Danmark på vej til Månen: Her er 2 ting, du skal vide om projektet
Danmark planlægger nu at sende en rumsonde i bane om Månen i 2029. Det skal ske i samarbejde med det europæiske rumagentur, ESA, men der er tale om et danskledet projekt. Derfor er det meget passende, at rumsonden har fået navnet Máni, der er et gammelt nordisk navn for Måne. Historien om Máni har to sider, nemlig den politiske baggrund for Danmarks deltagelse og den videnskabelige begrundelse for at opsende rumsonden. Den politiske baggrund er en rumstrategi, som regeringen formulerede i 2024, og som man kan læse her. Baggrunden for denne plan er et ønske om at gøre Danmark og Europa mere uafhængige inden for rumområdet, der har en stadigt stigende betydning for samfundet. Grundlaget for rumstrategien er, at rumfart opfattes som en kritisk infrastruktur med stor betydning for Danmarks sikkerhed og grønne ambitioner, og derfor er det også vigtigt ikke at være for afhængige af andre. Det er noget, også Europa er blevet meget opmærksom på - således har EU nu et stort rumprogram, der har til formål at sikre europæisk uafhængighed, især af USA og også af det efterhånden meget dominerende firma SpaceX. Blandt de europæiske programmer kan nævnes: Galileo (navigation) Copernicus (Jordobservation) IRIS2 (kommunikation) Hertil kommer, at vi i Danmark diskuterer, om vi skal opsende op mod 20 satellitter til en 24/7 overvågning af Arktis, så vi kan varetage denne opgave uden at være afhængige af andre lande Fælles for alle disse meget forskellige programmer er at sikre Europa en større autonomi i rummet. Set i dette lys er den politiske grund til at gå ind i Máni-projektet simpelthen at gøre dansk industri mere konkurrencedygtig inden for rumfart ved at deltage i et rumprojekt og derved gøre det lettere at deltage i de mange nye projekter. Den videnskabelige begrundelse bag Máni er, at opsendelsen bidrager til udforskningen af Månen, og at projektet derfor også støtter dansk forskning. Baggrunden herfor er, at ESA har noget, de kalder 'small missions', som næsten er skræddersyet til et lille land som Danmark. Der er nemlig to regler for disse 'small missions': Projektet skal være billigt. Det samlede budget må ikke overskride 50 millioner euro, eller omkring 375 millioner kroner, og desuden skal hele projektet kunne gennemføres på ikke over 4½ år Projektet skal ledes af et land, der af ESA anses for 'lille' - og det udelukker store rumnationer som England, Frankrig, Tyskland og Italien. Men Danmark opfylder betingelsen Disse to regler gjorde det muligt for Danmark at foreslå Máni, men hvis vi vil lede projektet, forventes det også, at Danmark betaler en stor del af budgettet. Det er nu sket med en bevilling på 120 millioner kroner, hvilket svarer til omkring 1/3 af det samlede budget. De resterende 2/3 af budgettet dækkes af de ESA-lande, der også er med i projektet. Planetforsker Jens Frydenvang fra Københavns Universitet er leder af projektet, men det må understreges, at Máni endnu ikke er endelig godkendt. Det sker i december på et ESA-møde, men vores mulighed for også at slippe gennem dette sidste nåleøje anses for at være gode. Máni skal kredse om Månen i en højde på kun 50 km, og i princippet kan den kortlægge det meste af Månens overflade. Man vil dog koncentrere sig om området omkring Månens sydpol, der er målet for det amerikanske Artemis-projekt, som skal sende mennesker til Månen i 2028, og hvor ESA er en partner - det er baggrunden for, at Andreas Mogensen kan håbe på en rejse til Månen. Det er meningen, at Artemis skal føre til bygningen af en base nær Månens sydpol, fordi det er her, man regner med at kunne finde is under overfladen. Her findes der nemlig kratere, hvor Solens stråler aldrig når ned, og temperaturen derfor er meget lav, helt ned til -240o Celcius, hvilket svarer til temperaturen på Pluto. Hvis isholdige kometer i tidens løb har ramt disse områder, så vil isen stadig ligge på bunden af disse meget kolde kratere. Og is er lige, hvad man har brug for, hvis man vil bygge en base. Isen kan spaltes til raketbræ...