Delvis solformørkelse over Danmark 29. marts 2025: Her er, hvad du skal vide om fænomenet
Weekenden byder på en delvis solformørkelse, som kan ses i Danmark: Lørdag den 29. marts ved middagstid vil omkring en fjerdedel af Solen være dækket. Men er delvise solformørkelser overhovedet noget særligt, og hvad kan vi lære af dem om vores placering i Solsystemet? I denne artikel bliver du klogere på fænomenet solformørkelser, hvorfor Månen er unik, og om man kan se solformørkelser på Månen eller på Mars. I Solsystemet har vi Solen i midten og stort set alt andet i bane rundt om i retning mod uret, set oppefra. Jorden tager en omgang rundt om Solen i løbet af et år. Jordens bane om Solen følger et plan - også kendt som ekliptika. Set fra Jorden følger Solen samme plan. De syv øvrige planeter udover Jorden følger også ekliptika rundt på himlen, og det er grunden til, at de indimellem står på linje som ved planetparaden tidligere på året, hvor fem planeter så ud til at stå på linje. Månen bevæger sig rundt om Jorden mod uret i løbet af lidt under en måned. Når Månen står modsat Solen på himlen, er der fuldmåne, mens der er nymåne, når de står på samme side. Månens baneplan om Jorden er dog forskudt fem grader i forhold til ekliptika, så Månen og Solen følger ikke helt samme bane rundt på himlen. Blandt andet er Månens højeste position på himlen fem gradere højere oppe end Solens. Ved nymåne står Månen imellem Solen og Jorden, men de fleste gange passerer Månen over eller under Solen, og skyggen rammer ved siden af Jorden. To gange om året krydser Månens baneplan dog ekliptika, og det er her, der kan ske solformørkelser. De fleste gange dækker Månen en del af solskiven - som her i marts - mens det i sjældne tilfælde lykkedes Månen at dække hele solskiven. Den seneste totale solformørkelse på Jorden var i april 2024, hvor den var synlig i dele af Mexico, USA og Canada. Den næste er i august 2026, hvor den vil være synlig i dele af Spanien, Portugal, Island og Grønland. Men det er faktisk lidt af et tilfælde, at Månen og Solen har omtrent samme størrelse på himlen. Månens diameter er 3.475 km, mens Solens diameter er 1,4 millioner kilometer. Månen er cirka 400 gange mindre end Solen. Til gengæld er Månen også cirka 400 gange tættere på Jorden, end Solen er det, og derfor ser de lige store ud på himlen. Her får du et hurtigt overblik over de kommende solformørkelser over Danmark samt de totale formørkelser i hele verden. Læs mere i artiklen: Hvornår er der solformørkelse over Danmark næste gang? Men hvordan er det egentlig andre steder i Solsystemet - kan man opleve en solformørkelse på Mars, og hvad med på Månen? Først og fremmest skal der være noget til at skygge for Solens lys. Merkur og Venus har ingen måner, så her kan man ikke opleve en solformørkelse. Teknisk set kan Merkur bevæge sig foran Solen set fra Venus, men kun en meget lille del af Solens lys vil da være formørket. Mars derimod har to små måner, Phobos og Deimos, som godt kan forårsage en delvis solformørkelse. Deimos er mindst og vil kun være en lille prik på solskiven, mens Phobos med sin ujævne form godt kan formørke en stor del af Solen. På grund af Phobos' hurtige bane om Mars, som kun tager syv timer og 39 minutter, vil det endda ske ganske jævnligt. Perseverance-roveren fangede en delvis solformørkelse af Phobos i 2022. På Månen kan Jorden forårsage en solformørkelse, når Solen passerer bag Jorden. Da Månen altid vender omtrent den samme side til Jorden, bevæger Jorden sig ikke ret meget på månehimlen. Til gengæld fylder Jorden tre gange så meget på himlen på Månen, i forhold til hvor meget Månen fylder set fra Jorden. Derfor er solformørkelser ikke sjældne på Månen. Ved den seneste måneformørkelse på Jorden, som fandt sted ved fuldmåne den 14. marts 2025, (og som var synlig i Danmark), oplevede hele den nære side af Månen en total solformørkelse. Formørkelsen blev fotograferet af Firefly Aerospaces månelandingsfartøj, Blue Ghost, fra dens position i Mare Crisium, Dommenes Hav. I det ydre solsystem er der masser af store måner, men til gengæld kan man ...