75 millioner år gamle bidemærker afslører dinosaurernes 'skraldemænd'

Tyrannosaurer var ikke kun frygtindgydende jægere. De spiste også af døde artsfæller. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse på baggrund af et nyt studie Bag studiet står kandidatstuderende Josephine Nielsen fra Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet. Ved hjælp af 3D-skanninger har hun analyseret en 11 centimeter lang mellemfodsknogle fra en tyrannosaur, der levede for omkring 75 millioner år siden. Hun har arbejdet med en digital gengivelse og en 3D-udgave, som er printet på instituttet på Aarhus Universitet, og ikke med selve originalen. Det har gjort det muligt at undersøge små detaljer og måle mærkernes dybde, vinkel og placering præcist. I alt har hun identificeret 16 bidemærker. "Jeg kan dokumentere, at bidemærkerne ikke er opstået tilfældigt. De er præcise aftryk af tænderne fra en mindre tyrannosaur, der havde spist af en langt større slægtning," fortæller Josephine Nielsen i pressemeddelelsen. Knoglen stammer fra en 10 til 12 meter lang tyrannosaur og blev fundet i Judith River-formationen i Montana, USA. Den er i dag doneret til Badlands Dinosaur Museum, der ligger i delstaten North Dakota. Ifølge studiet tyder placeringen af mærkerne på, at den mindre tyrannosaur har spist af den døde artsfælle sent i forrådnelsesprocessen, hvor der kun var lidt kød tilbage på foden. Knoglen er ikke helet, hvilket viser, at dyret allerede var dødt, da det blev bidt. Forskerne har brugt et såkaldt CM-klassifikationssystem. Det er en metode, hvor hvert bidemærke vurderes ud fra faste kriterier som form, dybde og retning, så man systematisk kan skelne mellem overfladiske strejf og dybe knuse-bid.