Beslægtet med en person med ADHD? Så stiger risikoen for at begå kriminalitet

Når personer med ADHD ender på kant med loven, er det sjældent en ren tilfældighed. Forskere har længe kendt til den statistiske sammenhæng mellem ADHD og kriminalitet, men et nyt, stort studie kaster nu mere lys over forbindelsen. Forklaringen skal ikke kun findes i opvækst, sociale forhold eller omgangskreds. En stor del af svaret ligger dybere. Helt nede i arvemassen. Studiet, der er udgivet i tidsskriftet Biological Psychiatry, er et af de største af sin slags. Ved hjælp af detaljeret svensk registerdata har forskerne analyseret oplysninger om over 1,5 millioner personer født mellem 1987 og 2002. Det særlige er, at forskerne ikke blot har undersøgt personer med ADHD isoleret. De har kortlagt hele familietræer for at se, hvordan risikoen for kriminalitet fordeler sig blandt slægtninge. ADHD og impulsivitet At personer med ADHD har en øget risiko for at begå kriminalitet, er veldokumenteret. Blandt andet viser en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) fra 2017, at personer med ADHD er voldsomt overrepræsenterede i de danske fængsler. Ifølge Niels Bilenberg, der er professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Syddansk Universitet, handler den øgede risiko helt grundlæggende om et af kernesymptomerne ved diagnosen: Impulsivitet. "Rigtig mange med ADHD har en tendens til at handle uden at overveje konsekvenserne." Det billede genkender Per Hove Thomsen, ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor ved Aarhus Universitet. ADHD indebærer ofte en høj grad af impulsivitet og rastløshed, hvilket kan gøre det lettere at havne i konflikter og risikoadfærd. Et norsk studie fra 2021 viser en direkte sammenhæng mellem sværhedsgraden af impulsive og hyperaktive symptomer hos voksne med ADHD og en højere forekomst af kriminalitet og domme. Men en diagnose er ikke en dom, understreger Niels Bilenberg: "Det er jo ikke det samme, som at når man har ADHD, så er man kriminel. Men der er bare en højere risiko, når man er mere impulsiv." Denne impulsivitet kommer ifølge professoren ofte til udtryk i konkrete hverdagssituationer, hvor konsekvensberegningen svigter. Det gælder især i trafikken, hvor det kan gå for stærkt, eller hvor man sætter sig bag rattet med en promille i blodet. Men det ses også i nattelivet, hvor konflikter hurtigere kan eskalere til vold, eller gennem misbrug. "Det er almindeligt kendt, at personer med ADHD medicinerer sig selv med hash og spiritus," fortæller Niels Bilenberg og påpeger, at dette misbrug i sig selv øger risikoen for at ende i kriminalitet. Der er dog også en rent metodisk krølle på halen. Forfatterne bag det nye svenske studie påpeger nemlig, at netop impulsiviteten kan gøre kriminaliteten mere synlig. Hvor planlagt kriminalitet ofte udføres i det skjulte, er impulsive handlinger ofte lettere for politiet at opdage. Derfor kan en del af den statistiske sammenhæng også skyldes, at personer med ADHD har en højere risiko for at blive taget i deres lovovertrædelser sammenlignet med andre kriminelle. Det ligger i generne Det nye ved det svenske studie er påvisningen af, hvor tæt ADHD og kriminalitet følges ad genetisk. Studiet viser, at jo tættere genetisk bånd, man har til en person med ADHD, desto højere er ens egen risiko for at begå kriminalitet, også selvom man ikke selv har diagnosen. Risikoen var absolut højest hos enæggede tvillinger. Herefter faldt risikoen hos tveæggede tvillinger og helsøskende for til sidst at være lavest hos fætre og kusiner. Forskerne har fundet det måske stærkeste bevis for genetikkens rolle ved at udnytte en smart detalje i familiemønstrene: Forskellen på hel- og halvsøskende. Halvsøskende, der har samme mor, vokser nemlig ofte op i samme hjem og under samme vilkår som helsøskende. Deres sociale miljø er altså stort set ens. Forskellen ligger i biologien. Helsøskende deler cirka 50 procent af deres gener. Halvsøskende deler kun cirka 25 procent. Studiet afslører, at risikoen for at begå kriminalitet falder markant hos halvsøskend...