identificere os med vores følelser og forveksle dem med fakta kan skrivning hjælpe os med blot at blive opmærksomme på, hvad der er under opsejling, og forberede os på bevidst handling. Selv trivielle skriveopgaver som at skrive en to-do-liste stimulerer dele af hjernen, der er involveret i ræsonnement og beslutningstagning, og hjælper os med at genvinde fokus. Skrivning omformer sindet At vælge at skrive er også at vælge at ska...