Danske billedredaktørers daglige dilemma: Hvordan viser man krig og lidelse?

Krig er død, lidelse og ødelæggelse. Det er lemlæstede kroppe, døde og sultende børn og mennesker, der har mistet alt. Den slags billeder kan være svære at forholde sig til for danske mediebrugere, for hvem krig er 'noget, der foregår andre steder'. Så hvad gør billedredaktører på danske dagblade, når de skal vælge billeder til dækningen af krige rundt om i verden? Hvilke overvejelser og dilemmaer står de i? Og hvordan sikrer de sig, at de viser virkeligheden, hvis nogle billeder er for voldsomme til at publicere? Det har vi undersøgt ved at interviewe billedredaktørerne fra Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, Information, Weekendavisen og Kristeligt Dagblad i vinteren 2023-24, hvor krigene i Gaza og Ukraine fyldte meget i nyhedsstrømmen. Flere udfordringer går igen hos redaktørerne Vores samtaler viste, at man på avisredaktionerne stræber efter at vise virkeligheden som den er, men også at billedredaktørerne vælger billeder på baggrund af bestemte journalistiske, kommunikative og etiske principper. Det betyder, at nogle typer billeder af krig lettere finder vej til de danske dagblade, mens andre aldrig gør. Vi fandt ud af, at billedredaktørernes journalistiske idealer om at være troværdige og upartiske diskvalificerer mange billeder i dækningen af krige, hvor medier er forment adgang, og verifikation er svært. De benytter sig også af kommunikationsstrategier, der skaber identifikation og håb hos læseren, men dette kan samtidig skabe et forenklet billede af virkeligheden. Deres etiske principper om at sikre ofrenes og de efterladtes værdighed kan ligeledes medføre, at nogle lidelser ikke bliver formidlet i deres fulde udstrækning til danske læsere. Disse tre udfordringer udfolder vi i resten af artiklen. Svært verificérbare billeder bliver fravalgt Når danske medier dækker krige ude i verden, ser de det som deres opgave at gøre det så troværdigt og upartisk som muligt. For billedredaktørerne betyder det, at de skal kunne verificere de billeder, de bringer, og udvælge dem, så de afspejler virkeligheden i de krigshærgede områder. I krige forsøger parterne altid at påvirke billedstrømmen, og det kan samtidig være svært for medier at få adgang til krigszoner for selv at afdække, hvad der sker. I situationer, hvor danske dagblade ikke selv har adgang til et krigsområde, bliver det vanskeligt for billedredaktørerne at sikre sig, at de mange tusinde billeder, der dagligt tikker ind på redaktionerne, er ægte. Det er for eksempel tilfældet i Gaza, hvor Israel har forbudt internationale journalister og fotografer adgang fra krigens begyndelse til og med i dag. Så bliver redaktørerne afhængige af internationale billedbureauer og nødsaget til at stole på deres verificeringer af lokale journalisters billeder. Selvom tilliden til bureauerne generelt er høj, skaber den manglende adgang alligevel en tilbageholdenhed overfor at vise voldsomme billeder, fordi man ikke selv kan undersøge og fortælle historien om et givent billede. Er der politisk enighed eller ej? Dét påvirker også billedvalget Derudover kan den politiske kontekst også være med til at skabe forskellige forventninger til, hvordan man dækker en krig upartisk. I Danmark er der stor uenighed om, hvordan krigen i Gaza skal forstås (fra et åbenlyst folkemord til et retfærdigt svar på 7. oktober). I den kontekst bliver det ekstra vigtigt for billedredaktørerne at sikre en afbalanceret dækning, hvor man både viser det israelske og det palæstinensiske perspektiv. Krigen i Ukraine er der derimod meget større konsensus omkring. Det betyder, at danske medier hovedsageligt dækker krigen fra en ukrainsk vinkel og med billeder fra Ukraine, som deres fotografer også har adgang til. Viser hellere håb end håbløshed Kriges brutalitet udgør en anden udfordring for medierne, når de skal dække dem visuelt. De billeder, der er tilgængelige for redaktionerne, er ofte voldsomme og skræmmende. Det kan være svært for danske avislæsere at forholde sig til scenarier, der er så fremmedartede og håbløs...