Bier går i giftig nikotin-fælde: Er det farligt?

Vi forbinder ofte naturen med noget mildt og helende, men det er bestemt ikke altid tilfældet. Gennem evolutionen har organismer kæmpet for deres overlevelse. Om det er gøgeungen, der skubber andre fugles æg ud af reden, eller mikroalgen, der udsender toksiske kemikalier for at skræmme vandlopper væk. Planterne er ingen undtagelse, snarere tværtimod. At være bundet til jorden stiller store krav til plantens evne til at forsvare sig, og det har tvunget dem til at udvikle et nobelprisværdigt kemisk beredskab. En del af dette kemiske beredskab er udviklingen af toksiske stoffer, som for eksempel opiumvalmuens produktion af morfin eller alkaloidstoffet nikotin, der produceres i tobaksslægten (Nicotiana). Med nikotin er planten beskyttet mod fjender, da stoffet virker som et højpotent insekticid. Det fungerer som en nervegift med kramper, lammelser og død til følge. At vi ikke også falder døde om efter et sug på en nikotinrig cigaret, har ikke meget at gøre med, om vi er følsomme over for nikotin eller ej. Ser man på nikotin per kropsmasse, skal der faktisk meget mindre nikotin til, for at et menneske omkommer end et insekt. Årsagen ligger delvist i, at vi er gigantisk store i forhold til insekter, og mængden af nikotin i en cigaret er lille, sammenlignet med når et insekt 'sætter tænderne i' et nikotinholdigt blad og overskylles af giftstoffet. En blomstrende plante står over for dilemmaet af både at skulle skræmme sine fjender væk og samtidig tiltrække sine bestøvere. Det nytter ikke noget at være så fuld af gift, at bestøvningen ikke sikres. Dette løses for eksempel ved at holde giftstofferne i de rigtige væv og sørge for, at den lækre, søde nektar er fri for diverse skadelige stoffer. Men det betyder ikke, at nektaren er helt fri for indhold af forskellige stoffer. At være dødeligt giftig er et spørgsmål om dosis, og stoffer, der er giftige i store doser, er det ikke nødvendigvis i små. Det gælder også for insekterne. I nogle planter indeholder nektaren mindre koncentrationer af nikotin, og et studie har vist, at det faktisk virker attraktivt på humlebier. I et forsøg blev humlebier præsenteret for valget mellem to forskelligt farvede kunstige blomster. En blå blomst indeholdt vand, og en lilla blomst indeholdt sukkervand. De samme bier blev gentagne gange introduceret for disse to blomster, og over tid blev de bedre til at vælge den lilla, sukkerholdige blomst. I et lignende forsøg tilsatte forskerne naturligt forekommende koncentrationer af nikotin til sukkervandet i den lilla blomst. Man kunne tro, at det ville skræmme humlebierne væk, men tværtimod var bierne markant hurtigere til at genkende de nikotinholdige blomster og vælge dem frem for den blå, vandholdige blomst. Evnen til at lære steg altså, og de mindre doser nikotin lokkede bestøvere til, lidt ligesom en pakke cigaretter lokker en ryger til. Store doser nikotin virkede afskrækkende, men mindre doser var direkte attraktive. Hvad får bierne så ud af at være så ihærdige i deres tilvalg af nikotinen? Ikke meget konstruktivt, viser samme studie. For snød man bien og byttede rundt på blomsternes farver, havde bierne, der spiste nikotinholdig nektar, svært ved at regne byttelegen ud. Bier, der fik sukkervand uden nikotin, var hurtigere til at løse forskernes bytteleg og valgte oftere de sukkerholdige blomster uanset farve. Stillet over for valget vælger bier altså nikotinen, selvom det ikke gør dem godt. Måske kan cigaretrygere eller snusforbrugere relatere til dette. Det er interessant, at nikotins evne til at virke afskrækkende eller attraktivt afhænger af dosis. Biers tiltrækning til nikotin får dog en brutal klang, da nikotin har fungeret som skabelon for neonikotinoider, en gruppe pesticider, der anvendes massivt verden over. Neonikotinoider ligner nikotin, og virkningen på bierne er derfor også tilsvarende. Her bliver doseringen igen højaktuel. I høje doser dræber neonikotinoider bierne. Men i doser man kan finde i nektar, hvor pesticiderne bruges, vælger bier su...