Danmark er kreativ, når der skal sikres mod stormflod. Her er 3 vilde eksempler

Hele to gange i 2024 vågnede borgerne i Vejle midtby til ødelæggende oversvømmelser. I Kerteminde kan op imod 40 procent af boligerne være ubeboelige om 50 år. Og rundt omkring i landet må marker beskyttes med høje mure mod havets bølger. Moder Jord bider hyppigere fra sig, og i hele landet undersøges der løsninger på, hvordan man kan beskytte sig mod havvandsstigning og stormfloder, som der kommer flere og flere af. Et af de steder er på Syddansk Universitet, hvor der er oprettet et elitecenter med det mundrette navn: 'Elite Centre of Aquatic Nature-based Solutions for climate change adaptation' - eller bare Aqua-Nbs. I spidsen for centret sidder lektor Cintia Organo Quintana, som leder efter løsninger på, hvordan vi kan slå to fluer med ét smæk: Beskytte mod havet og samtidig styrke livet i havet. Hun giver her tre bud på danske projekter, der arbejder med netop de løsninger. På Nordfyn nær Bogense har man siden 1871 gjort, hvad man kunne for at holde havet væk fra landbrugsjorden. Dengang drænede man området for vand og byggede diger til at holde bølgerne på afstand, så jorden kunne dyrkes. Men i 2014 købte Aage V. Jensens Naturfond området, ødelagde digerne og gav igen havet adgang til det 214 hektar store område. Nedenfor kan du se, hvilken forskel det på ti år har gjort at fjerne digerne. (Fotos: Viggo Lind) Området kaldes i dag Gyldensteen Kystlagune, og det er et af de danske områder, som Cintia Organo Quintana har særligt fokus på som forsker. "Gyldensteen er et interessant eksempel på kystsikring og naturgenoprettelse på samme tid," siger hun. "Der er skabt et stort lavvandet område, hvor der er cirka en meter dybt. Det tager energi fra bølgerne ved stormfloder og hjælper med at forhindre oversvømmelse længere inde på land." Samtidig kan naturen selv genopbygge strandeng: "Strandeng er et naturligt område med planter, der trives med at blive oversvømmet af saltvand i ny og næ," forklarer hun. "Det er også med til at bremse bølger, samtidig med at jorden optager vandet langsomt og sender det gradvist ud i havet eller fjorden igen. Så det er en naturlig måde at beskytte mod oversvømmelser inde i landet." Selvom det kræver et større areal end diger, kan naturen altså selv beskytte mod områder og samtidig give en større biodiversitet. Syddansk Universitets forskning ved Gyldensteen har dog også vist, at det kan være sværere end som så for livet i havet at trives på ny i et område, der har været brugt til landbrug i over hundrede år. Det kan du læse meget mere om i denne artikel. Vejle by ligger i et vådt smørhul i bunden af en ådal, direkte ned til Vejle Fjord og skåret over af Vejle Å. Det kan lyde som en velsignelse for vandglade borgere. Men ikke altid. For det betyder også øget risiko for oversvømmelser. I februar 2024 var der mange vejlensere, der vågnede op til vandfyldte kældre og gader efter store mængder nedbør - så store, at kommunen måtte slukke for gadebelysningen af frygt for farlig strøm. Godt et halvt år senere skete det igen med en af de værste oversvømmelser i byens nyere historie, lød det fra kommunens højtvandsvagt til DR.dk. Men kommunen arbejder på flere løsninger mod problemet, ikke mindst projektet 'Membranen', som Cintia Organo Quintana fremhæver. "Membranen er et af de projekter, hvor æstetik, sundere natur og rekreative områder følges ad," lyder det fra lektoren. "Det handler om at lave et naturområde, hvor der er plads til, at vandet kan skylle ind naturligt og give mere biodiversitet. Samtidig bliver det et rekreativt sted at færdes for borgerne i Vejle." Undersøgelser og forskningsbaserede anbefalinger peger da også på, at inddragelse af lokalbefolkningens behov, erfaringer og ønsker styrker klimatilpasningsprojekter. Membranen bliver et hævet kystområde i forskellige naturlige materialer, hvor mennesker kan færdes det meste af tiden - men hvor fjorden til gengæld kan hæve sig 2,5-3 meter uden at nå ind til Vejle. "Lige omkring vandoverfladen i det lavvandede område vil der være plateauer ...