Danske svin får 73 ton antibiotika om året: Forskere viser vejen til at skære kraftigt ned

Det kan være belastende at være en lille gris i en dansk svinestald. I naturen ville den die hos sin mor i 10-12 uger sammen med sine søskende. I en konventionel stald må den forlade soen og flytte sammen med hundredvis af andre smågrise som 3-4 uger gammel. Det betyder mange tilfælde af fravænningsdiarré hos smågrisene, der oplever stress over omvæltningen, samtidig med at deres maver skal vænnes til foder frem for mælk. I alt får danske grise over 73 ton antibiotika om året – lidt over halvdelen af Danmarks samlede forbrug – og omtrent halvdelen af det bruges på fravænningsdiarré. Men det forbrug kan sænkes markant. Det viser dansk forskning med en løsning, som videnskabsfolk har peget på i flere år. "Vi har undersøgt andre løsninger, end de fleste danske svineavlere bruger i dag," siger Jens Peter Nielsen, professor i sundhed hos grise ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet. "Og forbruget af antibiotika til behandling af fravænningsdiarre har i disse undersøgelser faktisk kunnet sænkes med op mod 75 procent." Antibiotika til alle grise i stien Forskere og myndigheder verden over arbejder på at sænke unødvendigt forbrug af antibiotika, da bakterierne kan udvikle resistens over for behandlingen, som derfor ikke længere har samme eller nogen effekt. Allerede i 2019 vurderede forskere, at antibiotikaresistens førte til 1,3 millioner dødsfald årligt, fordi patienter ikke kunne få en optimal behandling. "Meget af min forskning går på, hvordan man behandler grise med antibiotika, hvornår det er relevant, og hvordan man kan reducere antibiotikabehandlingen," siger Jens Peter Nielsen. I Danmark bruger man i høj grad vandmedicinering til at behandle smågrise mod blandt andet fravænningsdiarré. Det vil sige, at svineproducenten har installeret en medicinblander, der kan sende eksempelvis antibiotika gennem vandrørene, så et helt rum af grise alle får medicin – ikke kun de synligt syge. Det bruger danske landmænd ofte, når de kan se, at grisene er tynget af fravænningsdiarré. "Det vil typisk være 2-300 smågrise, der sættes i rum sammen, og du fylder et til to rum hver uge. Så det kan hurtigt blive til rigtig meget antibiotika," siger han. Hvor mange af de 300 grise har så reelt behov for behandling af fravænningsdiarré? "I vores undersøgelser har der i gennemsnit været cirka én procent behandlingskrævende tilfælde om dagen. Altså to-tre grise per staldrum, der har brug for behandling om dagen. De fleste besætninger har 8-16 staldrum til denne aldersgruppe," svarer han. "Men selvfølgelig kan der også forekomme alvorlige smitteudbrud, hvor flokmedicinering kan være nødvendigt." Meget at spare Jens Peter Nielsen og hans forskerkolleger har testet, om det giver mening at behandle grise med fravænningsdiarré enkeltvist i stedet for i samlet flok. "Vi har afprøvet det i nogle besætninger, hvor man injicerer de enkelte grise med antibiotika og helt undlader flokbehandling," siger Jens Peter Nielsen. "Vi nåede frem til, at man bruger 70-75 procent mindre antibiotika, og samtidig trivedes de ubehandlede grise tilsyneladende godt." Han påpeger, at mild diarré som regel går over af sig selv, så det er heller ikke alle grise med diarré, der nødvendigvis skal behandles. "Det er dem, der er nedstemte, afmagrede eller dehydrerede, der har brug for behandling med antibiotika." I blandt andre Sverige er der ikke tradition for vandmedicinering. Der bruger svineproducenterne i meget høj grad behandling på individniveau. Det er i Danmark forbudt for landmanden at give antibiotika forebyggende. Der skal med andre ord være registreret sygdom, før antibiotika må sendes ud i drikkevandet. Er det realistisk? I Danmark fødes der 30-40 millioner grise om året, og nogle landmænd har en produktion på over 100.000 svin årligt. Er det overhovedet realistisk i så store landbrug at holde styr på, hvilke grise der har tilstrækkelig diarré, til at de skal behandles? "Ja, for det skal landmanden i forvejen. Der er lovmæssigt krav om, ...