Dansk mand er HIV-fri på syvende år efter behandling i Aarhus

I syv år har en HIV-smittet dansker ikke haft virus i blodet. Virussen har været væk, siden han på Aarhus Universitetshospital fik en forsøgsbehandling, der med antistoffer stimulerer kroppens eget immunforsvar - såkaldt immunterapi. Nyheden deles i et nyt studie, der blandt andet handler om, hvorfor den danske mand havde effekt af behandlingen. Manden er nemlig et sjældent tilfælde. Selvom der er begyndende tegn på, at den eksperimentelle behandling kan slå HIV-virussen ned, er der fortsat meget arbejde, før den virker på alle, påpeger en af forskerne bag, Ole Schmeltz Søgaard: "Det virker kun på én ud af ti patienter, der har været med i forskellige forsøg rundt omkring i verden," siger Ole Schmeltz Søgaard til Videnskab.dk. "Succesraten skal selvfølgelig være højere og dokumenteres over lang tid, før behandlingen kan blive godkendt, og alle folk, der lever med HIV, kan få den," tilføjer virusforskeren, der er professor på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin. Immunterapi er dog så lovende mod HIV, at behandlingen får opmærksomhed i en særudgave af det videnskabelige tidsskrift Nature, som udkommer på verdens AIDS-dag, den 1. december. I det danske forsøg fik tre af forsøgsdeltagere god effekt af behandlingen. I forsøg fra andre lande har behandlingen virket på seks øvrige patienter. I det nye studie finder forskerne tegn på, at de i alt ni patienter har et særligt stærkt immunforsvar. Det kan være årsagen til, at de i modsætning til de fleste andre, har gavn af den eksperimentelle immunterapi. Immunterapi er et af fremskridtene i arbejdet med at udvikle en kur mod HIV. To andre nye studier i Natures særudgave handler om: En tysk patient, der i seks år har været HIV-fri efter en stamcelletransplantation. Et amerikansk forsøg, hvor enkelte patienter tilsyneladende har gavn af en kombination af fem forskellige behandlinger. De tre nye studier bidrager sammen med viden, der måske en dag kan resultere i, at HIV kan udryddes. Men der er ikke tegn på, at en kur er på trapperne, vurderer HIV-læge og klinisk professor på Københavns Universitet Jens Lundgren, som ikke selv har været involveret i studierne. "De er en slags showcase på, hvor aktivt der forskes i at udvikle en behandling. Der er fremskridt, og dygtige forskere som Ole Schmeltz Sørensen og resten af teamet fra Skejby har opnået nogle flotte resultater," siger han til Videnskab.dk. "Men på nuværende tidspunkt er der ikke en behandling, vi kan give patienterne. De må stadig indstille sig på at have virus i kroppen resten af livet," siger Jens Lundgren, der er overlæge på Rigshospitalets Infektionsmedicinske Afdeling samt leder af CHIP (Centre of Excellence for Health, Immunity and Infections). Faktisk kalder Jens Lundgren 2025 for "det sorteste år," siden virussen begyndte at sprede sig globalt for fire årtier siden. Det synspunkt uddyber han i en anden artikel, som Videnskab.dk netop har bragt. Det skyldes blandt andet, at USA, som tidligere finansierede 75 procent af den globale indsats, i starten af året trak al sin støtte. Ruslands invasion af Ukraine spiller også en rolle. I Danmark får patienter med HIV medicin, som kan holde virussen i ro, så patienterne ikke bliver syge og smitter andre, men medicinen skal tages dagligt resten af livet. Forskere har i flere år forsøgt at slå virus helt ned med immunterapi, der kun skal gives en gang. I få tilfælde lykkes det, for eksempel de ni patienter, et af de nye studier handler om. Hos nogle af de ni har virussen været væk i nogle år og er så blusset op igen. Andre har stadig ikke virus i kroppen - blandt andet en af dem, der var med i Aarhus-forsøget. I det nye studie har forskerne undersøgt, om der er noget særligt ved de ni patienters immunsystem, der gør, at de i modsætning til de fleste andre forsøgsdeltagere har god effekt af at blive behandlet med antistoffer. Resultat: De ni patienter har tilsyneladende nogle særligt stærke dræberceller - såkaldte CD8-T-celler. Det er immunceller, der normalt genkender ...