Brækkede ben, skiløbers tommel og slædehoved: Deltagerne ved Vinter-OL risikerer liv og lemmer
Atleterne ved vinter-OL kæmper imod både tyngdekraften og fysikkens love. Mange af deltagerne bevæger sig i halsbrækkende fart ned ad stejle, snedækkede skråninger eller suser hen over isglatte overflader i jagten på verdensrekorder og en plads på podiet. Men selvom disciplinerne holder publikum på kanten af sædet, udsætter de også deltagerne for en betydelig risiko for skader. Det blev vi endnu en gang mindet om, da den amerikanske alpinløber Lindsey Vonn brækkede benet i et skrækstyrt blot få sekunder inde i sit styrtløb under legene i Milano-Cortina. Men det er langt fra første gang, en deltager ved Vinter-OL er kommet til skade under legene. Fire atleter er omkommet under vinterolympiske konkurrencer eller i forberedelserne til dem, senest den georgiske kælkekører Nodar Kumaritashvili, der døde efter at være kørt ind i en mur under en træningskørsel ved vinter-OL i Vancouver i 2010. Blandt de 15 sportsgrene på programmet ved årets vinter-OL er der dog nogle, der skiller sig ud som særligt risikofyldte. Ski og snowboard Blandt disciplinerne på sne lader ski og snowboard til at være de mest risikable. I alpint skiløb (styrtløb) er der 75 procents risiko for, at professionelle udøvere pådrager sig mindst én skade i løbet af en sæson. De fleste er akutte traumatiske skader som følge af styrt eller sammenstød. Mandlige alpinløbere har generelt større risiko for skader (især på overkroppen), mens kvinder har en højere risiko for knæskader. Videoanalyser af skader i alpint skiløb viser, at næsten alle skaderne opstår, når skiløberen drejer eller lander efter et hop. Men når man tager i betragtning, at olympiske atleter konstant presser grænserne for, hvad der overhovedet er muligt, er det nok ikke så overraskende. Både drej og landinger bringer desuden knæene i en særligt sårbar position. Den belastning, der påvirker leddet, kan svare til op mod tre gange skiløberens egen kropsvægt. Det er én af forklaringerne på, at ledbåndsskader i knæet er så udbredte i skiløb. Mandlige skiløbere har større risiko for at beskadige det mediale kollaterale ligament (MCL), også kaldet det indre sideledbånd, som er et stærkt bindevævsbånd på knæets inderside, der forbinder lårben og underben. Det stabiliserer knæet ved at forhindre, at det vinkler for meget indad. Kvindelige skiløbere har tre gange så stor risiko for skade på ACL som mandlige Samme undersøgelse viste, at kvindelige skiløbere næsten tre gange så ofte pådrager sig en skade på det forreste korsbånd (ACL), som er afgørende for både at kunne strække og bøje knæet. Ser man på 100 kvindelige skiløbere i løbet af én sæson, vil omkring otte opleve en alvorlig korsbåndsskade. Ni dage før sit styrt ved Vinter-OL rev Lindsey Vonn det forreste korsbånd over i sit venstre knæ. Det illustrerer tydeligt, hvor hård sporten kan være. Skader på fingre, hænder og håndled er også udbredte. De opstår typisk ved styrt, enten når skiløberen rammer en genstand, eller når sportsudøveren forsøger at tage fra i faldet. Falder man med en skistav i hånden, kan det føre til den særlige skade, der kaldes 'skiløbers tommel'. Her bliver det ledbånd, som er med til at stabilisere tommelfingeren, beskadiget. Selv om fingerskader kan være generende, betyder de ikke nødvendigvis, at atleten må udgå. Det viste den italienske skiløber Sofia Goggia i 2022, da hun brækkede flere fingre under en konkurrence, blev opereret natten over og var tilbage på pisterne allerede dagen efter. Snowboard står også for et betydeligt antal skader, blandt andet efter fald på strakte arme samt ryg- og hovedskader. I takt med at disciplinerne bliver mere ekstreme, og udøverne udfører stadig mere risikable tricks og presser grænserne for det mulige, kan det betyde endnu flere skader hver sæson. Kælkesport Blandt de mest risikofyldte vinterdiscipliner på is ligger bobslæde, kælk og skeleton helt i toppen. 'Slædehoved' er den betegnelse, som bruges om det symptomkompleks, der rammer atleter i disse sportsgrene. Det dækker over hovedpine, sv...