De kvindelige antihelte tager magten

'Stranger Things', der netop er aktuel med femte sæson, 'Fleabag' og 'Outlander' er alle serier, der er streamet af millioner verden over. Og så har de alle tre kvindelige antihelte i front. Min nye forskning viser, hvordan denne nye kvindelige antihelt udfoldes i de nye tv-serier. I denne artikel kan du læse om, hvad en kvindelig antihelt er, og hvordan de forskellige kvindelige antihelte sætter nye dagsordner i en række tv-serier. I de lidt ældre serier 'Breaking Bad', 'Mad Men' og 'Sopranos' følger vi en narkohandler, en utro reklamemand og en gangster. De er alle fascinerende, men usympatiske, skurkagtige og moralsk anløbne mænd. Men fordi vi får indblik i, hvordan verden ser ud fra deres perspektiv, kan vi forstå deres motiver og handlinger. I de nyere serier 'Stranger Things', 'Fleabag' og 'Outlander', er det kvinderne, der har den centrale plads i fortællingen. De fremstilles ikke kun som stærke og gode, vi ser også de mindre sympatiske sider af deres personlighed. De er, hvad man kalder antihelte eller antiheltinder: Hovedpersoner, der også begår fejl, kan være ubehagelige og tage dårlige beslutninger, men som vi som seere alligevel kan identificere os med. De bliver fremstillet som uperfekte mennesker, og derfor bliver de relaterbare. I sæson fire af horror-sci-fi og coming of age-serien 'Stranger Things' er det særligt Eleven (Millie Bobby Brown) og Max (Sadie Sink), som er interessante, fordi de kæmper med genkendelige problemer som mobning og skyld. Vi får som seere adgang til deres tidligere oplevelser gennem flashbacks (Max) og telepatiske syner (Eleven). Det skaber sympati og forståelse for deres handlinger. Eleven bliver mobbet i skolen og har samtidig mistet sine telekinetiske superkræfter. Hun må nu lære, hvordan man overlever uden. Hun vælger en voldelig løsning for at sætte sin mobber på plads, men vi forstår også, at Eleven kæmper en kamp på flere fronter. Hun er ulykkelig, fordi hun bliver drillet, og hun savner kæresten Mike, ligesom hun også har et uforløst traume knyttet til hendes fortid i Hawkins laboratorier. Til sidst i fjerde sæson får Eleven opklaret, hvordan tingene virkelig hænger sammen, og via sin indsigt og sårbarhed kommer hun omsider ud på den anden side. Også skaterpigen Max bliver fremstillet med nuancer i 'Stranger Things'. Max' overværer, at monsteret Vecna dræber hendes bror, og hun føler skyld over ikke at sørge, selvom broren behandlede hende dårligt. Da Max bliver fanget i den parallelle dimension 'the upside down', forsøger vennegruppen at redde hende ved at spille hendes yndlingssang - 'Running Up That Hill' med Kate Bush - og så ser vi via flashbacks, hvordan hun tænker på de gode stunder med vennerne. Sangen er 'empowering'. Den giver hende kræfter og motivation til at tage kontrollen tilbage og vriste sig løs af Vecnas greb. Både Max og Eleven lever op til udseendet for den typiske kvindelige karakter i populære tv-serier: De er slanke, hvide og ser konventionelt godt ud. Men samtidig er de er også uafhængige og har handlekraft. De er heller ikke perfekte: Max lyver for både skolepsykologen og vennerne, når de spørger, hvad der er galt, og Eleven bruger vold i sin frustration over at blive mobbet. Men fordi vi samtidig får indblik i deres motivation og bevæggrunde, opleves de begge som relaterbare. Det hænger også sammen med, at de er underdogs: De bliver undervurderet både af sig selv og af deres omgivelser - men vi hepper på dem, når de kæmper sig tilbage. Der er mange flere eksempler på populære 'coming-of-age'-serier, hvor kvinderne er i front som antihelte, der bliver skildret med nuancer. Det gælder for eksempel den sympatiske narkoman, som man ikke kan stole på, Rue (Zendaya) i 'Euphoria' og den loyale, men intolerante mobber Wednesday i serien af samme navn, spillet af Jenny Ortega. Også i en genre som den dramatiske komedie har kvinderne indtaget rollen som antihelte. I 'Fleabag' opfattes den kvindelige hovedperson som besværlig, fordi hun ikke følger de sociale og...