Bakterier forvandler kartoffelskræller og muggent brød til mad

Rester fra aftensmaden, gammelt brød, brugte kaffefiltre og madvarer, som har ligget lidt for længe i køleskabet - og meget andet - havner hver dag i vores skraldeposer. Hvis vi husker at sortere det i den grønne spand til madaffald, bliver en del brugt til biogas og gødning. Mange andre steder i verden bliver det dog bare smidt ud og udgør en belastning for samfundet. Men med en ny teknologi, som er udviklet her i Danmark, kan vi i stedet omdanne det organiske affald til nyttige, nærende proteiner, som vi kan bruge til foder til køer og grise - eller endda til menneskeføde. Verdens befolkning og velstanden er stigende, og der er et presserende behov for at finde måder at producere proteinholdig mad med et mindre klimaaftryk, end kød har. For eksempel forventer WHO, at selv om flere og flere af os spiser mere vegetarisk, så vil den årlige kødproduktion alligevel stige, så vi vil nå op på 376 millioner tons i 2030. Det får behovet for dyrefoder til at stige, og dét betyder, at vi også kan forvente en betydelig stigning i behovet for foderingredienser. I Danmark er det cirka 75 procent af de landbaserede afgrøder, der bliver brugt som foder i svine-, kvæg- og hønsefarme. Derudover importerer Danmark årligt 1,5 millioner tons sojaskrå (restprodukt ved produktion af sojaolie, red.) til foder fra Argentina og Brasilien, ofte fra skovryddede områder. Hvis vi kan bruge det organiske affald til foder, kan vi begrænse vores brug af de knap så klimavenlige sojaskrå. Samtidig kan vi imødegå den stigende efterspørgsel på dyrefoder - uden at bruge endnu flere marker til at producere dyrefoder frem for mad til os mennesker. Men hvordan omdanner man lige madaffald til spiselige proteiner? Her kommer mikroorganismer ind i billedet! Der findes trillioner af mikroorganismer i verden. Langt de fleste er gode, nyttige mikroorganismer, som kan hjælpe med at formindske forurening, forbedre jordens frugtbarhed, reducere tab af biodiversitet - og ikke mindst at omdanne affald og restprodukter fra landbruget til nyttige produkter. Mikroorganismer såsom svampe, alger og bakterier nedbryder madvarer (du kender det fra den mugne brødskive i skuffen - den skal du dog ikke spise). Efterfølgende kan vi bruge mikroorganismerne (der har vokset sig store og stærke på dit gamle brød) til for eksempel proteinrigt grisefoder. Især bakterier er velegnede til at lave affald om til mad, fordi de vokser virkelig hurtigt og har et højt proteinindhold. Og så har de også en attraktiv sammensætning af aminosyrer med et højt indhold af essentielle aminosyrer såsom cystein, leucin, isoleucin, lysin, methionin o.a. Aminosyrer er byggestenene i proteiner, og de essentielle aminosyrer kan mennesker og andre pattedyr ikke producere selv. Dem skal vi spise os til. Derfor er det attraktivt med et højt indhold af lige netop de essentielle aminosyrer. Derudover, så har bakterier tillige et lavt fedtindhold. Til gengæld har de et højt nukleotidindhold. Nukleotider er de små byggeklodser, som strengene i DNA og RNA er lavet af, og for mange af dem er et minus. Nukleotider indeholder nemlig puriner, som nedbrydes til urinsyre, der et af kroppens affaldsstoffer. Hvis vi har for meget urinsyre i kroppen, kan det aflejre sig omkring leddene og i værste tilfælde medføre gigt. Det er muligt at bearbejde det mikrobielle protein og trække det rene protein ud, så vi ikke får nukleotiderne med. Det kan man bruge som køderstatning eller til mælk, yoghurt eller is. Forskere på både DTU og Københavns Universitet er i gang med at udvikle effektive metoder til netop at bearbejde proteinet fra mikroorganismer til mad, vi mennesker kan spise, men teknologien er stadig under udvikling. Men mikrobielt protein kan med fordel og uden problemer anvendes i dyrefoder. I første omgang kræver det dog, at vi laver vores madaffald om til biogas. Så første led i at omdanne affald til mad, er altså at lave det om til biogas i et biogasanlæg. Indtil for ganske nylig har vi i Danmark brændt vores madaffald samm...