Da indbildt syge lukkede en hel skole ned: Nocebo-effekten i praksis

Da en lærer ved en high school i Tennessee mødte på arbejde i 1998, klagede hun over en 'benzinagtig lugt' og svimmelhed. Kort efter begyndte mange elever og ansatte at rapportere symptomer på kemisk forgiftning. Hele 38 personer fik så voldsomme symptomer, at de måtte indlægges til observation natten over. Alligevel fandt man ingen tegn på kemisk forurening på skolen. Hvordan kunne ansatte og elever på denne amerikanske high school få så kraftige reaktioner uden at være udsat for et giftstof? Forklaringen er nocebo-effekten. De fleste kender placebo-effekten, hvor en person oplever en gavnlig virkning på deres fysiske eller mentale velbefindende, selvom de har fået 'narremedicin' eller behandling, simpelthen fordi de tror, medicinen eller behandlingen virker. Nocebo-effekten er det modsatte. Effekten opstår, når vi forventer et negativt udfald af en ufarlig behandling eller situation, og netop denne forventning udløser forværrede symptomer. De ansatte og eleverne på den amerikanske high school var overbeviste om, de blev udsat for et giftigt gasudslip. Derfor forventede de symptomer. Denne negative forventning fik dem til at føle sig syge, selv om der ikke var et gasudslip. Når en læge udskriver en recept på et nyt lægemiddel, skal vedkommende oplyse om mulige bivirkninger som led i det informerede samtykke. Men kendskab til bivirkningerne kan få os til at forvente dem – og dermed opleve flere bivirkninger. En stor forskningsgennemgang fandt, at næsten 73 procent af deltagerne i lægemiddelforsøg, som fik placebo og blev informeret om mulige bivirkninger, rapporterede bivirkninger, selv om de ikke havde fået aktiv behandling – et eksempel på nocebo-effekten. Placebo- og nocebo-effekter kan også påvirke effekten af reelle medicinske behandlinger. I et studie rapporterede deltagerne, der havde fået at vide, at en kraftig smertestillende medicin ville give markant lindring, omtrent dobbelt så meget smertelindring som de deltagere, der fik samme medicin uden at vide, at den var smertestillende. Men når deltagerne blev ledt til at tro, at den samme medicin ville forværre deres smerter, oplevede de ingen lindring, som om de slet ikke havde fået medicinen. Vi ved allerede, at man ved blot at advare folk om mulige bivirkninger kan gøre dem mere tilbøjelige til at opleve dem. Vi ved også, at tidligere oplevelser i forbindelse med behandlinger præger både vores forventninger og oplevelser. Hvis vi tidligere har oplevet smerte i forbindelse med en behandling, kan det få os til at forvente – og dermed opleve – mere smerte, næste gang vi får den samme behandling. I dag peger stadig mere forskning på, at nocebo-effekten også kan spredes socialt mellem mennesker. Med andre ord kan vi blive 'smittet' af andre, lidt som med en forkølelse – bortset fra at smitten her sker alene ved at iagttage andre. Negative forventninger kan sprede sig fra person til person, hvilket blev vist i et eksperiment. At se en anden opleve mere smerte som reaktion på en behandling fik observatøren til selv at mærke mere smerte, når det blev deres tur, selvom de faktisk modtog 'narre-behandling'. De sociale medier forstærker dette fænomen ved at sprede personlige beretninger om død og ulykke langt bredere og hurtigere end tidligere muligt, uanset om beretningerne er korrekte eller ej. For eksempel skrev rapperen Nicki Minaj i 2021 et tweet, hvor hun hævdede, at 'vaccinen' (fomentlig COVID-vaccinen) var skyld i, at hendes fætter i Trinidad fik hævede testikler og sågar 'blev impotent' efter stikket. Tweetet nåede ud til hendes millionvis af følgere og fik over 100.000 likes. Det blev tilbagevist få dage senere. Et studie viste, at negative historier om bivirkninger ved COVID-vaccinen – især fra venner eller sociale medier – var forbundet med stærkere forventning om selv at få de samme symptomer. Forventningerne forudsagde endda de faktiske bivirkninger, folk rapporterede efter vaccination. Et australsk studie fandt, at effekten var stærkest hos personer, der i forve...