Begynderens guide: Sådan læser du verdens ældste skriftsprog

For over 5.000 år siden sad vores forfædre i den del af verden, vi i dag kender som Irak, og griflede tegn ind i tavler af ler. I dag har de efterladt os det allertidligste spor af et skriftsystem: Kileskriften. Men hvordan forstår vi og læser vi verdens ældste skriftsystem i dag? Det kan du lære i artiklen her. Kom i kileskriftskole med Videnskab.dk. Teksten, vi skal oversætte i artiklen, er en gammel lovtekst fra den mesopotamiske oldtidsby Babylons første storhedstid. Til at hjælpe os med at oversætte teksten har vi allieret os med Troels Pank Arbøll. Han er lektor i assyriologi - og har en hund og fem guitarer. Og så er han vores guide ind i kileskriftens verden. Det er nemlig Troels Pank Arbølls arbejde at læse de ældgamle skrifter, som vi forsøger at forstå. Et arbejde, der består i tre led, som vi gennemgår i artiklen her. Kileskrift er oftest presset ind i skrøbelige tavler af vådt ler eller kradset ind sten. Men tavlerne holder faktisk godt over tid. Som oftest kan forskerne dog ikke sidde og arbejde med tavlerne på deres kontorer ude på universiteterne. Første opgave er derfor at lave en kopi af tavlen; at overføre kileskriften fra tavlen til papir, så Troels Pank Arbøll og andre assyriologer verden over kan arbejde videre med teksten. "Vi forsøger at lave en håndtegnet kopi af, hvad vi ser på de her tavler. Vi tegner simpelthen de kileskriftstegn, vi kan se," forklarer Troels Pank Arbøll. Det lyder jo egentlig nemt. Men der er mindst tre udfordringer, som forskerne allerede støder på her i første stadie. For det første fisker man meget sjældent bare hele og perfekte tavler med kileskrift op af jorden. Byerne, som tavlerne er fundet i, er ofte brændt ned på grund af krige og katastrofer. Så tavlerne har ligget længe i jorden. Derfor smuldrer tavlerne nemt. Samtidig er tavlerne typisk spredt i mange stykker, når arkæologerne graver dem ud. "Så der er et stort puslespils-arbejde i at få sat de her fragmenter sammen," siger Troels Pank Arbøll. Når tavlerne endelig er samlet, er der endnu en udfordring. Så skal eksperter nemlig til at tyde, hvad der rent faktisk står. Det er heller ikke helt så nemt, som det måske lyder. Kileskrift er en 3D-skrift. Den er griflet ind i fugtige lertavler, der er blevet bagt eller tørret i solen. Hvor svært eller let det er at gengive skriften er altså afhængigt af, hvor dybt eller overfladisk kilerne er præget ind i tavlerne. Og så er der en sidste udfordring: en til tider mikroskopisk håndskrift! "Det har kæmpestor betydning, hvor stort de skriver. Jeg bruger briller og har lidt dårlige øjne, og der er simpelthen nogle af dem, der skriver så sindssygt småt, at det kan være svært at rekonstruere," siger Troels Pank Arbøll. Somme tider må forskerne altså bruge en lup. Du kan få fornemmelsen af at have en lertavle i hænderne her: Så selve fortolkningsarbejdet - altså det første skridt, hvor assyriologerne kopierer fra tavlen til papir - kan lede til store uenigheder og diskussioner forskere imellem: er den håndtegnede kopi korrekt gengivet eller ej? "Nogle gange har det kæmpe betydning for, hvad vi faktisk forstår i teksten," konstaterer vores danske kileskrifts-guide. Vender vi tilbage til Hammurabi-stenen og tekstpassagen, vi indledte artiklen med, har vi her i første stadie gjort følgende arbejde: Men hvad står der så? Hvad betyder den mærkelige kileskrift overhovedet? Og hvordan får vi den omdannet til en fonetisk skrift, som gengiver lyd, og nogle bogstaver og et alfabet, som vi kan arbejde videre med? Det er næste skridt i Troels Pank Arbølls detektivarbejde. Her stiller assyriologen sig selv en masse spørgsmål: Hvilket oldtidsprog er teksten skrevet på? Ofte vil valget stå mellem sumerisk eller en dialekt af akkadisk. Vores tavle er akkadisk, nærmere bestemt den oldbabylonske dialekt! Hvilken type tekst er det? Er det en lov? Et regnskab? Eller et religiøst ritual? "Det giver en fordel, når du ved, hvilken type tekst det er, for så ved du allerede, hvilke ord du skal lede efter," ...