Denne berygtede ulv skulle for længst have været aflivet, fastslår forskere

"Hver dag, der går, hvor ulven ikke fjernes, er en dag for meget." Sådan lyder det utvetydige budskab fra Luigi Boitani, professor emeritus ved Sapienza-universitetet i Rom og en af verdens førende ulveeksperter. Ulven, han taler om, går under navnet Bram - eller GW3237m - og har ved mindst tre lejligheder bidt mennesker. Senest gik det ud over en seksårig dreng, der i slutningen af juli blev overfaldet af ulven, mens han legede i en sandkasse i den hollandske nationalpark Utrechtse Heuvelrug i Utrecht-provinsen. Ulven angreb pludselig drengen bagfra, inden den trak ham flere meter ind i skoven. Her gik flere voksne løs på ulven og slog den med kæppe, til den stak af, fortalte drengens mor til nyhedsmediet RTV Utrecht. Drengen blev siden kørt på hospitalet, hvor han blev behandlet for bidemærker og hudafskrabninger. To uger senere bekræftede DNA-prøver, at det var ulven Bram, der angreb drengen. Herunder kan du se videooptagelser af Bram, som Animal Rights i Holland har lagt online: Bram var i forvejen kendt som en 'problemulv', og tilbage i juni gav myndighederne i Utrecht-provinsen grønt lys til, at den skydes og dræbes af vildtforvaltere. Det skete, efter at ulven i maj bed en kvinde to gange i benet. Og ikke nok med det. Ulvens bidske tilbøjeligheder går endnu længere tilbage, fortæller Hugh Jansman, økolog og ulveekspert ved Wageningen University & Research, der står for overvågningen af ulve i Holland. "I juli 2024 bed GW3237m et barn i Utrecht-provinsen, viser vores DNA-undersøgelser. Barnet fik overfladiske skrammer. Ulven mistænkes også for at stå bag yderligere ét angreb på et barn få uger tidligere, men her var DNA'et for beskadiget til, at den specifikke ulv kunne udpeges," siger Hugh Jansman og tilføjer: "Den her ulv er usædvanlig problematisk og skulle for længst være aflivet." I skrivende stund er Bram stadig på fri fod. Bram er ikke den eneste hollandske ulv, der har sat tænderne i mennesker. I provinsen Gelderland er ulven Hubertus - eller GW4655m - dødsdømt, fordi den ifølge myndighederne angreb og bed en kvinde i hoften i april. Angrebet fandt sted i naturparken De Hoge Veluwe, mens kvinden var ude at løbe. Tilladelsen til at nedlægge Hubertus blev givet i starten af maj. Siden er ulven ikke set. Både Hubertus og Brams problematiske adfærd startede, længe før de opsigtsvækkende bidepisoder. I Gelderland-provinsen har Hubertus siden 2024 været kendt for gentagne gange at søge helt tæt på mennesker, og i Utrecht var der allerede for to år siden meldinger om, at Bram stod bag flere overfald på hunde. Det blev også bemærket, at ulven var ualmindeligt nærgående overfor mennesker. Ikke længe efter Brams angreb på en pige i sommeren 2024 skrev Luigi Boitani et åbent brev til den hollandske minister for landbrug, fiskeri, fødevaresikkerhed og natur og den hollandske regering, hvor han advarede om ulvens opførsel og opfordrede til hurtig handling. Brevet er skrevet på vegne af Large Carnivore Initiative for Europe, et ekspertnetværk, som Boitani er præsident for. Netværket arbejder for at bevare og genoprette levedygtige bestande af store rovdyr som bjørn, los og ulv i sameksistens med mennesker. Holland har i dag 11 ulvekobler. Sammenlagt med de enlige ulve, der færdes i landet, vurderes det, at der findes mellem 104 og 124 ulve i landet. "Ulve og mennesker kan leve side om side, også i Holland, men sameksistens kræver kompromiser fra begge sider," siger Boitani. "Mennesker må opsætte hegn, der sikrer husdyr mod ulveangreb, og holde afstand til ulvene og lade dem være i fred. Det betyder for eksempel, at man ikke lader sine hunde løbe frit i områder med ulve, og at man for alt i verden ikke fodrer dem og forsøger at komme tæt på dem for at tage billeder," fortsætter Boitani. "Omvendt kan det være nødvendigt at skyde ulve, hvis de udviser problematisk adfærd, som den vi ser hos Bram. Holland er et land med en høj befolkningstæthed, og de kommer til at regulere ulven i et vist omfang. Det skal bare gøres rigtigt." ...