"Bombastisk": Advarsel om alkohol og hjerneblødning møder kritik

Det er skadeligt for helbredet at drikke meget alkohol - det viser videnskaben gang på gang. Men er det også slået fast, at "et stort alkoholforbrug fører til større og tidligere hjerneblødninger" - sådan som det lyder i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitetshospital? Både DR og B.T. herhjemme har skrevet om forskningen, som sidstnævnte endda kaldte for et "chokstudie". Og som universitetet selv skriver i pressemeddelelsen, så har resultaterne "allerede vakt stor opmærksomhed i USA", hvor de er blevet omtalt hos New York Times, CNN, National Geographic, Fox News og Good Morning America. Er der dækning for overskrifterne i Danmark? Nej. Det nye studie viser ikke, at alkohol er årsag til alvorlige hjerneblødninger. Det viser heller ikke, at et højt alkoholindtag øger risikoen for at blive ramt af et 'stroke' tidligere i livet. Det fastslår alkoholforsker Anna Mejldal over for Videnskab.dk. "Man går for langt i sin formidling, i forhold til hvad resultaterne af studiet kan bære," siger hun om pressemeddelelsen fra Aarhus Universitet. Samtidig kalder medieforsker Maria Bendix Wittchen sagen for "et eksempel på, at man formidler vigtig forskning uden at tage de fornødne forbehold". Videnskab.dk har fået en forsker og pressemedarbejder fra Aarhus Universitetshospital til at forholde sig til kritikken. Se deres svar til sidst i artiklen. For at undersøge påstanden om alkohol og hjerneblødninger har vi talt med: Anna Mejldal, biostatistiker og postdoc ved Enhed for klinisk alkoholforskning, Syddansk Universitet (SDU), hvor hun blandt andet forsker i effekter af alkoholmisbrug Maria Bendix Wittchen, ph.d., studielektor og medieforsker ved Roskilde Universitet (RUC), hvor hun blandt andet underviser ph.d.-studerende i god forskningsformidling Det nye studie er et såkaldt tværsnitsstudie, hvor man sammenligner forskellige patienter. I deres analyse ser forskerne på data fra i alt 1.600 amerikanere, som har været indlagt med hjerneblødning. Heraf har 104 patienter fortalt, at de drikker mindst tre genstande om dagen, hvilket forskerne definerer som et højt alkoholforbrug. Forskerne ser så på skanninger af hjerneblødningens karakter i forhold til alkoholforbrug. På den baggrund konkluderer de, at et højt forbrug "er forbundet med" større, mere alvorlige hjerneblødninger. De konstaterer også, at patienter med et højt alkoholforbrug var yngre, da de blev indlagt - i gennemsnit 64 år - i forhold til et snit på 75 år blandt de øvrige. Der er dog en række begrænsninger ved studiet. Det skriver forskerne også selv i deres studie. Man kan for eksempel ikke pege på alkohol som en direkte årsag til, at man får værre hjerneblødninger. Det vil nemlig kræve grundigere undersøgelser, understreger de. Dén pointe er bare ikke med i pressemeddelelsen fra Aarhus Universitet. Det fremhæver de forskere, som har gennemgået indholdet af den for Videnskab.dk. "Det er problematisk og et klassisk eksempel på, at man forveksler en betinget sammenhæng med en årsagssammenhæng," siger Anna Mejldal fra SDU. For at forklare forskellen kommer hun med det, hun kalder et "absurd" eksempel på en betinget sammenhæng, der bliver gjort til en årsagsforklaring: "Man ser på folk, der har fået en parkeringsbøde og finder ud af, at dem med sølvfarvede biler er yngre. Derpå konkluderer man, at det at have en sølvfarvet bil generelt får folk til at parkere forkert tidligere i livet." Pressemeddelelsen fra Aarhus Universitet gør noget lignende, mener hun. "Studiet sammenligner udelukkende personer, der allerede har haft en hjerneblødning. Det betyder, at resultaterne handler om forskelle inden for dén gruppe - ikke om, hvem der i den øvrige befolkning får en hjerneblødning." "Man kan altså ikke ud fra disse data sige, at alkohol generelt gør hjerneblødninger mere alvorlige og får dem til at komme tidligere." Hun peger på flere konkrete formuleringer fra pressemeddelelsen. "Alkohol får hjerneblødninger til at ramme yngre og hårdere" - overskriften på pressemeddelelsen. "Vores...